Stuegang - en fælles opgave

Træning i tværfagligt samarbejde i forbindelse med stuegang i et færdighedslaboratorium. Sygeplejestuderende Susi Frithjof (tv.) og lægestuderende Rikke Hedeland Larsen drøfter situationen med patienten, skuespiller Ole Hinsch. Privatfoto.

Der er en stigende interesse for udvikling af det tværfaglige samarbejde inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Formålet er at kunne tilbyde patienterne et bedre behandlingsforløb. Tværfaglighed defineres her som "et ligeværdigt samarbejde mellem faggrupper eller discipliner, der repræsenterer forskellige perspektiver og besidder hver sin faglige kompetence med det formål, at et problem belyses, problematiseres og afhjælpes ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler" (1).

Der har i Danmark ikke været tradition for, at læge- og sygeplejestuderende modtager formaliseret undervisning i tværfagligt samarbejde og kommunikation til trods for, at de som uddannede sygeplejersker og læger er hinandens vigtigste samarbejdspartnere.

Læger og sygeplejerskers samarbejdsevner læres primært gennem gode og dårlige rollemodeller. De barrierer, der fremhæves, når professionelle skal arbejde sammen, er manglende viden om hinandens faglighed samt urealistiske forventninger til hinandens professionelle roller. Det skaber spændinger og forsvarspositioner i samarbejdsrelationerne og er et dårligt udgangspunkt for fagligt samarbejde.

Flere internationale undersøgelser (2,3,4,5,6) peger på, at prægraduat fællesundervisning af studerende fra flere fagdiscipliner, deriblandt medicinstuderende og sygeplejestuderende, giver mulighed for at få viden, færdigheder og tilgange til hinandens faglighed, der ikke kan opnås på anden måde.

I læge- og sygeplejeuddannelsen er tværfagligheden prioriteret med 8 ECTS (European Credit Transfer System) point. Fra politisk side er tværfaglighed således sat på dagsordenen allerede i studietiden.

Projekt stuegang

I foråret 2005 gennemførte vi på Rigshospitalet et undervisningsprojekt for 6.-semester-sygeplejestuderende og 9.-semester-lægestuderende i tværfagligt samarbejde og kommunikation. Stuegang blev valgt som emne for undervisningen, fordi stuegang for begge faggruppers vedkommende er et uddannelsesmæssigt krav på dette tidspunkt i uddannelsen.

Da stuegang er en kompleks opgave, valgte vi at afgrænse undervisningen til udskrivning af patient ved stuegang. Hensigten var at træne tværfagligt samarbejde med fokus på de samtaletekniske aspekter, dvs. samtalens proces mellem tre parter (patient, sygeplejerske og læge), mens samtalens sygeplejefaglige og lægefaglige indhold trådte i baggrunden.

Øvelse gør mester

Formålet med fællesundervisningen var, at de studerende fik viden om hinandens faglighed gennem oplæg, fælles drøftelser og konkrete samarbejdsøvelser, så de kan indgå i fremtidige samarbejdsrelationer med en større grad af bevidsthed om egen og andres professionelle rolle.

Kurset indeholdt følgende elementer:

• oplæg om og drøftelse af begrebet tværfaglighed, det professionelle ansvar, videndeling og vigtigheden af god kommunikation med patienten
• præsentation af en grundmodel for en stuegangssamtale
• gruppesamtale mellem læge- og sygeplejestuderende for - ud fra en interviewguide - at få indsigt og forståelse for hinanden som fagpersoner og for hinandens kernefaglighed og værdier
• træning i tværfagligt samarbejde om en udskrivningssamtale ved stuegang i en klinisk opsætning i færdighedslaboratorium med simulerede patienter, som blev videofilmet
• observation af andre, som gennemfører en udskrivningssamtale ved stuegang
• fremvisning af videooptagelserne og fælles refleksion over egne og andres samtalemetodiske færdigheder og over samtalens forskellige aspekter med vægt på det tværfaglige samarbejde de studerende imellem.

Deltagerne fik inden kurset udleveret et arbejdshæfte, hvori der indgik de sygehistorier, der blev benyttet i træningen, og en grundmodel for en udskrivningssamtale ved stuegang.

Positiv vurdering

Generelt vurderede de studerende undervisningstilbuddet meget positivt og gav udtryk for, at undervisningen dækkede et stort behov i deres kliniske uddannelse. Fællesundervisningen havde givet de studerende en større viden om hinandens professionelle ansvar og roller.

På kurset fik de studerende lejlighed til at interviewe hinanden om uddannelsernes indhold, kernefaglighed og værdigrundlag. Det gav en større forståelse for faglige forskelle og ligheder.

I forhold til de konkrete, tværfaglige samarbejdsøvelser i en stuegangssituation med simulerede patienter oplevede de studerende, at en god forberedelse og et godt samarbejde gav overskud i stuegangssituationen. Strukturering af stuegangsamtalen blev fremhævet som særlig vigtig, fordi det gav et bedre overblik.

Videooptagelserne fungerede som spejl for den enkelte og for gruppen og gav anledning til refleksion og drøftelse af det tværfaglige samarbejde, både på det specifikke og på det generelle plan. Videooptagelserne skabte en øget bevidsthed om, at det, der bidrages med i træningssituationen, har betydning for det gode samarbejde.

Det gode resultat beror bl.a. på et godt match af 6.-semester-sygeplejestuderende og 9.-semester-lægestuderende og en undervisningstilrettelæggelse, hvor indhold og struktur har opfyldt et behov for formaliseret undervisning i tværfagligt samarbejde hos de studerende.

På baggrund af de positive erfaringer fra pilotprojektet blev undervisningen i efteråret 2005 udvidet til at omfatte 50 studerende. De foreløbige evalueringsresultater er bedre end dem fra pilotprojektet. På sigt skal der tages stilling til, om undervisningen skal være obligatorisk på de to uddannelser.

Inger Kuch Poulsen er klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske på Rigshospitalet, og Birgitte Dahl Pedersen er
psykolog på Københavns Universitet, Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet.

Litteratur

1. Psykologisk pædagogisk ordbog, København: Gyldendal; 1997.
2. Barr H. Undergraduate Interprofessional Education, Education Committee Discussion Document, No. 0.1, December 2003, General Medical Council.
3. Carpenter J. Interprofessional education for medical and nursing students: evaluation of a programme, Med Educ 1995; 29(4): 265-72.
4. Ponzer S, Hylin U, Kusoffsky A, Lauffs M, Lonka K, Matthiasson A-C. Nordstrøm G. Interprofessional training in the context of clinical practice - Goals and students' perceptions on clinical education wards, Med Educ 2004; 38:727-37.
5. Reeves S, Freeth D, McCrorie P, Perry, D. " It teaches you what to expect in future": interprofessional learning on a training ward for medical, nursing, occupational therapy and physiotherapy students, Med Educ 2002; 36:337-44.
6. Roberts C, Howe A, Winterburn S, Fox, N. Not so easy as it sounds: a qualitative study of a shared learning project between medical and nursing undergraduate students, Med Teach 2000; Vol. 22, No. 4.