Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Til kamp mod fejl i almen praksis

Artiklen henvender sig til konsultationssygeplejersker og andre med interesse for rapportering af utilsigtede hændelser fra den primære sundhedssektor. Artiklen bygger på praktiske erfaringer med rapportering fra almen praksis. Hovedbudskabet er, at rapportering eliminerer fejl.

Sygeplejersken 2007 nr. 3, s. 52-55

Af:

Betina Sodeman, konsultationssygeplejerske

I mit arbejde som konsultationssygeplejerske i en sololægepraksis i Værløse har jeg gennem længere tid arbejdet med utilsigtede hændelser. Når vi i almen praksis beskæftiger os med emnet, er det for at øge opmærksomheden på patientsikkerheden og for at udvikle kvaliteten i arbejdet.

Følgende case er et eksempel på en hændelse fra vores praksis, hvor vi via registrering og analyse af den utilsigtede hændelse har ændret eller tilpasset vores procedurer og rutiner, så antallet af fejl minimeres, og patienterne dermed får en bedre behandling:

En patient får udstedt en elektronisk recept på en forkert styrke af præparatet Digitalis, fordi der indtastes forkert dosis i klinikkens elektroniske medicinmodul (som selv vælger den mindste dosis, der i dette tilfælde er 0,25 mg i stedet for 62,5 mikrogram).

Fejlen opdages ikke ved kontrol af recepten, hvorfor bestillingen afsendes til apoteket. Men fejlen opdages af patienten, da hun ser, at tabletterne har en anden farve end dem, hun er vant til at få.

Denne hændelse har medført, at proceduren vedrørende medicinbestilling er ændret:

  • Vi har begrænset antallet af telefonrecepter ved at lave et opslag, der fraråder receptfornyelser over telefonen.
  • Vi tilstræber, at alle får fornyet recepter ved aftalte konsultationer, og vi undgår så vidt muligt afbrydelser i forbindelse med tastning af recepter ved at opretholde en diskretionslinje omkring sekretærens plads.
  • Vi har udarbejdet en faxseddel til medicinbestilling, som hjemmeplejen og plejehjemmene benytter, så vi kan udføre bestillingerne, når vi har tid.
  • Vi tjekker præparat og dosering med patienterne både ved receptskrivning og ved udlevering af recepten.

I den konkrete sag har lægen desuden gennem kontakt til Lægemiddelstyrelsen og producenten af Digitalis-præparatet fået ændret enheden af styrken for det ene Digitalis-præparat fra 0,25 mg til 250 mikrogram. (Ved at have fået ændret doseringen vil vores medicinmodul nu altid vælge den laveste dosis, som er 62,5 mikrogram, som førstevalg).

I dette tilfælde er det lykkedes både at ændre vores procedurer og at få ændret styrken på et Digitalis-præparat, så den type fejl ikke sker igen.

Årsagen til, at vi overhovedet er kommet i gang med at arbejde med utilsigtede hændelser, er, at loven om patientsikkerhed trådte i kraft i januar 2004. Som en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen, blev loven om patientsikkerhed den 1. januar 2007 afløst af sundhedsloven. Herefter bliver det formentlig muligt at rapportere utilsigtede hændelser i primærsektoren (1,2). Desuden deltog vores praksis i efteråret 2004 i et kvalitetsudviklingsprojekt om indrapportering af utilsigtede hændelser i almen praksis. I projektet var 36 praksisser fra fem amter repræsenteret (3).

To måder at se fejl på
Rapportering af utilsigtede hændelser kan føre til, at fejl fremover ses ud fra et systemorienteret perspektiv: Hvad skete der? Hvor skete det? Hvordan undgår vi, det sker igen? Og ikke ud fra et individorienteret perspektiv: Hvem lavede fejlen? Hvis skyld er det? (3). Med perspektivændringer kan man nu rette fokus mod årsagerne til, at fejl opstår, frem for at se på de personer, der begår fejlene (4) (se boks 1). 

BOKS 1. DEFINITION PÅ EN UTILSIGTET HÆNDELSE

I lov om patientsikkerhed § 2 hedder det: "Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der er en følge af behandling eller ophold på sygehus, og som ikke skyldes patientens sygdom, og som samtidig enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget, eller på grund af at andre omstændigheder ikke indtraf. Utilsigtede hændelser omfatter både på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl" (1).

En praktisk fortolkning af definitionen på en utilsigtet hændelse er, at man i det daglige skal rapportere, analysere og handle på det, der kunne være foregået anderledes til gavn for patienten (1,2).

