5 faglige minutter: For fedt

I min egen familie har vi på forunderlig vis fået nogle vaner, der betyder, at vi alle fem er i normalområdet, hvis man udelukkende fokuserer på vægt. En væsentlig grund til, at det er lykkedes at holde kalorieindtagelsen på et fornuftigt niveau, er formentlig, at vores kogekunst ikke er noget at prale af, så ingen får spist mere end nødvendigt.

Min kone skal dog også tildeles noget af æren. Hun er ikke noget specielt firkantet menneske, men når det drejer sig om forholdet mellem indtaget og forbrændte kalorier, så er hun altid gået meget matematisk til værks i sin børneopdragelse. Et opvækstvilkår, der betød, at mine børn kunne læse varedeklarationer, før de kunne læse Anders And. En søndag morgen, hvor der står flere fristelser end normalt på bordet, så vil en bemærkning som denne typisk falde: "Smag nu godt efter og spørg dig selv, om det ikke er spild af kalorier at snuppe endnu et stykke wienerbrød."

Jeg tror, at bemærkningen er faldet så mange gange, at den uden problemer kan dukke op i en sølvbryllupstale.

Forleden dag kom jeg træt og stresset hjem fra arbejde, fordi den nye kommunalreform har forvandlet mit arbejdsliv til noget, der minder om en let form for tortur. I et forsøg på at stresse af og blive menneske igen trak jeg i et par løbesko og tøffede mosen rundt.

Jeg har svært ved at styre tankerne, når jeg løber, og pludselig tog jeg mig i at stirre på en kvindes store bagdel, der på en fascinerende måde svingede taktfast fra side til side. Da jeg passerede hende, kunne jeg se et par trætte og modløse øjne, der udstrålede en bevidsthed om, at der ventede hende mange løbeture og gulerødder, hvis hendes løbeture skulle udvikle sig til en fornøjelse.

Hun kæmpede langt hårdere end jeg for at komme mosen rundt. Tænk, hvis hun var startet lidt tidligere med at bruge al den energi på at holde sig i form, eller hvis nogen havde grebet tidligere ind og hjulpet hende til at få nogle bedre vaner.

Det glæder mig derfor, at sundhedsplejerskerne i Gladsaxe Kommune har etableret projekt Flik-Flak. Det er et projekt, der er målrettet overvægtige børn, og det ser ud til, at de er i stand til at ændre børns vaner. I projektet er der ingen løftede pegefingre, og det er børn og forældre, der selv sætter deres mål. Filosofien i projektet er, at hvis børn skal forandre livsstil, så skal forældrene bakke dem op. Det viser sig i praksis, at det ofte er børnene, der er katalysator for familiens forandringsproces, og at det er dem, der holder fast i konkrete forslag og mål.

Familien støttes i at udforske sine vaner, og sundhedsplejerskerne bidrager med ekspertise i takt med, at familien efterspørger viden i forhold til at opnå deres opstillede mål. Når familien opnår succeser i forhold til deres målsætninger, så fokuseres der på disse, således at familien kan opbygge en ny positiv familiefortælling.

Sundhedsplejerskernes erfaringer viser, at forældrene og børnene gerne vil tage imod hjælp, selvom det er hårdt arbejde at ændre livsstil og tabe sig. Den store succes med at rekruttere familier til projektet skyldes, at det er skolelæreren eller sundhedsplejersken, som familien har tillid til, der tilbyder familien at indgå i projektet.

Man har på landsplan således gode forudsætninger for at kunne forebygge overvægt og dens fysiske, sociale og psykiske negative følgevirkninger.

Man ved, hvad der virker: sundhedsplejerskerne har kendskab til de fleste børnefamilier med vægtproblemer, således at hjælp kan tilbydes tidligt, og familierne er motiveret for at få hjælp.

Indsatsen har dog den finansielle svaghed, at den økonomiske gevinst af indsatsen først høstes langt senere. Et vilkår, projektet har tilfælles med andre indsatser, hvor der satses på forebyggelse. Det er derfor nødvendigt, at politikerne er så langsynede i deres økonomiske planlægning, at de prioriterer at forbedre folkesundheden bl.a. i forhold til kost, motion, rygning, alkoholmisbrug, arbejdsmiljø, stress og psykiske problemer. Sundhedspolitik er andet end hvide kitler og ventelister.

Hvis indsatsen lykkes, så må jeg lære at leve med, at det er mig, der bliver overhalet, når jeg futter rundt i mosen.

Klummen “5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.