Slidte sygehuse er en bombe under sundhedsvæsenet

Foto: Simon Knudsen

Utætte vinduer, dårligt indrettede bygninger med slidte facader og trange, utidssvarende sengestuer. Det er det billede, der går igen på hospitaler overalt i landet. Et billede, som bekræftes af de hundredvis af krav om udbedringer, der de seneste år er blevet pålagt sygehusene af Arbejdstilsynet.

Sygeplejersken har fået aktindsigt i de myndighedskrav fra Arbejdstilsynet, som de danske regioner fra 2007 har fået ansvaret for at leve op til. Tilsynet har pålagt landets sygehuse godt 400 påbud om alt fra rådne faldstammer til trange pladsforhold. Dem har hospitalerne en pligt til at udbedre. Hvis de ikke opfylder kravene, bliver de afkrævet bøder (se boks nedenfor).

Et af de store problemer er, at toiletter, baderum og sengestuer er for små. Der er simpelthen ikke plads nok til at udføre behandling og pleje i ordentlige arbejdsstillinger, og det medfører risiko for arbejdsskader blandt personalet.

"Konsekvenserne af Arbejdstilsynets påbud er en bombe under det danske sygehusvæsen," advarer sikkerheds- og arbejdsmiljøchef på Odense Universitetshospital (OUH) Ebbe Madsen. Alene på OUH skønner han, at påbuddene vil kræve en investering på omkring 1 mia. kr.

Og problemerne med nedslidte og utidssvarende hospitalsbygninger er landsdækkende, anfører arkitekt Finn Sørensen, der er en af landets førende arkitekter inden for hospitalsbyggeri og har fulgt området tæt i 30 år.

"Bredt over landet er bygningsmassen langt bagefter sygehusenes standard i f.eks. Sverige og Norge. Et af de største problemer er de alt for snævre pladsforhold. For personalet er bygningerne ikke rimelige at arbejde i, og de er ikke indrettet efter de krav, som dagens patienter stiller," siger Finn Sørensen.

Prisen for at skabe ordentlig plads på sengestuerne på landsplan vil sandsynligvis løbe op i 10 mia. kr. Det vurderer flere kilder, Sygeplejersken har talt med.

"Det beløb kan regionerne under ingen omstændigheder betale, medmindre de får ekstra bevillinger fra regeringen," siger Ebbe Madsen.

Økonomidirektør i Region Hovedstaden, Peter Mandrup Jensen, bekræfter, at der er en stor regning på vej. "Over de kommende år vil der være et betydeligt større krav til anlægsinvesteringer for at leve op til målet om at få en tidssvarende standard. Der er mange steder, hvor vi ikke har en tidssvarende standard. Det kan vi lige så godt være ærlige omkring," siger Peter Mandrup Jensen.

Regioner i økonomisk klemme

Den skrantende bygningsmasse var et af emnerne på dagsordenen under økonomiforhandlingerne mellem amterne og staten i sommeren 2006. Her blev amternes bøn om flere penge til sygehusbygninger dog afvist af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Orla Hav (S), næstformand i Danske Regioner, sad i sin tid med ved forhandlingerne: "Det er en underlig situation, vi er fanget i. Hvis ikke der kommer flere penge fra statens side, vil alle de bevillinger, der gives til sygehusbygninger, skulle bruges til at opfylde de krav, som staten stiller via Arbejdstilsynet," siger han.

Orla Hav forudser, at det kan blive svært at finde politisk vilje til at rette op på problemerne. "Bygninger er ikke det, der fylder i mediebilledet i forhold til emner som kræftbehandling. Jeg tror da godt, politikerne på Christiansborg er klar over problematikken. Men den er besværlig, fordi det koster mange penge at rette op på dårlige bygninger," siger han.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, medgiver, at det kan blive svært at finde opbakning på Christiansborg til yderligere økonomiske bevillinger. "Hvis de fysiske rammer på sygehusene ikke er i orden, er det regionernes ansvar at finde en løsning. De må bide i det sure æble," siger Birthe Skaarup (DF), formand for Sundhedsudvalget i Folketinget.

