Psykisk syge rører sig for lidt

Foto: Thomas Willads

Motions positive betydning for patienter med psykiske sygdomme er efterhånden veldokumenteret (se artiklen "Psykisk syge har godt af fysisk aktivitet"), men der er ikke megen viden om, hvordan det reelle aktivitetsniveau er for mennesker med psykiske lidelser.

I Vejle Amt har en undersøgelse af 325 psykisk syge i vinteren 2004/2005 vist, at halvdelen af de psykisk syge havde et aktivitetsniveau svarende til kørestolsbrugere. Meget lav fysisk aktivitet var mest udpræget blandt de akut syge på psykiatriske sygehusafdelinger og hos de sværest kronisk syge på bostederne.

I den samlede behandlings- og rehabiliteringspsykiatri bevægede tre ud af fire af de psykisk syge sig så lidt, at de havde et sundhedsskadeligt aktivitetsniveau, hvilket kun gjaldt for en fjerdedel af det psykiatriske personale.

Formålet med undersøgelsen var dels at bestemme udbredelsen af fysisk inaktivitet hos psykiatriske patienter i Vejle Amt, dels at finde risikomarkører, som fører til denne fysiske inaktivitet under den psykiatriske behandling og rehabilitering.

Undersøgelsen bestod af to dele med hvert sit design for at få data både fra de motiverede og de ikke-interesserede psykisk syge. Antagelsen var, at kun de fysisk aktive ville være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

I den ene undersøgelse vurderede personalet omfanget af forskellige aktiviteter (sove, sidde, gå, lave mad, motionspræget aktivitet m.m.) i løbet af et døgn og udfyldte et spørgeskema. I den anden undersøgelse indsamlede man objektive data om de psykisk syges fysiske aktivitetsniveau ved hjælp af en skridttæller med det formål at underbygge det psykiatriske personales kliniske vurdering.

Måling af aktivitetsniveau

Aktivitetsniveau kan betegnes som meget lavt, lavt eller moderat - som illustreret i figur 1. Inddelingen af de tre døgnaktiviteter er fastsat efter både kliniske erfaringer og standarder for aktivitetsniveauer af Nordic Nutrition Recommendations 2004 (1). 

Nordic Nutrition Recommendations 2004 har fastsat nogle standarder for fysisk aktivitetsniveau (FA), som kan beregnes ved hjælp af intensiteten og varigheden af fysisk aktivitet i døgnets 24 timer (se boks 1).

• Meget lav fysisk aktivitet svarer til sengeliggende eller kørestolsbrugere (FA: 1,1-1,2).

• Lav aktivitet svarer til stillesiddende arbejde med ingen eller begrænset bevægelse i fritid (FA: 1,3-1,5).

• Moderat aktivitet svarer til stillesiddende arbejde med regelmæssig bevægelse og fysisk aktivitet i fritiden (FA: 1,6-1,7).

I figur 1 illustreres typen og varigheden af aktiviteter i døgnets timer for henholdsvis FA: 1,1, 1,3 og 1,6.

Der er nogen konsensus om at anbefale voksne 10.000 skridt pr. dag som et realistisk niveau for en fri daglig livsførelse med henblik på at opretholde en sund idealvægt, blodtryk, HDL-kolesterol og glukosetolerance (2). I figur 2 er antal skridt relateret til aktivitetsniveauer.

Fysisk aktivitetsniveau mindsket

Danskernes fysiske aktivitetsniveau er på en lang række områder formindsket i takt med, at de fysiske krav i arbejds- og fritidsliv er reduceret (1,3). Statens Institut for Folkesundhed foretog i 2000 en interviewundersøgelse om danskernes bevægelsesmønster (3). Undersøgelsen viste, at over en tredjedel af både mænd og kvinder har stillesiddende erhverv, mens flere mænd end kvinder har fysisk krævende erhverv. Flere mænd end kvinder er stillesiddende eller dyrker kun lettere motion i fritiden. Blandt kvinder fra 25-44 år ses den laveste andel med stillesiddende fritidsaktivitet (11 pct.) (3). Kvinder med psykiske sygdomme er væsentlig mindre fysisk aktive end raske kvinder, fordi kvinder med psykiske sygdomme ikke i samme udstrækning har daglige gøremål. Deres livsstil kan sammenlignes med en passiv livsstil (4).

