Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Tema: De syge huse

Arbejdstilsynet om flere danske sygehuse: "Pladsforholdene [...] indebærer risiko for, at de ansatte på kort og på lang sigt udsættes for sundhedsskade [...] og arbejdsulykker."

Sygeplejersken 2007 nr. 1, s. 10-11

Af:

Britta Søndergaard, journalist,

Lotte Havemann, journalist,

Katrine Birkedal Christensen, journalist

0701-11-01Foto: Simon Knudsen

Sygeplejersker får knubs og arbejdsskader, når de skal kante sig rundt på de trange sengestuer. Vinduerne er utætte, vandrørene ruster, og skyllerum, toiletter og baderum er alt for små.

Danske sygehuses bygningsmæssige standard er meget langt fra regeringens motto om et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Flere store hospitaler har fået hundredvis af påbud fra Arbejdstilsynet på grund af de slidte og utidssvarende forhold.

Regningen for at rette op på årtiers forsømmelser løber op i milliarder. Den skal de nye regioner betale. Spørgsmålet er bare, hvor de skal få pengene fra.