Jævn det med jorden

Foto: Simon Knudsen

Bygningerne bugter sig som en ujævn bjergkæde af røde, brune og grå nuancer langs Sdr. Boulevard i Odense. Én af Universitetshospitalets ældste bygninger, et rødt murstenshus med sprossede vinduer og rødt tegltag fra 1912, spejler sin facade i sygehusets nyeste tilbygning fra 1997, Patienthotellet, der som en massiv klippe af glas sender solens stråler mod sygehusets midte, højhuset fra 1960.

Centerchef Lars Pilekjær fra Odense Universitetshospital erkender, at den brogede bygningsmasse slet ikke opfylder de krav, som sundhedsvæsnets rivende teknologiske udvikling stiller til moderne og effektiv patientbehandling.

"Logistikken på OUH er ikke optimal, fordi bygningerne er baseret på knopskydning. Der er alt for lidt plads på sengestuerne. Det gør det svært at skabe de rammer til patienterne, som man stiller krav om i dag. Samtidig bruger patienter og personale meget tid på transport, fordi afdelingerne ligger uhensigtsmæssigt i forhold til hinanden," uddyber centerchefen.

De problemer, Odense Universitetshospital slås med, er landsdækkende. Det vurderer arkitekt Finn Sørensen fra Creo Arkitekter A/S, der bl.a. har stået for opførelsen af Rigshospitalet og Odense Universitetshospital.

"Meget få hospitaler er planlagt til dagens sygehusdrift, og det giver et spild i driften, som koster penge. Sengestuer, toiletter og skyllerum er for små. Samtidig er logistikken mange steder bygget op, så personalet skal gå meget langt. Det giver et stort produktionstab. Det rammer patienterne og giver personalet dårligt arbejdsmiljø," siger Finn Sørensen. Han henviser til en amerikansk undersøgelse, som har ligget til grund for opførelsen af det nye Rikshospitalet i Oslo.

Den dokumenterer, at det giver et tab i sygehusproduktionen på mellem 35 og 40 pct., hvis ikke bygningerne opdateres, så de passer til nye behandlinger og arbejdsgange.

Penge at spare

Ifølge Finn Sørensen er et af problemerne, at sundhedsvæsnet i årevis har lappet videre på utidssvarende sygehusbygninger i stedet for at bygge nyt.

"Amterne har ikke sejlet i penge. Derfor har man ikke turdet analysere, hvad det vil koste at bygge nyt. Det har mange steder medført relativt store investeringer, uden at man tilsvarende har opnået driftsbesparelser ved at vaske tavlen ren," siger Finn Sørensen.

Også centerchef Lars Pilekjær mener, at der er brug for at bygge nyt. "Vi skal ikke være så bange for at sanere. Det kan være økonomisk mere fordelagtigt at sanere og bygge nyt frem for at renovere på det gamle. Jeg tror, det rent driftsøkonomisk kan vise sig at være billigere på lang sigt," lyder det fra centerchefen på Odense Universitetshospital, der for nylig besøgte Rikshospitalet i Oslo. Det norske hospital er af internationale eksperter blevet rost til skyerne på grund af den særlige arkitektur, som tager udgangspunkt i patienternes og personalets behov. Bl.a. gennem tætte, lave bygninger med logisk placering af specialerne og store vinduer, kunst og klare farver.

I Holland, Spanien, Norge og Sverige har politikerne taget anderledes radikalt fat og nedlagt hospitaler i stedet for at lappe videre på de gamle. F.eks. er svenskerne i øjeblikket ved at bygge et helt nyt og meget ambitiøst rigshospital til 8 mia. kr. i Stockholm.

Finn Sørensen kan kun få øje på ét lyspunkt i større sygehusbyggeri herhjemme: "Det eneste tegn i den retning herhjemme er Skejby Sygehus, der skal afløse Århus Sygehus. Specielt i hovedstaden bør man vende skråen rigtigt og overveje at nedlægge nogle af de gamle sygehuse i forbindelse med dannelsen af den nye region."