Forudsætningerne for, at indrapportering af hændelserne medfører lokal læring, er, at der er fysisk og psykisk rum til at diskutere hændelserne, samt at rapporteringen medfører ændringer.

Vores erfaringer er, at læring bedst sker i eget miljø. Man opnår mere ved at drøfte og analysere egne fejl og lade resultaterne medføre små ændringer og justeringer hele tiden, i stedet for blot at implementere andres forslag. For den praksis, jeg arbejder i, har deltagelsen i kvalitetssikringsprojektet medført en kulturændring (3). Rapportering og analyse af utilsigtede hændelser er blevet en del af vores hverdag. Vi er også blevet langt mere opmærksomme på episoder, der kan medføre fejl eller gener for patienterne.

Jo større erfaring vi får med rapportering af hændelserne, jo bedre bliver vi til at justere de kategorier, vi rapporterer, og det medfører, at langt de fleste rapporteringer i dag kan anvendes direkte til forbedring af kvaliteten af vores arbejde (se boks 2). 

BOKS 2. KATEGORISERING AF HÆNDELSER

Fordelingen på kategorier af de i alt 138 indberettede hændelser:

  • Medicineringsfejl, 30 pct. (Forkert udfyldt recept, forkert ordination af et præparat, fejldoseringer af medicin, misforståelser patient og læge/personale imellem m.m.)
  • Fejl i forbindelse med sektorskift, 19 pct. F.eks. mellem almen praksis og sygehus eller plejehjem (i form af uoverensstemmelser mellem epikriser og medicinskemaer, misforståelser personalegrupper imellem, manglende opfølgning på allerede planlagte undersøgelser og behandlinger m.v.)
  • Fejl begået i almen praksis, 49 pct. (Forkerte undersøgelser og behandlinger, fejl i udstyr, misforståelser patient og personale imellem, administrative fejl m.m.)
  • Fejl i viden, 2 pct. (Hændelser opstået, fordi det involverede sundhedspersonale ikke vidste, hvilken procedure/behandling der var den rigtige.) Måske er der flere fejl i denne gruppe, for den type hændelser er svære at skelne fra de øvrige typer.

Under og efter deltagelsen i projektet er der ændret en hel del hos os. Vi har bl.a. udarbejdet bestillingslister til sygeplejeartikler, medicin og kontorvarer. Vi har som nævnt ændret proceduren vedrørende medicinbestillinger, og vi er så småt begyndt at udarbejde standarder for behandlingen af de mest almindelige sygdomme som diabetes, hypertensio arterialis og astma.

Standarderne skal være et arbejdsredskab til os, så vi sikrer os, at patienterne behandles efter de i forvejen eksisterende referenceprogrammer for sygdommene.

Efter at projektperioden sluttede, har vi koncentreret os om områderne fejl i forbindelse med medicinering, fejl begået i praksis og fejl i forbindelse med sektorskift. For at gøre rapporteringen så let som muligt har vi skemaet liggende på computerens skrivebord, så der er nem adgang til det i dagligdagen.

Det kræver meget af os at påbegynde rapportering af utilsigtede hændelser, men det er en god investering, for jeg er sikker på, at rapportering og analyse af hændelserne vil blive en del af dagligdagen i fremtidens almenpraksis, for rapportering har indflydelse på patientsikkerheden, arbejdsmiljøet og de resultater, der kan opnås med kvalitetsudviklingen i praksis (se boks 3). 

BOKS 3. SUCCESFULD RAPPORTERING

Forudsætninger for succes med rapportering af utilsigtede hændelser kræver:

  • enighed og engagement i personalegruppen
  • en god sekretær, der kan registrere utilsigtede hændelser i et overskueligt skema, så man sikrer sig, at de ændringer, hændelserne medfører, bliver gennemført
  • at alle i personalegruppen ønsker at deltage positivt og konstruktivt i ændringer i praksis
  • åbenhed.

Listen bygger på erfaringer fra vores praksis.

Forudsætningerne for, at arbejdet med rapportering af utilsigtede hændelser lykkes, er ment som nogle punkter, det vil være godt at tale om personalegrupperne imellem.

Man skal turde registrere hændelserne. Det kræver fortrolighed og tryghed, og det kræver, at man er god til at give konstruktiv kritik (se boks 4 og 5). 

BOKS 4. PATIENTHISTORIE OM OVERDOSERING AF MEDICIN

Hændelse: En patient får et dosisdispenseret syntetisk opioidpræparat. Dosis skal ændres fra 50 mg tre gange dagligt til 50 mg to gange dagligt. Da dosiskortet faxes tilbage fra apoteket, viser det sig, at der nu gives Mandolgin tre gange dagligt samt to gange dagligt. Ved kontakt til apoteket viser det sig, at apotekspersonalet har overset bemærkningen om ændring i dosis.