Utætte vinduer nedprioriteret

Sygeplejerskens aktindsigt i Arbejdstilsynets rapporter viser, at en række store sygehuse i bl.a. Odense, Sønderjylland og Århus står foran omfattende renoveringer, hvis de overhovedet skal kunne opfylde Arbejdstilsynets krav.

"Bygningsmassen er utidssvarende. De gamle huse kan simpelthen ikke det, de skal. Rammerne passer ikke til moderne sygehusdrift," siger Jens Sonne, der er sikkerhedschef på Århus Sygehus, som har fået mere end 100 påbud fra Arbejdstilsynet. Og Århus Sygehus er ikke det eneste hospital i regionen, der har problemer. På Skejby Sygehus, der er bygget i firserne, skal den højtspecialiserede intensivafdeling bygges om for at leve op til Arbejdstilsynets krav om mere plads på sengestuerne.

Jens Sonne vurderer, at det vil koste Århus Sygehus 25-40 mio. kr. at indfri Arbejdstilsynets påbud. For at leve op til lovens bogstav bliver andre problemer nedprioriteret. F.eks. er vinduerne på Århus Sygehus så utætte, at personalet på flere afdelinger må lægge håndklæder omkring vinduesrammerne for at forhindre træk.

"Det vil være for dyrt at prioritere vinduerne set i forhold til, at Århus Sygehus på længere sigt skal nedlægges og flyttes ud," siger Jens Sonne og henviser til, at alle sygehuse i Århus i løbet af en 10-årig periode rykker ud til et helt nybygget hospital i Skejby.

Pengene slår ikke til

Danske Regioner har ikke dannet sig noget samlet overblik over, hvor mange penge det vil koste at bringe sygehusene i en stand, så de opfylder lovens krav. Kun Region Syd har lavet et samlet overslag. Det viser, at der i løbet af 10 år skal investeres 5,4 mia. i renoveringer. Penge, som den nydannede region ikke har.

På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg skal der f.eks. udvides for at skaffe mere plads rundt om 272 senge inden juli 2007 for at opfylde Arbejdstilsynets påbud. Omlægningen vil koste mindst 120 mio. kr.

Niels Andersen, ekspeditionssekretær på Esbjerg Sygehus, siger: "Vi har Arbejdstilsynet hængende over hovedet, så der skal ske noget. Tiden og udviklingen er løbet fra de gamle bygninger, men spørgsmålet er, hvor pengene til at lave dem om skal komme fra."

Ud over Odense Universitetshospital og Esbjerg Sygehus står også Kolding Sygehus, Fredericia Sygehus, Sønderborg Sygehus og Haderslev Sygehus foran omfattende renoveringer. Så de 377 mio. kr., som Region Syd har afsat til renovering og vedligeholdelse af hospitaler i 2007, er slet ikke tilstrækkeligt, siger fuldmægtig i Region Syd Martin Grum-Nymann.

"De penge, der er afsat, rækker kun til at iværksætte projekter, som sigter på at leve op til de myndighedskrav og påbud, sygehusene har fået. Vi har været nødt til at nedprioritere andre projekter, som f.eks. renovering af elevatorer, nødelværker, indeklima og nedslidte afdelinger, hvor der ikke har været direkte påbud om at gøre noget," siger Martin Grum-Nymann og tilføjer: "Men vi kan ikke udskyde projekterne i det uendelige, for så ender vi jo bare med også at få Arbejdstilsynets påbud for det."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsministeren inden redaktionens deadline. I dette nummer af Sygeplejersken findes imidlertid et interview med ministeren. Redaktionen gør opmærksom på, at interviewet er foretaget før færdiggørelsen af dette tema.