Tag godt imod de nye sygeplejersker

Én sælger rejser. En anden tager forskellige kurser. Den tredje ved sygeplejerske Jeannette Larsen ikke, hvad laver. Men på stående fod kan tillidsrepræsentanten fra Neuro-traume-intensiv afdeling på Aalborg Sygehus huske tre af sine nyuddannede kolleger, som inden for de seneste fem år fuldstændig har droppet faget.

 "Og flere overvejer det. De nyuddannede er meget frustrerede. Det store problem er, at der ikke er nogen erfarne sygeplejersker, der har tid til at lære de nye op," siger hun. 

Hvert år forlader ca. 2.000 nyuddannede sygeplejersker sygeplejeskolerne. Langt de fleste er glade for deres nye arbejde og identitet. Men en mindre gruppe får en så dårlig start på deres nye arbejdsliv, at de dropper faget. Enten for en kortere periode eller permanent.

"Vi hører om to-tre stykker hvert halve år, når de melder sig ledige eller sygemelder sig," siger Lykke Østerlin Koch, som er jobkonsulent og sygeplejerske i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.                                                                 Foto: Søren Holm

Mens nogle sygeplejersker vurderer, at problemerne kan opstå på alle afdelinger, mener Jeanette Larsen, at de især opstår på afdelinger med lav prestige.

"Der, hvor patienterne er kronisk syge, gamle og dårlige, og hvor de pårørende er slidt op. Det er svært at styre. Du kommer ud og har lært en masse om sygepleje, og så har du ikke tid til noget så basalt som ordentlig vask og pleje. Du har ikke engang tid til en frokost. Problemerne opstår sjældnere på afdelinger, der har stærke patientgrupper, f.eks. kræftafdelingerne og hjertepatienterne, hvor tidligere patienter og deres pårørende gennem patientforeninger og medier med succes har formået at sætte fokus på netop de områder," siger Jeannette Larsen.

Håndelag contra ny viden

Fælles for de unge sygeplejersker, der giver op, er, at de ikke føler, de kan leve op til deres egne og andres forventninger og krav om at yde en god pleje. For mange patienter, der er for dårlige, og for vildtvoksende krav om nye arbejdsopgaver samt de nyuddannedes egen usikkerhed og mangel på erfarne kolleger til at læne sig op ad gør altså, at nogle siger op.

"Dem, vi taler med, og som har problemer, har fået et alt for stort ansvar og manglet den fornødne oplæring. De stærke siger fra og dropper enten afdelingen eller faget. De vil ikke stå model til det. Andre knækker og sygemelder sig. Det er helt uforsvarligt," siger Lykke Østerlin Koch.

Derudover blev sygeplejeuddannelsen ændret i maj 2000, så de studerende bl.a. har fået et større teoretisk og analytisk fokus. Tre et halvt år efter, i begyndelsen af 2004, trådte de første sygeplejersker ud på afdelingerne med den nye studieordning i baglommen. Men ikke alle har været lige begejstrede for den nye viden i de unge hoveder.

Meldingen lyder, at mange, heriblandt ældre sygeplejersker, har været overraskede over, hvor lidt praktisk håndelag de nyuddannede sygeplejersker kommer på arbejde med. Og de erfarne kolleger har samtidig ikke helt anerkendt, at de nyuddannede sygeplejersker har en ny viden og en anden indgang til at løse problemerne, end de selv har.  

To sygeplejekulturer mødes
For at hindre de nyuddannedes kvaler i at vokse sig så store, at de får ondt i maven før vagterne og ender med at forlade afdelingen eller faget, har adskillige af de større sygehuse indført introduktionsprogrammer, som går på tværs af afdelingerne.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor omfattende de er, og på, hvem der har ansvaret for, at de bliver gennemført.

På Rigshospitalet drejer det sig f.eks. om én fælles introduktionsdag, og derefter ligger introduktionen ude på de forskellige centre og afdelinger, mens Århus Sygehus har indført et introduktionsforløb til samtlige nyuddannede sygeplejersker. I løbet af fem temadage får de unge sygeplejersker mulighed for at lære nogle konkrete, praktiske færdigheder, f.eks. lægge en sonde og udregne medicin til smertebehandling. Dagene slutter med sygeplejefaglig vejledning, og de nyuddannede får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden.

