Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vi slår knuder på os selv

Forhindringsløb. Forslåede tæer, forstrakte arme og fald er dagligdag for sygeplejerskerne på Intensivt terapiafsnit på Århus Sygehus.

Sygeplejersken 2007 nr. 1, s. 16-17

Af:

Katrine Birkedal Christensen, journalist

"Der skal jo egentlig ikke stå noget på gangen," siger intensivsygeplejerske på Århus Sygehus, Kirsten Hansen, undskyldende. Hun viser rundt på Intensivt terapiafsnit, ITA, der har plads til 12 patienter. Gangen er proppet langs hele den venstre væg med stole, rulleborde, skraldespande, udstyr og tomme senge. De ophobede genstande burde stå på stuerne eller i depotet, men hver en kvadratmeter på afdelingen er i forvejen udnyttet til bristepunktet.

Det kaotiske gangareal står i skærende kontrast til ITA's søsterafdeling NIA, modtagelsesområdet på sygehusets nyrenoverede neurokirurgiske intensivafdeling. Her venter en pårørende roligt i de bløde stole, der er placeret i et kvadrat om et sofabord ved indgangen til det rummelige sengeafsnit.

Sygeplejerske Leo Padkær tager smilende imod. "Sammenlignet med det gamle bras, vi gik rundt i før, så har vi fået meget bedre arbejdsvilkår," siger Leo Padkær og uddyber: "Før fik vi mange små knubs, men det er stort set væk nu."

De små knubs kender man stadig til på ITA. Her døjer personalet med pladsmangel på sengestuerne. Faktisk er pladsen så trang, at afdelingen har fået et påbud af Arbejdstilsynet, der i april 2005 vurderede, at "pladsforholdene [...] indebærer risiko for, at de ansatte på kort eller lang sigt udsættes for sundhedsskade." Den vurdering kan sygeplejerske Mette Ramskov-Bæk nikke genkendende til. Hun fik i september en arbejdsskade.

Forvred sin albue

Mette Ramskov-Bæk skulle flytte en patient længere op i sengen, så han bedre kunne få luft ned i lungerne. Som vanligt var det problematisk at komme ordentlig til, fordi sengen ikke kunne flyttes ud fra væggen.

"I stedet for at bruge hele kroppen brugte jeg armene og ryggen til at hive med. Så snublede jeg i en ledning og forvred min albue," fortæller Mette Ramskov-Bæk.

Episoden har medført, at Mette i dag ikke kan løfte patienter. "Jeg bliver træt af, at forholdene ikke er bedre. Vi har mange sygemeldinger på grund af dem. F.eks. snublede en kollega forleden i ledningerne og forstuvede hånden. Man kan godt længes efter de forhold, de har fået på NIA," siger hun.

Netop på NIA blev der i 2001, efter en gennemtænkt ombygningsproces, hvor sygeplejerskerne var aktivt involverede, skabt bedre plads på sengestuerne og i forkontoret. Ledninger og teknisk udstyr blev hængt op i flytbare søjler i loftet, som med et let puf kan svinges væk, mens der arbejdes ved sengen. Derved undgår personalet at falde i ledninger, vride sig efter udstyret eller evindeligt at flytte rundt på borde og tekniske remedier.

Ombygning koster millioner

I alt har ombygningen af NIA, en afdeling med 12 sengepladser, kostet 26 mio. kr., men personalet mener, at det er alle pengene værd. "Selve ombygningsperioden var rædselsfuld. Der var støv, larm og stress. Men nu er vi glade for det, og det var det hele værd," siger sygeplejerske Leo Padkær.

På det urenoverede ITA drømmer man om samme rummelige forhold til patienterne og ikke mindst til de godt 100 medarbejdere, der er ansat i afdelingens plejegruppe. De små sengestuer og de mange tekniske apparater til de intensive patienter giver pladsproblemer.

"Vi kanter os omkring sengene. Vi skal hele tiden passe på, at vi ikke rykker i en slange eller en ledning," siger sygeplejerske og sikkerhedsrepræsentant, Kirsten Hansen, og tilføjer: "Personalet slår faktisk knuder på sig selv for at gøre det godt for patienter og pårørende. Men det slider på os, når de fysiske rammer ikke er optimale."

Og den betragtning er Arbejdstilsynet enig i. "De trange pladsforhold indebærer, at de ansatte udsættes for unødige skub og træk af senge, undersøgelsesapparater, rulleborde, stole m.m. Belastninger på muskler og led hænger bl.a. sammen med arbejde i lange rækkeafstande samtidig med foroverbøjning, sidebøjning og vrid i krop og ryg," noteres det i tilsynsrapporten.

Stressniveau hæves

Konsekvensen af de dårlige fysiske rammer på afdelingen er ikke alene skader, uheld og sygefravær. Også stressniveauet blandt de ansatte øges.

"Det er et ekstra pres i dagligdagen, at man hele tiden skal have et øje på hver finger. Det har indflydelse på stressniveauet," fortæller sygeplejerske Kirsten Hansen.

Men med Arbejdstilsynets påbud er Århus Sygehus tvunget til at udbedre problemerne. Sygehuset har dog fået udskudt tidsfristen frem til 1. maj 2008, men inden da skal sengestuerne være udbygget, så der er plads til både patienter, udstyr og ansatte. En ombygning, som sikkerhedschef på Århus Sygehus, Jens Sonne, vurderer vil koste godt 16 mio. kr.

På ITA glæder de ansatte sig til, at der bliver bygget om. Som sygeplejerske Kirsten Hansen siger, så bliver det godt at få problemerne løst.  

DEN GODE SENGESTUE

Vejle Amts Center for Kommunikation udgav i 2003 pjecen "Den Gode Sengestue," som Arbejdstilsynet anbefaler som vejledning for ombygning af sengestuer på landets sygehuse. Her karakteriseres den gode sengestue bl.a. ved at have:

  • en indretning til en eller to patienter,
  • en indretning, så der kan ydes såvel stående som siddende pleje og nogen grad af træning ved seng, lænestol, spisebordsstol og kørestol,
  • en indretning, så der kan laves manuel for­flytning,
  • plads til at komme rundt med toi­let-/badestole, transportbåre og diverse vogne,
  • mindst 75 cm friplads på begge sider af hospitalssenge med loftslift,
  • mindst 100 cm friplads på begge sider af hospitalssenge uden loftslift,
  • gode forhold mht. ventilation, varme, lys, kald, alarm og hygiejne,
  • gode kommunikationsforhold for pati­enten vha. telefon, radio, tv, video, pc-stik og internet-adgang,
  • mulighed for diskretion og "privatliv."