Konsekvens: Proceduren ved receptfornyelser, seponering eller dosisændringer af præparater, der gives som dosisdispenseret medicin, er, at vi laver en EDI-fact (en recept der sendes elektronisk til apoteket) og i feltet bemærkninger påfører, om der er tale om nyordination, seponering eller dosisændring. Apotekets personale oplyser, at det ikke er al tekst i bemærkningsfeltet, de kan læse. Som konsekvens af hændelsen er taget beslutning om, at alle lægepraksisser med tilknytning til det lokale apotek skal sende en testrecept, så der kommer en afklaring af, hvilke systemer der kan tale sammen.

Indtil der er kommet endelig afklaring på dette problem, har vi udarbejdet ny procedure for ændring og fornyelse af dosisdispenseret medicin. Ud over at lave en EDI-fact-recept ringer vi til apoteket, så man der bliver klar over, om ordinationen drejer sig om seponering eller dosisændring.

BOKS 5. PATIENTHISTORIE OM FORKERT BØRNEVACCINATION

Hændelse: En niårig pige mangler 2. og 3. orale poliovaccination samt femårsvaccinationen. Hun kommer nu til vaccination i forbindelse med udenlandsrejse. Der gives Di-Te-Ki vaccination + HAVRIX vaccination.

Efter nærmere gennemgang af pigens vaccinationskort og kontrol på Statens Seruminstituts hjemmeside finder man efterfølgende ud af, at hun skulle have haft Di-Te-Ki-Pol vaccination. Efter konference med Statens Seruminstitut gives der efterfølgende en poliovaccination. Pigen er nu opvaccineret svarende til det danske vaccinationsprogram. Der skete ingen alvorlig fejl, men pigen måtte vaccineres en ekstra gang, hvilket kunne være undgået.

Konsekvens: For at være opmærksom på konvertering mellem det gamle og det nye vaccinationsprogram har vi på køleskabsdøren sat et skema op med, hvilke børnevacciner der skal gives hvornår, og hvordan pakningerne ser ud, så vi bliver mindet om dette, når vi tager vaccinen. Desuden repeterer vi med forældrene, hvilken vaccine, der skal gives, vi slår altid op på vaccinationssiden i den elektroniske journal for at se, hvad der er givet tidligere, og vi opfordrer forældrene til at medbringe barnets vaccinationskort, hver gang barnet skal vaccineres.

Eksemplet er gengivet fra hjemmesiden trygpatient.dk

For hele tiden at kunne justere vores procedurer, rutiner og arbejdsgange og for jævnligt at diskutere de hændelser, der har været i månedens løb, holder vi personalemøde en gang om måneden.

Vores sekretær registrerer alle utilsigtede hændelser i et overskueligt skema. Ved personalemøderne gennemgår vi hændelserne og aftaler, hvilke ændringer de skal medføre, og hvem der sørger for, at ændringerne gennemføres. Sekretæren tager referat fra møderne, og ved næste månedsmøde gennemgås de indførte ændringer.

Betina Sodemann er konsultationssygeplejerske i en almen lægepraksis i Værløse.

Litteratur

  1. Lov om patientsikkerhed vedtaget af Folketinget den 4. juni 2003.
  2. www.patientsikkerhed.dk. - Dansk selskab for patientsikkerheds hjemmeside.
  3. Projektrapport "Utilsigtede hændelser - Evaluering af et kvalitetssikringsprojekt i almen praksis." Oktober 2004. (Konsulentrapport til Sundhedsministeriet), tt-analyse.dk > konsulentrapporter.
ENGLISH ABSTRACT

Sodemann B. Combatting adverse events in general practice. Sygeplejersken 2007;(3):52-5.

The Patient Safety Act came into force in January 2004 and was replaced in January 2007 by the Health Act. Subsequently it will presumably be possible to report adverse events which occur in the primary sector.

I believe that reporting and analysis of adverse events will in the future become part of the daily routine of general practices because reporting influences patient safety, the working environment and the results which can be achieved through quality development in practice.

We be able change or adapt our routines and procedures so as to minimise the number of errors and as a result, patients will get better treatment.

This requires confidence and peace of mind among the staff. They must not be afraid to record and discuss events, and to do this means they must be good at constructive criticism.

In our practice we hold a staff meeting once a month. At these meeting we discuss the events that have occurred during the past month. In this way we are able to adjust our procedures, routines and work patterns on an on-going basis.

Key words: Patient safety, adverse events, quality development in general practice.