En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2002 viser, at en fjerdedel af danskerne kun bevæger sig 5-10 timer ugentligt, og en anden fjerdedel bevæger sig mellem 10-20 timer (4). Den fysiske aktivitet er defineret som ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen; dvs. både ustruktureret aktivitet som havearbejde og trappegang, transport ved cykel eller gang samt mere bevidst regelmæssig træning (4). Relateres disse inddelinger til FA, vil det skønsmæssigt svare til FA 1,1 og 1,5.

Svært overvægtige (13 pct.) er tre gange så hyppigt fysisk inaktive som normalvægtige, og de oplever et dårligere helbred sammenlignet med normalvægtige (3).

På baggrund af disse forhold vurderes det, at 20-30 pct. af den danske befolkning bevæger sig så lidt, at det er sundhedsskadeligt. Det sundhedspolitiske mål for fysisk aktivitet er derfor, at: "Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen" (5).

Det fysiske aktivitetsniveau har stor betydning for energibehovet. Forskellen mellem en passiv livsstil kontra en aktiv dagligdag kan illustreres ved, at det eksempelvis kræver 45 kJ at vente på pizzabuddet, hvorimod det kræver 225 kJ at lave mad i 30 minutter. Energibrændingen foran tv'et i 45 minutter er 68 kJ, mens kroppen forbrænder 675 kJ ved 45 minutters langsom gang eller leg med børnene. Det daglige energiforbrug er på 426 kJ ved en passiv livsstil, mens en aktiv dagligdag kræver 3.094 kJ (4). 

I den akutte psykiatriske behandling og hos de sværest kronisk psykisk syge er energibehovet reduceret hos hovedparten (77-88 pct.) af de psykisk syge. Det psykiatriske personale udfører oftest almindelige daglige gøremål for de psykisk syge, eller de udføres under supervision og støtte. Ændringer i det fysiske aktivitetsniveau kan forklare den massive vægtstigning under den initiale psykiatriske behandling, hvor den normale aktive livsførelse ændres til en passiv livsstil, som yderligere forstærkes af sederende psykofarmaka.

Ændringerne i det fysiske aktivitetsniveau under den initiale psykiatriske behandling resulterer i et kalorieoverskud på helt op til 3.000 kJ dagligt hos hovedparten af patienterne. Dette kalorieoverskud kan medføre en vægtstigning på ca. 1 kg ugentligt.

et reducerede fysiske aktivitetsniveau resulterer i et reduceret energibehov (kJ) på 20-30 pct. i forhold til anbefalingerne for raske mennesker (se boks 2). Det er velkendt, at de sædvanlige måltider sjældent reduceres ved ændret fysisk aktivitet, og mange psykisk syge har usunde kostvaner, som yderligere medvirker til en energitæt kost og en kost med dårlig mæthedsfornemmelse (1,6). Psykiatriske patienter får oftere forbrugsgaver (tobak, slik, kager m.m.) af besøgende under indlæggelse i modsætning til somatiske patienter (7).

"Den Nationale Kosthåndbog" anbefaler en ny kostform, psykiatrikost, dels for at sikre en energifattig, sufficient og mættende kost til psykiatriske patienter på danske institutioner, dels for at sætte fokus på denne patientgruppes særlige ernæringsbehov (1,8).  

Spørgeskema og skridttællere

Psykiatrisk Informationscenter, Vejle Amt, udsendte ved årsskiftet 2004-2005 et spørgeskema, hvorpå det psykiatriske personale skulle registrere både deres eget og patienternes aktivitetsniveau.

Det psykiatriske personale har selv beregnet deres individuelle fysiske aktivitetsniveau efter aktivitetsregistreringer i alle døgnets timer. Faglig supervision og beregning af deres egen individuelle fysiske aktivitet skulle danne grundlag for, at de senere kunne vurdere og bestemme den enkelte psykisk syges fysiske aktivitetsniveau.