"Vi håber at kunne foregribe, at de nyuddannede sygeplejersker helt flygter ud af faget," siger Rikke Mousten, der er sygeplejerske, cand.cur. og uddannelseskonsulent.

Forløbet handler også om at få vist de unge sygeplejersker, hvilke forventninger afdelingerne har til dem, og hvad de selv kan regne med. Og så får sygeplejerskerne øvelser i, hvordan man prioriterer på en vagt. Forløbet "Bachelor på spring" på Århus Sygehus har været obligatorisk siden 2006. 

"Det er et vink med en vognstang til de enkelte afdelinger og hver af de nyuddannede sygeplejersker om, at det her prioriterer vi. Og det er et signal til afdelingsledelsen om, at det her skal de sørge for, at sygeplejerskerne får mulighed for at deltage i. For vi kan mærke, at der nogle steder begynder at mangle noget personale til at lære dem op. Specialiseringen er taget til, og hurtigheden og effektiviteten er gået op. Patientforløbene er blevet mere komprimerede," siger Rikke Mousten og fortsætter:

"Samtidig har uddannelsen ændret sig. Den fremmer jo ikke deres muligheder for at komme ud som specialister i håndelag. Omvendt er mange af kollegerne på afdelingerne heller ikke vant til at samarbejde med sygeplejersker fra den generation og med den studieordning. De møder dem med en forundring, når de spørger: "Har du ikke lagt en sonde før?" Men nogle af de nyuddannede hører det som en nedvurdering, og så rammes de af en mismodighed. Det er to sygeplejekulturer, der mødes. Og der er brug for dem begge."

Lagde sonde på sig selv

Hvidovre Sygehus har indført 10 obligatoriske dage på tværs af afdelingerne, hvor de nyuddannede bl.a. bliver undervist i forskellige håndgreb. Og i det hele taget er hospitalet "et pragteksempel" på, hvordan undervisning af både nyuddannede og erfarne sygeplejersker skal tilbydes udviklingsmuligheder, siger afdelingssygeplejerske på Lungemedicinsk Afdeling, Ditte Krag Jakobsen.

"De tager det virkelig seriøst over det hele. Jeg har på andre hospitaler tidligere oplevet, at ledelsen ikke mente, de her forløb var så vigtige," siger hun.

Det er de. Ditte Krag Jakobsen husker udmærket, hvordan det var at være nyuddannet sygeplejerske og pludselig stå med ansvaret mutters alene.

"Første gang, jeg skulle lægge en sonde, måtte jeg gøre det på mig selv for at øve mig, og der kom næsten en halv appelsin ud af næsen på mig bagefter. Sådan er det heldigvis ikke her," siger hun.

Og slet ikke på hendes afdeling. Her går de nyuddannede sygeplejersker ofte rundt med den assisterende afdelingssygeplejerske i begyndelsen og får i øvrigt at vide, at de kan ringe til Ditte Krag Jakobsen klokken tre om natten, hvis de har vagt og i øvrigt har brug for det.

"De skal have al den opbakning, de overhovedet kan få. Som nyuddannet er man så opsat på at gøre alting rigtigt og har svært ved at prioritere. Derfor er det vigtigt, at vi som ledelse prioriterer sammen med dem. Og jeg giver dem hele tiden mulighed for, at der er tid til at tale om de oplevelser, de har. Hvor bange de er i forskellige situationer. Der er en grund til, at kommunikation fylder så meget på vores studie," siger Ditte Krag Jakobsen.

Planerne ryger i vasken

Men ikke alle sygehuse har så obligatoriske forløb som på Århus Sygehus og Hvidovre Hospital. Et af problemerne for de nyuddannede sygeplejersker er, at kollegerne har for travlt til at følge programmerne. Og så er sygeplejerskerne lige vidt.

"De nyuddannede sygeplejersker forventer jo, at introduktionsprogrammerne følges. Men gang på gang ryger planen i vasken. Så er der en patient, som er meget syg og kræver pleje, så er en af kollegerne syge, så man skal fylde huller ud. Man har simpelthen for travlt. Man vil jo patienterne det bedste. Som nyuddannet er du ikke så god til at sige fra. At gå på kompromis med den gode pleje er meget sværere for en nyuddannet, end når du har fået noget erfaring. Det store problem er, at der ikke er nogen til at oplære de nye," siger Jeannette Larsen.