Resultatløn til sygeplejersker

Foto: Simon Knudsen

Solen bryder igennem en børnekreation på ruden i ministerkontoret. Eneste stilbrud i et rum, hvis møbler, farver og elegant dækkede kaffebord emmer af tunge traditioner og professionalitet. Her er ingen slinger i valsen, og ministeren, der sætter sig smilende i stolen over for Sygeplejerskens udsendte, har trods efterårets massive kritik af kræftbehandlingen på de danske sygehuse stadig et solidt tag i sin ministerpost. En position, den tidligere amtsborgmester fra Frederiksborg Amt netop har brugt til at gennemføre én af de største reformer i den offentlige sektor, kommunalreformen.

Kommunalreformen ændrer på strukturen for sundhedsvæsenet. Dels samles den specialiserede behandling, og dels decentraliseres behandlingen af bl.a. kronisk syge patienter. Især i forhold til behandling og forebyggelse mener ministeren, at sygeplejerskerne kommer til at spille en nøglerolle i det fremtidige sundhedsvæsen.

Patienten er ikke en bil

"Hvis det skal virke, så kræver det, at der bliver fokus på nærhed, sammenhæng og forebyggelse, som er sådan nogle kodeord, jeg vil sætte på sygepleje," forklarer ministeren og uddyber: "Vi skal flytte fokus i sygehusvæsenet fra bare at være et serviceværksted, hvor man kører bilen hen og får den fikset, til at understøtte patienten i et langt forløb. Dér ser jeg umiddelbart, at sygeplejersken har en særlig kompetence."

Du har nævnt, at der er penge nok i kassen, og du siger, at du gerne vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er ikke nødvendigvis den oplevelse, sygeplejersker har af sundhedsvæsenet.

"Det er selvfølgelig lidt smart sagt, at det ikke er pengene, der er det største problem. Men det dækker jo over den realitet, at vi de næste 10 år vil opleve, at 200.000 offentligt ansatte går på pension, herunder mange sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Og der står bare ikke pr. automatik lige så mange og banker på for at komme ind. Uanset hvor mange penge jeg trækker op af et eller andet for i min jakke, så er de folk der jo ikke. Vi står i den situation, at vi ikke bare kan ansætte os ud af det. Det er vi simpelthen nødt til alle sammen at forstå."

Jamen, hvad gør man så med den mangel?
"Ja, det er et meget godt spørgsmål, som er nemmere at stille end at svare på. Det er i virkeligheden en udfordring, der rækker en del år frem, og som vi er nødt til at løse i fællesskab. Derfor skal vi gøre mange ting."

"Jeg tror selv, at en del af nøglen til det her er at få skabt bedre ledelse i den offentlige sektor på det, man kan kalde driftsniveau. Sandheden er, at den offentlige sektor er præcis så god som de ansatte, der er ansat i den. Det er jo dem, borgerne møder. På det niveau, man kan kalde driftslederniveau, f.eks. plejehjemslederne, områdesygeplejersken og afdelingssygeplejersken, tror jeg, vi har brug for nogle dygtige ledere. Nu taler jeg ikke om, at de personligt ikke er gode nok, men vi skal få skabt noget mere robusthed både uddannelsesmæssigt, men også kompetencemæssigt. Vi skal sikre, at driftslederne får større albuerum og større ansvar."

Resultatløn til sygeplejersker

Albuerummet handler bl.a. om at give lederne en bedre mulighed for at belønne de afdelinger og medarbejdere, der gør en ekstra indsats, med en økonomisk bonus.

"Jeg kunne godt ønske mig, at vi helt åbent fik en snak om, hvorvidt vi i den offentlige sektor er gode nok til at dele de gode resultater med vores medarbejdere i form af lønfremgang. Vi kæmper sammen i et slags skæbnefællesskab for at opnå nogle resultater. Og hvis vi opnår dem, så skal der også være noget i det for os alle sammen. Der skal være forskel på at gå på arbejde og gøre det godt og gå på arbejde og gøre det gennemsnitligt."

Foruden en opgradering af ledelsen og en diskussion om mulighederne for resultatløn i den offentlige sektor mener ministeren også, at der skal være en vilje på tværs af de faglige skel til at varetage nye opgaver, hvis sundhedssektoren skal få det optimale ud af de alt for få hænder, der er til rådighed i form af forskelligt uddannet sundhedspersonale.

"Vi skal sørge for at lave opgaveglidninger mellem sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne, og så skal de sygeplejersker, som har lyst til at være mere spidskompetente, lave ting, som måske i gamle dage var lægens opgaver. Det handler om mentalitet og holdning. Man skal have ambitioner på sit fags vegne og på egne vegne. Men der skal være en balance, hvor man skal stå meget vagt om, at man ikke kun skal søge opefter i det der kompetencehierarki."

Ministeren håber, at opgaveglidningen på tværs af faggrupperne vil sikre større smidighed.

"Det skal ikke være formkrav, der styrer løsningerne. Vi skal finde pragmatiske løsninger, men det er klart, at vi også skal stå vagt omkring kvaliteten," understreger Lars Løkke Rasmussen.