Send sygeplejersken ud til de svage ældre

Foto: Morten Nilsson

Flere patienter og flere besøg hos den enkelte patient. De kommunale statistikker for hjemmesygeplejen er ikke for gode, men trods hullerne bekræfter de, hvad mange hjemmesygeplejersker oplever. "Hjemmesygeplejersker har fået flere, tungere og mere specialiserede opgaver. Men de er blevet færre, mens der er flere med en kortere uddannelse," siger projektleder Sidsel Vinge fra DSI Institut for Sundhedsvæsen.

I en rapport om hjemmesygeplejens udvikling har hun påvist, at antallet af besøg er fordoblet siden begyndelsen af 1980'erne. Antallet af patienter og besøg hos den enkelte patient er også steget kraftigt.

Men der har ikke været en tilsvarende udvikling i antallet af hjemmesygeplejersker, tværtimod. Samlet er der ansat færre sygeplejersker i hjemmesygeplejen, de integrerede ordninger og plejehjemmene i dag end i 1993. Der er kommet flere medarbejdere til, især i slutningen af 1990'erne, men det er først og fremmest social- og sundhedsassistenter.

"Der er sket en afprofessionalisering af hjemmesygeplejen," konstaterer Sidsel Vinge. Hun ser det ikke som en bevidst politik fra kommunernes side. Men hun undrer sig over, at der ikke har været en større debat om hjemmesygeplejens rolle.

Specielt i forbindelse med kommunalreformen, hvor man har talt meget om de nye opgaver, som kommunerne vil få. Ikke bare genoptræningen og forebyggelsen, som de nu skal have hovedansvaret for. Flere ældre generelt, flere patienter med kroniske sygdomme, flere borgere, der ønsker at dø hjemme.

Ansæt en AC'er

Sidsel Vinge kalder udviklingen paradoksal, men tøver alligevel med svaret, når man spørger, om der er brug for flere sygeplejersker i kommunerne.

"Det kommer an på, hvordan man vil bruge dem. Der er f.eks. ingen grund til at have en sygeplejerske siddende på et kontor for at koordinere, når man kan ansætte en AC'er, der faktisk er uddannet til at skabe sammenhæng," siger hun.

"Der er ingen tvivl om, at der er for få hjemmesygeplejersker ude i driften. Men problemet er lige så meget, at de er helt perifert placeret i dag og lever mere og mere i deres egne faglige søjler."

Hjemmesygeplejersken er blevet specialist i sår, diabetes eller palliation, mens kommunen sender sine dårligst uddannede medarbejdere hjem til de svage ældre efter LEON-princippet: At en opgave altid skal udføres på Laveste Effektive Omsorgs Niveau.

"Men det er måske netop de "overflødige kompetencer" hos hjemmesygeplejersken, der gør, at hun kan arbejde forebyggende," siger Sidsel Vinge.

"Det er ude i hjemmene, at man kan se de første tegn på, at der er brug for en ekstra indsats. Har borgeren tabt sig? Har hun problemer med at klare det, hun kunne før?"

"Prøv at spørge på en akut medicinsk modtagelse, hvor mange indlæggelser de ser, som kunne være forebygget. Nogle af de medicinske afdelinger, jeg har haft kontakt med, siger, at det er helt op til 20-30 pct. Indlæggelser på grund af noget så banalt som væskemangel. Indlæggelser, der sagtens kunne være undgået, hvis nogen havde haft blik for, hvad der foregik i det hjem."

Selvfølgelig er der fordele ved, at hjemmesygeplejersken har ekspertise i diabetes, inkontinens osv. Men det går f.eks. galt, når ingen har det samlede overblik over en apopleksipatient, hvor der er involveret visitator, distriktsterapeuter, udgående apopleksifunktion, talepædagog, hjemmesygeplejerske, hjemmehjælpere og egen læge.

"De mange specialfunktioner dræner den basale hjemmesygepleje for sygeplejersker. Og de skaber koordineringsproblemer. Vi har fået en meget fragmenteret kommunal sektor," pointerer Sidsel Vinge. Hun har noteret sig, at nogle kommuner nu udnævner sundhedskoordinatorer til at skabe overblik i komplekse forløb.

"Og det er da meget fornuftigt. Men det er og bliver symptombehandling. Det er hele systemet, der skal hænge bedre sammen, og der kan koordinatorerne spille en væsentlig rolle."

Gentænk visitationen

Sidsel Vinge finder det også paradoksalt, at kommunalreformen lægger forebyggelse og sundhedsfremme ud i kommunerne, som om det var en ny opgave. For hjemmesygeplejersker har i mange, mange år haft en forpligtelse til at arbejde forebyggende. Og de forsøger. Men i en hverdag med kørelister og 16-18 besøg om dagen har de ikke mange chancer.

Da visitationen blev udskilt, mistede de også kompetencen til at skrue op for indsatsen over for en borger i en sårbar situation. "Man har skabt et system, der først kan reagere på problemerne, når de er opstået," konstaterer Sidsel Vinge.

"Og langt de fleste steder har man taget de forebyggende hjemmebesøg ud som endnu en separat funktion. Men det er ikke en optimal løsning, for den viden, som hjemmebesøgene giver, burde ligge i hjemmesygeplejen."

"Nu får man sundhedscentre med nye specialfunktioner, mens hjemmesygeplejersken bliver helt perifert placeret som den, der skal tage sig af de syge i hjemmeplejen."

Hvis den kommunale forebyggelse skal komme til at virke denne gang, er man nødt til at gentænke visitationen, mener Sidsel Vinge. "Jeg ønsker ikke gamle dage tilbage. Selvfølgelig skal der være objektive visitationskriterier. Men hvis kommunerne virkelig skal forebygge indlæggelser, så må hjemmesygeplejersken have en vis begrænset visitationskompetence, så hun kan skrue op for indsatsen, når der pludselig er et akut behov."

"Hun skal være generalist, og hun skal stå helt centralt placeret i hjemmeplejen. Hun må arbejde tæt sammen med de medarbejdere, der giver praktisk bistand, så de ved, hvilke fem ting de skal se efter i et hjem, og har nogen at melde tilbage til, hvis der opstår et problem."

"Man bør f.eks. se på, hvem det er, der bliver genindlagt, og så skal hjemmesygeplejerskerne ud i de hjem. De skal ud, hvor en ægtefælle er død, eller hvor den ene ægtefælle er kommet hjem fra sygehuset efter en apopleksi. Og måske er det netop den hjemvendte ægtefælle, der tidligere har taget sig af den anden."