Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Nødberedskabet slider os ned

Sygeplejersken 2008 nr. 11, s. 20

Af:

Britta Søndergaard, journalist

1108-20-01-2Hans Andersen er godt tilfreds med forholdene på organkirurgisk afdeling på trods af strejken. Men for sygeplejerskerne Hanne Gustafsson (tv.) og Lisbeth Absalonsen har det været opslidende at skulle få nødberedskabet til at hænge sammen. Foto: Palle Peter Skov.

Blev der nu givet antibiotika på det rigtige tidspunkt? Er der noget, jeg har glemt, og fik jeg lige snakket med den patient?

Sådan har tankerne ofte kværnet gennem hovedet, når den 36-årige sygeplejerske Lisbeth Absalonsen er kørt hjem efter en aftenvagt under nødberedskabet. Nogle gange har hun ligefrem måttet ringe til en kollega for at tjekke, at hun nu også havde husket det hele.

Denne formiddag er der roligt på organkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus.

Lisbeth Absalonsen er mødt ind klokken syv og har netop delt morgenmedicin ud og tjekket op på blodprøver. I kaffestuen har hendes kolleger tid til en kort pause.

Som de øvrige sygeplejersker på afdelingen har Lisbeth Absalonsen haft en blandet oplevelse af strejken. På den ene side støtter hun konflikten og kravet om en ordentlig løn. På den anden side har hun følt det som meget belastende at skulle gå på kompromis med fagligheden i ugevis. Som f.eks. når en patient på grund af travlhed har ligget lidt for længe med en ble. Eller når personalet ikke kan nå at få en nyopereret ud af sengen og ikke har tid til at vende en patient, som så risikerer at få tryksår.

Frustrationerne var årsagen til, at sygeplejerskerne på organkirurgisk afdeling henvendte sig til Sygeplejersken.

"Vi er trætte af mediernes rosenrøde dækning af strejken. Det har virket, som om vi kan fortsætte i det uendelige, men det kan vi ikke," fortæller Lisbeth Absalonsens kollega Hanne Gustafsson. Hun understreger samtidig, at patienterne har vist stor forståelse for strejken. Den 36-årige sygeplejerske har under konflikten fungeret som fællestillidsmandens kontaktperson. Hun har oplevet, hvordan flere kolleger er gået grædende hjem på grund af de urimelige arbejdsforhold. Andre har sygemeldt sig på grund af hjertebanken og stress.

"Umiddelbart er der flere, der er parate til at sige: "Lad os komme tilbage til normale arbejdsforhold." Vores nødberedskab kører på et blus, hvor vi er ved at være brugte," siger Hanne Gustafsson. De pressede vagter var temaet for et krisemøde, der blev holdt et par dage inden Sygeplejerskens besøg på afdelingen. Her blev det besluttet at indsætte en ekstra person i aftenvagt.

Regler sat ud af kraft

Organkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus behandler alt fra blindtarmsbetændelser og bylder til kræftsygdomme. Sygeplejerskerne passer også terminale patienter. Afdelingen er normeret til 36 sygeplejerskestillinger, men i øjeblikket står syv stillinger ubesatte på grund af bl.a. barsel og orlov. Det har betydet, at alle afdelingens sygeplejersker har skullet indgå i nødberedskabet.

"Under strejken har vi arbejdet ud fra vores normale feriebelægning. Det vil sige, at der nu kan være 26 patienter på afdelingen mod normalt 36. Men der har ofte været flere end de 26. Samtidig er bemandingen reduceret. Det er værst om aftenen og om natten. Vi er fire i aftenvagt og kun to i nattevagt. Vi har haft et par dødsfald under strejken, og i den situation er det svært at nå at tage sig ordentligt af de pårørende," fortæller Hanne Gustafsson.

Under strejken har sygeplejerskerne efter tur stået standby til tilkaldevagter. Samtidig er de almindelige regler for arbejdstidsnedskrivning ved helligdage, barns første sygedag, omsorgsdage og 11-timers-reglen sat ud af kraft, fordi overenskomsten er opsagt. Sygedagene bliver heller ikke betalt, så sygeplejerskerne må arbejde ekstra efter sygdom. Eller som Hanne Gustafsson udtrykker det:

"Normalt arbejder jeg kun hver femte weekend, men den første måned af strejken var jeg på arbejde tre weekender. Vi kan blive kaldt ind med en times varsel og kan ikke planlægge noget privatliv overhovedet. Vi vil enormt gerne være en del af konflikten, men det er ved at have så mange personlige konsekvenser, at vi snart ikke orker mere."

Sygeplejerskens besøg slutter på en enestue, hvor en ældre mand er indlagt. Som mange af afdelingens patienter er Hans Andersen godt tilfreds med forholdene på trods af strejken.

"Sygeplejerskerne gør, hvad de kan," konstaterer han, mens Hanne Gustafsson spørger til hans velbefindende.

PERSONALET ER TRÆTTE

Strejken kan føles ekstra hård for de afdelinger, der i forvejen mangler sygeplejersker. Bente Smith, der er fællestillidsmand for sygeplejerskerne på Kolding Sygehus, forstår godt kollegernes frustration. Hun understreger samtidig, at organkirurgisk afdeling er speciel, fordi der mangler syv sygeplejersker.

"Det er forskelligt, hvordan afdelingerne oplever strejken. Nogle klarer sig rimeligt, men organkirurgisk afdeling har måttet sige farvel til en del kolleger, og samtidig har der været overbelægning og sygdom. Jeg kan sagtens forstå, hvis de er trætte, og jeg kan godt frygte, hvordan forholdene vil være for personalet, når de skal indhente de aflyste operationer," siger Bente Smith.

Oversygeplejerske Christian Jørgensen fra Organkirurgisk Afdeling understreger, at afdelingens mangel på sygeplejersker ikke hænger sammen med rekrutteringsproblemer. Der er en række kvalificerede ansøgere til de ledige stillinger, som kan ansættes efter strejken.

Tema: Nødberedskab   

Under konflikten klarede nødberedskaberne de daglige opgaver hos borgere og patienter. Læs, hvordan to forskellige arbejdspladser oplevede den 2 måneder lange konflikt.