Synspunkt: Profil med besparelse

Hjemmesygeplejen i kommunerne skal indføre personlige medicinprofiler (PEM) og spare godt 40 mio. kr. i 2006 og 170 mio. kr. i 2007. I en konsulentrapport bestilt af Finansministeriet fra Devoteam Fischer og Lorenz (DFL) er tallene beregnet. Samtidig meldte Kommunernes Landsforening (KL), at Medicinprofilen teknisk set ikke er færdig i 2006.

Sygeplejersker bakker op om PEM. Den forbedrer sikkerhed og kvalitet i plejen og behandlingen. Men der er grund til at stille spørgsmål ved konsulentrapportens grundlag. Der er f.eks. set på det antal minutter, som kan spares ved at indføre PEM. Men er det realistisk at spare to minutter i en medicinadministration?

Hos DFL omfatter medicinadministration bestilling/genbestilling, medicindosering/-givning til patienter, der ikke selv kan.

Dertil kommer observation/dokumentation/kommunikation med interne og eksterne samarbejdsparter (kolleger, sygehus, apotek og læge).

Men medicinhåndtering inkluderer f.eks. også at vejlede patient/pårørende om medicinen, virkning/bivirkning, og om, hvorfor det er vigtigt, at patienten tager medicinen. Det er ofte kronisk syge og ældre med mange diagnoser, der får medicinen administreret, hvorfor vejledning er en basisydelse.

Vejledning til medarbejdere om, hvordan de observerer virkning/bivirkning hos den enkelte patient, er nødvendigt for at bevare patientens funktionsniveau. Det bør ske ved alle besøg, fordi det er en gruppe patienter, hvor der kan ske hurtige ændringer. DFLs beregning viser kun dele af virkeligheden. Sygeplejersken foretager handlinger ud over dem, rapporten nævner, f.eks. vurderer de, hvilken faglig indsats patienten og de pårørende har behov for, virkning og bivirkning af medicin, og de drøfter det med patienten. Rapporten isolerer handlinger i minutopdelte ydelser uden hensyn til, at andre sygeplejerskeydelser foregår samtidigt.

Derudover skal de uddannelsesmæssige og tekniske områder være i orden, når ny teknik indføres, og før en eventuel gevinst kan hentes hjem. PEM er ifølge KL ikke færdigetableret, og rapporten beskriver uddannelsesmæssige forhold som uafklarede i kommunerne. De hensyn har regeringen set bort fra.

I forhold til teknik og driftssikkerhed bør erfaringer fra afprøvning af Care Mobil-systemet bruges. Systemet er enkelt, men der var tekniske problemer. Systemet gik indimellem ned, og det samme må forventes, når PEM indføres. Driftssikkerhed er altid et krav, men især før besparelser træder i kraft.

Al dokumentation peger på sammenhæng mellem sygeplejerskenormering og patientsikkerhed. Det tilgodeses ikke ved at indføre tekniske værktøjer som en medicinprofil, især ikke hvis det knyttes sammen med besparelser i sygeplejerskenormeringen.

Problemerne med besparelsen på finansloven 2006 og 2007 kan opsummeres således:

• Besparelser foretages, før systemerne er færdiggjort og sikrede med afprøvning
• Forudsætninger i form af f.eks. undervisning af medarbejderne er ikke i orden
• Besparelser sker på et grundlag, som ikke tager højde for alle aspekter i medicinadministrationen.

Bodil Ludvigsen er ansat som konsulent i Dansk Sygeplejeråd.