Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

5 faglige minutter: Flere mænd, tak

Flere mænd i sygeplejen vil kunne hjælpe til at skabe en mere klar fagidentitet og derved højne kvaliteten.

Sygeplejersken 2007 nr. 9, s. 66

Af:

Evy Ravn, fagredaktør, faglig sygeplejeleder

97 pct. af danske sygeplejersker er kvinder, og gad vide om spørgsmålet om kønnet i sygeplejen medfører den samme berøringsangst som hos retsvæsenet, hvor 31 af 44 dommere i Københavns Byret er kvinder. Men hvor det i faget - ifølge Weekendavisen uge 15/2007 - er dybt tabubelagt overhovedet at antyde, at mænd og kvinder måske dømmer forskelligt.

Sygeplejersker træffer ikke deciderede domme som inden for retsvæsenet, men deres vurderinger og handlinger udgør en markant magtfaktor for mange menneskers liv hver eneste dag. Beslutninger træffes ud fra en sygeplejeetisk og faglig viden om - vil de fleste sikkert nagelfast svare - hvad det bedste er for netop denne patient/klient, ubetinget af den enkelte sygeplejerskes køn og personlige sym- og antipatier. Men som inden for retsvæsenet har vi ingen studier, der viser, om dette har bund i virkeligheden. Det kunne derfor være relevant med et studie i en afdeling bemandet udelukkende med mandlige sygeplejersker - hvis man ellers kunne støve så mange op?

Min erfaring med kønsforskelle er, at mandlige sygeplejersker sjældent har denne overmoderlige indstilling, hvor man påtager sig rollen som den, der ved bedst, f.eks. om patienten har brug for en tæt følelsesmæssig kontakt til en sygeplejerske. Derudover er mænd i sygeplejen - qua deres rationelle tilgang til arbejdslivet - ofte igangsættere af vigtige diskussioner om, hvad sygeplejersker skal, kan og vil, hvilke opgaver der skal prioriteres, og på den måde aktive i at skille skæg fra snot i forhold til fagets identitetsproblemer - der ifølge et studie udført af DSI 2006 bekræfter det, vi har vidst i 100 år:

Der er (stadig) et stort gab mellem sygeplejerskers ideal-faglige identitet og den virkelighed, der rent faktisk praktiseres. Sygeplejersker løser (stadig) en alt for bred vifte af opgaver. Arbejdet er (stadig) præget af konstante afbrydelser og samarbejdsproblemer med især lægerne og hjemmeplejen. Den omsorgsfulde patientkontakt, der (stadig) fylder meget i sygeplejerskernes ideale verden, støder (stadig) sammen med det faktum, at den direkte kontakt til patienterne i dagligdagen fylder under 30 pct., og den vigtige samtale om sygdom, liv og død er stort set ikke eksisterende. (Rapporten "Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger" kan hentes på www.dsi.dk).

Sat på spidsen finder mandlige sygeplejersker sig ikke længe i værtinde- og rengøringsopgaver og en plejetyngde, der sætter selv en jord- og betonarbejder skakmat, eller i at blive dirigeret rundt med af andre faggrupper. Som en mandlig kollega en gang sagde til en læge, der bad ham hente et prøvesvar "Jeg har rigeligt af mit eget at se til, det må du selv hente."

Mænd hverken kan eller skal redde sygeplejen, men en bedre kønsfordeling vil efter min mening kunne hive teltpælene hurtigere op, så faget kan komme videre mod kernen. Også videre end dertil, hvor nogle sygeplejersker ifølge DSI-undersøgelsen føler sig som rigtige sygeplejersker, når patienterne bliver glade for at se dem. Få jer et liv, fristes man til at sige.Lad os komme væk fra forestillingen om, at en omsorgsmoral bygger på en kvindelig moral - og se så at få rekrutteret de mænd!

Men noget skal ændres. Ud over en bedre løn - for alle vel at mærke - må kvindelige sygeplejersker se kritisk på arbejdskulturen, hvor behovet for tryghed, enighed og bekræftelse samt madopskrifter og babyafføring præger det kollegiale samvær.

Fordommen om, at alle mænd i faget er bøsser, må aflives - rekrutteringen styrkes ikke af, at heteroseksuelle mænd til stadighed skal kæmpe mod en mistanke om en latent homoseksuel disponering. Endelig vil en maskulin betegnelse for sygeplejerske, f.eks. sygeplejer, kunne lokke flere til.

Klummen “5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.