Sygeplejersken
Guldæg skal redde folkesundheden
Sparring. I byerne langs den grønlandske kyst hersker der helt specielle forhold for sygeplejen, som kalder på utraditionelle løsninger. På et ugelangt seminar i Nuuk drøftede afdelingssygeplejerskerne og forstanderne fra byerne på kysten, hvordan sygeplejeopgaverne skal løftes med de midler, der er til rådighed.
Sygeplejersken 2007 nr. 3, s. 40-42
Af:
Brian Borg Andersen, journalist
Foto: Leiff Josefsen
Det er på sin vis forståeligt, at grebene om kaffekopperne er blevet mere konstante, og at der oftere bliver rakt ud efter slikskålen. For 10 sygeplejefaglige ledere fra de grønlandske sundhedsdistrikter har det været en lang uge i et auditorium på Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk. De mange udfordringer, som præger det grønlandske sundhedsvæsen, kan bedst aflæses i de ansigter, der har kigget på hinanden i fem dage - for det er menneskene bag disse ansigter, der skal løse og løfte opgaven.
For få hænder giver mange problemer
Den største hæmsko for det grønlandske sundhedsvæsen er personalemanglen. Ligesom i Danmark er der stillinger, der ikke kan besættes, og fordi Grønland ansætter en meget stor andel af deres sygeplejersker fra Danmark, har det haft en kraftigt afsmittende effekt.
"Det er jo efterhånden ved at være et problem, man kan kalde historisk. Manglen på personale er så indgroet, at det nærmest er en naturlov," fortæller Lone Gøttler, chefsygeplejerske i Kystledelsen, og fortsætter:
"Vi må til at kigge på, hvordan vi kan annoncere bedre og overveje, om vi ikke også skal brede annonceringen ud til resten af Skandinavien."
Hun fortæller også, at det ikke er praktisk muligt at begynde at importere personale i stor stil fra f.eks. Østeuropa på grund af sprogbarrieren. I forvejen er der på alle sygehuse én eller flere, som kan betjene funktionen som tolk mellem dansk og grønlandsk, men at skulle udvide det arbejde til også at omfatte engelsk til grønlandsk er for stort.
Kystledelsen og de enkelte sundhedsdistrikter fokuserer også på, hvordan man bedre kan "sælge" jobbet som sygeplejerske i Grønland: "Vi skal slå mere på de kompetencer, som det er muligt at tage med hjem - både kliniske og ledelsesmæssige. Desuden har vi med vores kursuspulje nogle rigtig gode muligheder for fagligt at belønne dem, der gerne vil fastansættes," mener Lone Gøttler.
Foto: Leiff Josefsen
Alle skal inddrages
Afdelingssygeplejerskerne mener også, at der skal være mere fokus på opkvalificering af sundhedsassistenterne. De skal kunne håndtere ting som veneria, obstetrik, røntgen og kunne give i.v.-medicin. Et meget brugt ord i forsamlingen er guidelines. Altså de retningslinjer, der bør følges, for at en forsvarlig behandling kan finde sted. Ifølge lederne skal retnigslinjerne kunne plejes og fastsættes bedre ud fra gode erfaringer. Derfor sørger de for, at de gode erfaringer kan brede sig, ved at sundhedsassistenterne bl.a. kommer på udveksling til de sygehuse, hvor deres kolleger er blevet succesfuldt inddraget. Desuden skal deres kursusvirksomhed styrkes, så de som faggruppe kan blive en meget større støtte for resten af sundhedsvæsenet.
Et af de store håb for det grønlandske sundhedsvæsen er den teknologiske udvikling. Digitalisering, interaktive diagnoseværktøjer, videotelefoni og elektroniske patientjournaler kan blive vigtige støtter i fremtiden.
"Disse ting er dog ikke noget, der erstatter, at vi får en mere stabil tilgang af arbejdskraft, men de kan alle være med til at støtte dem, der trods alt er her," forklarer Lone Gøttler.
Se på realiteterne
En af de vigtigste konklusioner fra afdelingssygeplejerskernes møde blev, at det er vigtigt at fastlægge, hvordan man får fordelt de forskellige arbejdsopgaver på de forskellige faggrupper. Mangel på arbejdskraft og dermed fleksibilitet inden for en given faggruppe betyder, at andre faggrupper må være i stand til at træde til og støtte, når det kniber. Det gælder i høj grad for de sygeplejersker, der arbejder på kystens sygehuse. Mange af de opgaver, de påtager sig, ville være deciderede lægeopgaver i Danmark, og fra sted til sted er der stor forskel på, hvordan opgaverne glider fra den ene faggruppe til den anden.
"Det handler om, at vi ikke altid kan regne med, at vi kan fastholde en standard for, hvilke midler vi skal have på de forskellige sygehuse, men at vi i stedet skal fokusere på at fastlægge nogle guidelines for, hvordan vi så håndterer de opgaver, vi har," uddyber Lone Gøttler.
Sparring letter livet
Ud over at mødet i Nuuk har været et vigtigt forum for ideer for fremtiden, har det dog også tjent en værdifuld social funktion. Der er ganske vist kontakt mellem de forskellige sygehuse i sundhedsdistrikterne, men på grund af den store udskiftning i arbejdsstyrken er der mange, der ser hinanden for første gang.
"Når man sidder så alene i sin stilling, er det rart at kunne sætte et ansigt på den person, man taler i telefon med, og få noget personlighed med ind i sparringen," fortæller Lone Gøttler.
Over flere faser forsøger man at indføre tekniske hjælpemidler, der kan gøre sundhedsvæsenet mere uafhængigt af afstande.
Telemedicin er begrebet, der rummer de mange tiltag. Bl.a. benytter man sig meget af videotelefoni.
Man er i gang med at implementere en digitalisering af bl.a. røntgen, så det bliver lettere at sende og modtage oplysninger mellem kystens sygehuse og f.eks. Nuuk eller Rigshospitalet i Danmark.
Håbet er, at man inden for de kommende år kan indføre de elektroniske patientjournaler fuldt ud.
For at komme problemet med lægemangelen i møde er der blevet indkøbt et interaktivt diagnoseværktøj. Det er "Nordisk Elektronisk Håndbog," som skal tages i brug, således at patienternes symptomer kan indtastes af en sygeplejerske, som så kan få et bud på en diagnose og en behandlingsmulighed.