Sygeplejersken
Screening redder kvindeliv
Er det rimeligt at screene kvinder for mammografi, når en dansk undersøgelse viser, at falsk positive svar er en psykisk belastning for mange kvinder? Interview med overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
Sygeplejersken 2007 nr. 3, s. 29-29
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Sygeplejersken har spurgt overlæge, Iben Holten, fra Kræftens Bekæmpelse:
Hver femte kvinde, der følger samtlige screeningsrunder for brystkræft, risikerer at få et falsk positivt svar. Er det ikke en grund til at genoverveje beslutningen om at indføre landsdækkende mammografi?
"Nej, det mener jeg ikke. John Brodersens arbejde udgør jo ikke facitlisten på det spørgsmål. Der er andre forskere, som har fundet andre resultater.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har på baggrund af en række undersøgelser konkluderet, at mammografi nedbringer dødeligheden af brystkræft med 25 pct. for kvinder i den aldersgruppe, der undersøges. Og at dødeligheden nedsættes med 35 pct. blandt de kvinder, der screenes. Det svarer meget godt til resultaterne af en undersøgelse fra København.
Det er kolossalt vigtigt at få nedbragt dødeligheden for brystkræft, og jeg vil da også mene, at de fleste kvinder sætter overlevelsen meget højt. Man skal ikke være blind for bivirkninger
Der er nogle, der kan leve med usikkerheden i de falsk positive svar. Andre kan ikke. Det er op til den enkelte kvinde at træffe valget om mammografi. Men det er vigtigt, at tilbuddet er der. Tilslutningen til mammografi er jo over 80 pct. flere steder i landet."
Er screening ikke et udtryk for, at sundhedsvæsenet flytter ressourcerne fra de syge til de raske?
"Det kan jeg ikke se. Strengt taget behøver pengene til screening jo ikke tages fra andre dele af sundhedsvæsenet. Og de, der får fundet kræft som følge af screening, er jo heller ikke raske.
Jeg har et problem med at forstå, at man først skal have sygdommen i et fremskredent stadie, før man kan komme i behandling. Det er en meget bedre løsning at finde sygdommen på et tidligere tidspunkt, hvor behandlingen ofte er mindre indgribende og chancen for overlevelse større. Det er jo også en gevinst rent samfundsmæssigt."
Burde samfundet i højere grad målrette screeningen mod særlige risikogrupper?
"Jo, det skal vi hele tiden arbejde på. Samfundsøkonomisk er der ingen grund til at tilbyde kvinder overflødige undersøgelser. I forhold til f.eks. livmoderhalskræft kan man sagtens forestille sig, at screeningsprogrammet ændres i takt med den nyeste viden om sygdommen.
Men screening for livmoderhalskræft er vigtig. Danmark har en af de allerhøjeste forekomster af livmoderhalskræft i Europa, og 150-200 kvinder dør af sygdommen hvert år. Det er ubærligt, når vi ved, at screening kan forhindre sygdommen i at opstå."
Sundhedsstyrelsen udsender i begyndelsen af 2007 et nyt informationsmateriale om screening. Det skal være fælles for de fem nye regioner, når de fra 2007 skal tilbyde mammografi til alle kvinder mellem 50 og 69 år.
En af bidragyderne til det nye materiale er læge John Brodersen. Han har tidligere henvendt sig til Sundhedsstyrelsen sammen med formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling. De to læger mente, at invitationerne til screening for ende- og tyktarmskræft i Københavns- og Vejle amter overspillede fordelene ved screening og underspillede ulemperne.
"En invitation til screening er ikke et rekrutteringsinstrument. Derfor er det vigtigt, at der bliver lavet et informationsmateriale, som fortæller uvildigt om fordele og ulemper ved mammografi," siger John Brodersen.
Læs også artiklen "Mammografi skaber frygt" i Sygeplejersken nr. 3/2007