Til indsamling af objektive data blev der stillet skridttællere til rådighed både for det psykiatriske personale og de psykisk syge på de enkelte psykiatriske bo- og væresteder samt på sygehusafdelinger i Vejle Amt i perioden september til december 2005. Skridttælleren (Silva counter) skulle bæres et døgn (placeret over hoftebenet eller på ydersiden af foden). Deltagerne kunne selv vælge døgnet, hvor de ønskede at registrere antal skridt inden for en kortere periode, hvor skridttællerne var til rådighed i den pågældende institution eller afdeling. Skridttællerne registrerer ikke intensiteten eller varigheden i bevægelsen, men antallet af skridt relateres til aktivitetsniveauet (se figur 2).

De mest syge har lavest aktivitetsniveau

Det psykiatriske behandlings- og rehabiliteringstilbud i Vejle Amt omfattede 1.306 personer i undersøgelsesperioden. Ved undersøgelsernes afslutning var det fysiske aktivitetsniveau registreret hos 325 psykisk syge (167 kvinder og 158 mænd), og 121 psykiatriske personaler havde beregnet deres individuelle fysiske aktivitetsniveau (se tabel 1).

Meget lav fysisk aktivitet (FA 1,1) var mest udpræget hos de akut psykisk syge (behandlerpsykiatrien) og hos de sværest kronisk psykisk syge (botilbuddet). 50 pct. af de psykisk syge i behandler- og i botilbudsrehabilitering havde et aktivitetsniveau svarende til kørestolsbrugere. I den samlede behandlings- og rehabiliteringspsykiatri havde 75 pct. af de psykisk syge et sundhedsskadeligt aktivitetsniveau (FA under 1,5). Til sammenligning var det kun 26 pct. af det psykiatriske personale, som bevægede sig så lidt, at deres aktivitetsniveau var sundhedsskadeligt.

Flere psykisk syge tilknyttet støttecentrene havde et moderat aktivitetsniveau svarende til det psykiatriske personale. Det kan forklares med, at de psykisk syge har eget hjem og transporterer sig fra hjemmet til støttecentret flere gange ugentligt.

Den samlede gruppe af kvinder og mænd med psykiske sygdomme var lige fysisk aktive i døgnets 24 timer. Lavt til moderat aktivitetsniveau (FA 1,3 og 1,6) forekom hyppigere hos de yngre psykisk syge (25-44 år), men generelt faldt den fysiske aktivitet med alderen.

 skridttællerundersøgelsen deltog 43 psykisk syge og 61 personaler. Skridttællerundersøgelsen viste, at 65 pct. af de psykisk syge gik mindre end 10.000 skridt dagligt mod kun 23 pct. af det psykiatriske personale. Der er væsentlig flere psykiatriske personaler (51 pct.), som havde et højt aktivitetsniveau i forhold til de psykisk syge (21 pct.) (se tabel 2).

De psykisk syge gik gennemsnitlig 15 skridt (11-21) på 10 m, hvilket svarer til en gennemsnitlig skridtlængde på 67 cm. De psykisk syge gik i gennemsnit 8.900 skridt om dagen (475-28.000), hvilket svarer til gennemsnitligt 6,05 km.

Personalet gik i gennemsnit 14 skridt (11-18) på 10 m, hvilket svarer til en gennemsnitlig skridtlængde på 72 cm. Personalet gik i gennemsnit 13.100 skridt om dagen (5.600-22.500), hvilket svarer til gennemsnitlig 9,56 km. 

I skridttællerundersøgelsen blev der også registreret aktiviteter, hvor skridttælleren ikke tæller (ridning, svømning, cykling m.m.). Der er en tydelig sammenhæng mellem personer, som i forvejen tog et højt antal skridt, og de, der var fysisk aktive med andre motionsprægede aktiviteter. Det gjaldt for både de psykisk syge og personalet.

I begge undersøgelser var det psykiatriske personale kontrolgruppe mht. fysisk aktivitetsniveau og antal skridt på et døgn.

