Gode bygninger kan redde liv

Taget var fladt, gangarealerne rodede, væggene trængte til maling, og gardinerne var slidte. Sådan var de ydre rammer på det plejehjem, hvor sygeplejerske Pernille Weiss Terkildsen var ansat som leder i begyndelsen af 90'erne.

Men som nybagt områdeleder satte Pernille Weiss Terkildsen sig for at give de triste omgivelser et pift. Gennem kommunens jobbutik fik plejehjemmet ansat en medhjælper, der gik i gang med at male og rydde op. Samtidig blev de ansatte inddraget i at beslutte, hvordan deres arbejdsplads skulle se ud.

Indsatsen bar frugt. Beboerne blev gladere, de pårørende langt mere imødekommende, sygefraværet blandt personalet faldt, skyllerumssnakken forstummede, og pludselig begyndte nattevagterne at rydde op.

"Det var en kæmpe aha-oplevelse at finde ud af, hvor meget de fysiske rammer påvirkede arbejdsmiljøet for de ansatte og forholdene for de ældre og de pårørende," fortæller Pernille Weiss Terkildsen, der i dag er leder af sundhedsafdelingen i arkitektfirmaet Arkitema. Erfaringerne fra plejehjemmet betød, at hun satte sig for at undersøge, hvordan arkitektur og design påvirker patienters sygehusophold i forbindelse med sin uddannelse som cand.scient.san.

Fluen på væggen

I undersøgelsen, der er den første af sin art herhjemme og om kort tid udkommer som bog, var hun fluen på væggen på en medicinsk afdeling. Her var hovedproblemet for både patienter og personale den alt for trange plads. Både på stuerne, på gangene, i medicin- og skyllerum, og når der skulle føres private samtaler med patienterne.

F.eks. oplevede Pernille Weiss Terkildsen, hvordan en overlæge og en sygeplejerske førte udskrivelsessamtalen med en alkoholiker for åben dør i afdelingens opholdsstue.

"Generelt er de fysiske rammer på danske hospitaler under al kritik. Et af skræmmeeksemplerne er hospitalets forhal. Typisk er det her, man stuver alle de langtidssyge hen, for der har de da noget at lave. Det er også her, rygerne samles. Det betyder, at patienterne i forhallen er udstillet som kronikere eller som rygere. Og det giver en stigmatisering, hvor syge mennesker, som ikke udstråler, at de har en sund livsstil, er udstillet til skræk og advarsel for alle os andre. Det giver et billede af sundhedsvæsnet som dér, hvor kun de dårligste befinder sig," siger Pernille Weiss Terkildsen.

Liv og penge

Pernille Weiss Terkildsen mener slet ikke, at det danske sundhedsvæsen har haft nok øje for, hvordan en god indretning af hospitaler kan spare liv og penge og sikre et ordentligt arbejdsmiljø for personalet.

"Flere amerikanske undersøgelser viser, at en stor del af de fejl og utilsigtede hændelser, som sker på sygehusene, skyldes den fysiske indretning. F.eks. kan dårlige lysforhold og for meget støj stresse personalet, så medicinen bliver hældt forkert op. Glatte gulve og dårlig belysning er også årsag til faldulykker i forbindelse med genoptræning. Samtidig betyder gode fysiske rammer et bedre arbejdsmiljø for personalet og dermed et mere effektivt og velfungerende sundhedsvæsen," siger Pernille Weiss Terkildsen.

Politikere har sovet i timen

Hun henviser til en amerikansk undersøgelse blandt nyopererede galdepatienter. Den viser, at patienter, der kigger ud ad et vindue, bliver hurtigere udskrevet end patienter, som kigger ind mod en mur.

"De fysiske rammer er afgørende for, om patienterne på en medicinsk afdeling får den rigtige genoptræning. Og indretningen har også stor betydning for samtaler med svært syge mennesker. Hvis samtalen mellem lægen og en kræftpatient foregår på det sted, hvor patienten bliver distraheret, så husker vedkommende ikke at spørge om det vigtige," siger Pernille Weiss Terkildsen og fortsætter:

"Danske politikere har sovet tornerosesøvn. De har slet ikke interesseret sig nok for bygningernes betydning for patienter og personale, men har tænkt alt for snævert på behandlingen. Og det på trods af at udenlandske undersøgelser viser, at bygningerne har stor betydning for, hvor hurtigt patienterne kommer sig, og for, hvor effektivt personalet arbejder.