Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerskefabrik i fremgang

Fastholdelse. I 2006 formåede Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk kun at færdiguddanne to studerende. På trods af det umiddelbart ringe resultat og bekymrede miner hos sygeplejerskernes fagforening maner skolens ledelse til besindighed. For det går faktisk rigtig godt med uddannelsen.

Sygeplejersken 2007 nr. 3, s. 38-39

Af:

Brian Borg Andersen, journalist

SY-2007-03-30f
I 2006 var der kun to, der forlod denne bygning med diplom på, at de var færdiguddannede sygeplejersker. Blandt Namminninguaq Jakobsen og de andre nuværende elever lyder der dog positive ord om de tiltag, som skal holde dem i ilden.
Foto: Leiff Josefsen

I skyggen af det store fjeld, der lurer over Nuuk, ligger Center for Sundhedsuddannelser, som bl.a. huser sygeplejerskeuddannelsen i Grønland. Håbet er, at uddannelsen på lang sigt vil kunne afhjælpe en del af sygeplejerskemanglen i Grønland og skaffe flere grønlandske sygeplejersker.

Siden uddannelsens åbning i 1994 er 64 studerende blevet færdiguddannede - et acceptabelt antal, men i 2006 tog antallet af færdiguddannede et styrtdyk ud over fjeldsiden. Kun to studerende fik deres diplom dette år. Det har fået formanden for den grønlandske fagforening for sygeplejersker, Peqqissaasut Kattuffiat (PK), til at give udtryk for bekymring.

"Det går ikke den rigtige vej, hvis vi ikke er i stand til at uddanne flere her i landet. Det må kunne gøres bedre," udtaler PKs formand, Birtha Bianco.

Skønt det ikke giver anledning til optimisme på det grønlandske sundhedsvæsens vegne, mener centerleder Ann B. Kjeldsen ikke, at der er grund til panik.

Hun minder om, at selvom 64 færdiguddannede ikke virker som et overvældende tempo, svarer det trods alt til over en femtedel af alle sygeplejerskestillinger i Grønland. "Desuden har vi en del flere aktive studerende på skolen, end vi har haft tidligere," siger Ann B. Kjeldsen.

SY-2007-03-30hCenterleder Ann B. Kjeldsen ser optimistisk på skolens fremtid, og hun hæfter sig ved, at der er flere studerende på skolen end tidligere. Foto: Leiff Josefsen

11 blev til to

Hele balladen drejer sig om et enkelt hold, hvor 11 studerende mødte frem til studiestart. Ud af disse 11 blev kun to færdiguddannet i år 2006.

"Det, man dog skal lægge mærke til, er, at det ikke er dem alle, der har afbrudt deres uddannelse, og fem af de oprindelige 11 er fortsat på det hold, der bliver færdigt i år 2007," forklarer Ann B. Kjeldsen. Hun mener, at uddannelsen er på rette vej.

"Vi har flere studerende på skolen end nogensinde før, og samlet set over de sidste seks år er frafaldsprocenten ret lav," fortæller hun. Faktisk er det indtil videre kun 10 pct. af de 56 studerende, der er startet på uddannelsen siden 2003, som har valgt helt at forlade sygeplejestudiet.

Således forventer skolen at færdiguddanne 10 studerende i både 2007 og 2008.

Basale barrierer bremser

De resultater, som skolen opnår, skal ses på baggrund af forholdene i det grønlandske samfund.

Først og fremmest har Grønland små ungdomsårgange. Der bliver udklækket godt 180 fra gymnasieskolerne hvert år. Studiet er på finansloven blevet normeret til at kunne optage 18 elever om året, men i realiteten er det svært at rekruttere så mange.

"Det ville være meget at forlange, at vi skulle kunne tiltrække op mod 10 pct. af en ungdomsårgang, og på den baggrund er vi da meget tilfredse med det optag, vi har," udtaler Ann B. Kjeldsen. Skolen har de seneste seks år optaget mellem ni og 14 elever på hvert hold.

SY-2007-03-30gFoto: Leiff Josefsen

På orlov

En anden årsag til, at mange ikke kommer igennem på normeret tid eller falder fra uddannelsen, er, at alderen for førstegangsfødende gennemsnitligt er lavere i Grønland end i f.eks. Danmark. Derfor må mange af de studerende tage barselsorlov midt i studiet.

Lige nu er seks studerende på orlov, og når de vender tilbage, kan det være ret så uoverskueligt at få uddannelsen på ret køl igen. På skolen gør de sig derfor store anstrengelser for at fastholde de studerende.

Skolen er altid åben for dem, der har lyst til at sidde og arbejde. Her er der arbejdsredskaber, som computere og bibliotek, som mange ikke har derhjemme. Det giver studerende med mand og børn et fristed, hvor de kan hellige sig studierne, og der er efterhånden opstået et meget aktivt studiemiljø uden for undervisningstiden. Det har også været hensigten med den målrettede indsats, skolen har ydet for at knytte eleverne sammen i grupper og holde studiet projektorienteret.

Det er en indsats, som Namminninguaq Jakobsen har kunnet mærke. Hun er en af de studerende, som ved siden af uddannelsen har mand og børn derhjemme.

"Det er svært ikke at få et godt sammenhold, når man arbejder så meget i grupper, og det gør det nemmere at lave aftaler om at støtte hinanden med lektierne og mødes på skolen," fortæller hun og fortsætter: "Når man har et så godt sammenhold og et fælles ansvar, så er det også sværere at få sig selv til at droppe det hele og melde sig ud."

Fakta om den grønlandske sygeplejerskeuddannelse

I januar 1993 modtog Center for Sundhedsuddannelser sit første hold sygeplejerskestuderende.

Finansloven giver midler til, at 18 studerende kan optages hvert år.

På grund af forholdene i landet varer den grønlandske sygeplejerskeuddannelse et halvt år længere end den danske. Den ekstra tid fyldes bl.a. ud med moduler i det, der på skolen og i systemet kaldes arktisk behandlingssygepleje. Disse moduler er direkte rettet mod de opgaver, en sygeplejerske må tage, hvis der ikke er en læge til stede.

De færdiguddannede kan diagnosticere og behandle visse afgrænsede symptomer og lidelser, og de er forberedt på, hvordan man skal bistå den akutte patient i forbindelse med nødhjælp, visitering og klargøring til transport.

Skolens lokaler rummer kliniske simulatormiljøer, hvor de studerende kan afprøve nogle af de redskaber og rutiner, de kommer ud for på deres fremtidige arbejdspladser.