Resuméer af international forskning

Værdighed er det vigtigste

Høy B, Wagner L, Hall EOC. The elder patient's dignity. The core value of health. QHW 2;(2):160-8.

Dette studie viser, at plejepersonalet finder det vigtigst at tage hånd om ældre patienters værdighed, når de er indlagt på hospital. At hjælpe patienterne med at se respektable ud, at få dækket deres behov og at opretholde deres individualitet, trods hospitalisering, kan karakteriseres som værdighed, der er knyttet til identiteten. Også det at give patienterne mulighed for at opretholde deres personlige autonomi er vigtigt for plejepersonalet. Dette kan f.eks. gøres ved at støtte patienterne i selv at vælge, hvad de vil deltage i, men også ved at få patienten til at forlade den traditionelle, passive patientrolle og påtage sig en mere aktiv rolle. Værdighed kan også udtrykkes ved, at plejepersonalet viser, at patienterne har værdi som de individuelle personer de er, når de ikke er indlagt. Det kan f.eks. ske ved at forsøge at involvere patienterne i sociale aktiviteter uden for sengestuen, så de får mulighed for at anvende flere nuancer af deres personlighed.

Formålet med studiet var at undersøge, hvilken betydning plejepersonale tillægger det at være ældre patient. Deltagerne var 29 sygeplejersker eller andre omsorgsgivere på medicinsk eller geriatrisk afdeling. Patienterne var fortrinsvis ældre (65 år eller derover), som var indlagt pga. apopleksi, hoftefraktur, infektion eller kronisk sygdom som f.eks. diabetes eller kronisk obstruktiv lungelidelse. Der blev foretaget 14 fokusgruppeinterview samt et enkelt individuelt interview. Analysen byggede på en fænomenologisk hermeneutisk tilgang inspireret af Ricoeur.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat 
  

Intensivt delir - vrangforestilling eller relevant oplevelse?

Storli S, Lindseth A, Asplund K. "Being somewhere else" - delusion or relevant experience? A phenomenological investigation into the meaning of lived experience in intensive care. QHW 2007;2: 144-159.

Siden de første intensivafdelinger blev etableret i begyndelsen af 50'erne, har det være kendt, at nogle af patienterne opfører og udtrykker sig påfaldende under deres indlæggelse på en sådan afdeling. Patienternes opførsel er almindeligvis blevet tilskrevet vrangforestillinger, der skyldes en patologisk tilstand i hjernen. Imidlertid har der inden for de seneste år været en øget forståelse af, at oplevelser fra intensivafdelinger kan resultere i, at patienterne efterfølgende plages af angst, flashbacks, psykisk ubalance og depression. Formålet med dette studie var at se nærmere på, hvilken betydning disse formodede vrangforestillinger har for patienterne, når de efter udskrivelsen får lejlighed til at reflektere over dem. Forskningsmaterialet er indhentet fra interview og feltobservationer. Desuden er optegnelser fra den sygepleje- og lægefaglige dokumentation inddraget.

Resultaterne viser, at de såkaldte vrangforestillinger ikke er meningsløse. Tværtimod er de fyldt med betydning for patienterne, der ifølge forskerne kan have gavn af at blive tilbudt en mulighed for at opdage, hvordan disse, ofte skræmmende, oplevelser kan forstås og relateres til deres hidtidige og nutidige liv. Undersøgelsen tager afsæt i fænomenologien, og set fra dette perspektiv er sådanne oplevelser reelle og kan ikke udelukkende tilskrives biologiske og fysiske forhold. Når en patient f.eks. fortæller, hvordan han oplevede at være ved at drukne og måtte kæmpe for at komme op til vandoverfladen for at få vejret, skriver forfatterne, at der faktisk foregår en kamp for overlevelse under indlæggelsen på en intensiv afdeling. Måden denne kamp viser sig på, er et udtryk for patientens aktuelle tilstand.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat 

Integritetsfremmende pleje - et middel til vægtøgning blandt mennesker med demens

Mamhidir A, Karlsson I, Norberg A, Kihlgren M. Weight increase in patients with dementia, and alteration in meal routines and meal environment after integrity promoting care. JCN 2007; 16:987-996.

Formålet med studiet var dels at følge vægtændringer hos patienter med demens, dels at beskrive patienternes spisemiljø. To sammenlignelige afdelinger på et plejehjem deltog i undersøgelsen. På den ene afdeling blev foretaget en intervention i tre måneder, mens den anden fungerede som kontrolafdeling. Plejepersonalet fra interventionsafdelingen blev sendt på kursus i en uge med det formål at øge deres viden om aldring og demens samt at forbedre deres måltidsrelaterede kompetencer. Derefter fulgte tre måneders intervention, hvor plejepersonalet anvendte den nyerhvervede viden til at forbedre beboernes måltider. Personalet skrev desuden dagbøger, hvori de reflekterede over beboernes spisemiljøer og den ændrede praksis ved måltiderne. Dagbogsnotaterne blev analyseret ved en manifest indholdsanalyse.

Det mest opsigtsvækkende resultat var, at 13 ud af 18 beboere tog på i vægt i løbet af interventionsperioden. Den enkelte beboers vægt-øgning kunne desuden relateres direkte til en forbedring af den intellektuelle funktion. Plejepersonalet gav udtryk for, at de ændrede spisemiljøer og rutiner ved måltiderne havde medført en øget kontakt med beboerne og en bedre atmosfære.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat

Livskvalitet blandt ældre mennesker med kræft

Esbensen B, Østerlind K, Hallberg IR. Quality of life of elderly persons with cancer: A six-month follow-up. Scand J Car Sci 2007; 21; 178-190.

Formålet med dette studie var at undersøge mulige ændringer i livskvalitet hos ældre mennesker (65 år eller derover) med cancer i relation til alder, kontakt med sundhedsvæsenet, ADL, (activities of daily living) håb, socialt netværk og støtte. Undersøgelsen var fremadrettet og blev foretaget i tre omgange: På den dag diagnosen blev givet samt efter tre og seks måneder. Det vigtigste redskab i undersøgelsen var et spørgeskema, der måler livskvalitet (EORTC QLQ-C30). Desuden blev anvendt en skala, der kan indfange håb (Nowotny's Hope Scale), Katz ADL-index og et instrument til måling af social interaktion og socialt netværk (The Interview Schedule for Social Interaction). Alle redskaber blev brugt i strukturerede interview.

Resultaterne viser, at ca. 70 pct. af deltagerne havde en stabil livskvalitet i løbet af de seks måneder, studiet varede. Størsteparten af deltagerne udviste evne til at tilpasse sig de nye livsbetingelser, der var forbundet med kræftsygdommen. Hvis deltagerne havde kontakt med en hjemmesygeplejerske på det tidspunkt, diagnosen blev stillet, varslede det forringet livskvalitet seks måneder efter undersøgelsens start. Også en øget kontakt med den praktiserende læge samt et stigende behov for hjemmehjælp var forventelig. Dette fund kan muligvis forklares med, at disse patienter allerede ved undersøgelsens start havde en dårligere prognose, end dem med stabil livskvalitet i undersøgelsesperioden. Forskerne opfordrer til, at disse sårbare kræftpatienter gives særlig opmærksomhed i klinisk praksis, og at deres livskvalitet jævnligt monitoreres.

Af Bente Martinsen, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stipendiat