Lav besvarelsesprocent

Besvarelsesprocenten er lav i begge undersøgelser. I registrering af aktivitetsniveau var den 38 pct., i skridttællerundersøgelsen var den 3 pct.

Resultaterne fra skridttællerundersøgelsen er ikke repræsentative, fordi mange af de psykisk syge ikke deltog i undersøgelsen, enten fordi de var for dårlige eller blot ikke ønskede at deltage. Personalet meldte tilbage, at de syge deltagere valgte at deltage på aktive dage, hvilket de også selv gjorde. 25 pct. af de psykisk syge har et moderat aktivitetsniveau, og 35 pct. går mindst 10.000 skridt dagligt, hvilket er væsentligt færre end det psykiatriske personale, hvoraf 74 pct. har et moderat aktivitetsniveau, som understøttes af, at 77 pct. går over 10.000 skridt dagligt.

Resultaterne fra undersøgelsen af det fysiske aktivitetsniveau og skridttællerundersøgelsen viser et tydeligt sammenfald. Det betyder, at det psykiatriske personale er i stand til at estimere de psykisk syges fysiske aktivitetsniveau og dernæst bestemme kaloriebehovet. En forudsætning for, at den initiale vægtstigning under den psykiatriske behandling mindskes, er, at kalorieindtaget justeres efter det fysiske aktivitetsniveau for den enkelte psykiatriske patient.

Udfordring til personalet

I artiklen "Psykisk syge har godt af fysisk aktivitet" (se side 26) argumenteres for, at fysisk aktivitet i højere grad integreres i behandlingsplaner og dagskemaer både i form af daglige gøremål og motionsprægede aktiviteter, så de psykisk syge oplever forudsigelighed og genkendelighed i aktiviteterne. Et andet vigtigt element er, at personalet deltager og kan hjælpe den psykisk syge, hvis denne gribes af angst eller frygt.

Udfordringen for det psykiatriske personale består i at finde motivationsmetoder og -teknikker til at få de fysisk inaktive aktiveret, fordi denne gruppe mennesker har særligt behov for motivation, støtte og struktureret livsførelse for at kunne honorere fysisk aktivitet og daglige gøremål.

sykiatrien i Vejle Amt har i fire år udviklet et forebyggelses- og behandlingstilbud for at dæmme op for den høje prævalens af svær overvægt og fysisk inaktivitet blandt de psykisk syge. Der er udformet og implementeret kost- og motionspolitikker på de enkelte psykiatriske institutioner, hvilket medvirker til, at en sund livsstil bliver integreret i den psykiatriske behandling.

I tråd med regeringens anbefalinger fra "Sund hele livet" (5) er erfaringerne fra Vejle Amt, at indsatsen kræver en høj sundhedsfaglig viden og en vedvarende tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats kombineret med opsøgende arbejde og udviklingsarbejde.

Margit Sandberg er ansat ved Psykiatrisk Informationscenter, Vejle Amt, og Karen Margrethe Jensen er ansat i Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus.

Litteratur

1. Nordic Council. Nordic Nutrition Recommendations 2004. 4th edition. Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2004.
2. Tudor-Locke C, Bassett DR. How many steps/day are enough? Preminary pedometer indices for public health. Sports Medicine 2004;34(1):1-8.
3. Statens Institut for Folkesundhed. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000. København: Statens Institut for Folkesundhed 2002.
4. Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Besøgt sidst den 20.12.05
5. Regeringen. Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. København: Indenrigs- og sundhedsministeriet 2002.
6. Fødevaredirektoratet. Kost og fysisk aktivitet - fælles aktører i sygdomsforebyggelsen. København: Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri; 2003.
7. Kjærgaard G. De får sjældent en blomst. Sygeplejersken 2005;(4):5.
8. Fødevaredirektoratet. Den nationale kosthåndbog. bog.kostforum.dk/2004. Besøgt sidst 20.12.05
9. Ainsworth BE, et al. Compendium of Physical Activites: an update of activity codes and MET intensities. Med Sci Sports Exerc 2000;32(9), suppl.:498-516.
10. Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen 2003.