Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken.

Sygeplejersken 2008 nr. 13, s. 78

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Et langtidsholdbart, men ujævnt værk

Jens Egon Hansen, Ejner Rønnow, Mestringsstrategi-gruppen i Herning og Lars Thorgaard (red.)

Håndbog for relationsbehandlere

Bind 5 af 5
PsykInfo
2. udgave 2007
88 sider - 129 kr.

SY-2008-13-78aDen sidste bog i kvintetten om relationsbehandling af Lars Thorgaard samler de modeller, han har argumenteret for i de foregående fire bøger. Vi er nået til vejs ende. Opsamlingen, som man vel kan kalde det, giver overblikket, men ikke dybden. Den findes i de foregående bøger.

De modeller, bogen kort kommenterer, er redskaber i det daglige arbejde og kan anvendes som dosmerseddel, så man kommer hele vejen rundt og husker det hele. Det er også en bog, der giver smag for det grundlæggende arbejde med de psykiatriske patienter. Imidlertid er der meget svingende beskrivelser af modellerne i bogen. Nogle modeller er beskrevet grundigt, medens andre er beskrevet meget overfladisk. Dette giver desværre et noget ujævnt billede og er ikke i harmoni med den grundighed og dybde, de øvrige bøger har. Det er ærgerligt. I forordet nævnes, at bogen er tænkt som et arbejdshæfte og som hjælp ved konferencer og/eller supervision. Det er helt rigtigt og herom senere. Bogen er også tænkt som redskab til undervisning i relationsbehandling. Dertil er bogen god, da man som lytter kan hægte teori og cases på de beskrevne modeller. Men bogen kan ikke stå alene, da man som læser vil mangle de teoretiske overvejelser og argumenter for modellerne samt cases, der beskriver, hvordan man anvender modellerne.

Bogens stærke side er, at den kan styre supervisionen og konferencen, fordi de forskellige modeller kan anvendes som styreredskab i dialogen. Eller sagt på en anden måde, den sikrer fremdriften af behandling, pleje og omsorg. I særlig grad vil modellerne sikre, at de observationer, personalet genererer i samværet og relationen med patienten, får vægt og på en systematisk måde indgår i fortællingen om patienten. Det nuancerer billedet af patienten og giver dermed grobund for de bedste løsninger for videre behandling og pleje. Denne bog er således som de foregående fire tiltænkt alle, der har med patienterne at gøre, da teorierne og modellerne vil medføre gennemgribende ændringer i forhold til patienten.

Bogen er, som de øvrige fire, fyldt med henvisninger og en omfattende litteraturliste. Dertil kommer en halv side med links til hjemmesider. Jeg er dog loren ved publicering af links i en bog. De bliver hurtigt uaktuelle eller med brudte links, hvis man ikke selv administrerer hjemmesiden. Det eneste link, der således må være relevant, er forfatterens egen hjemmeside. Bogen er langtidsholdbar på den gode måde. Det er links sjældent.

Af Jørgen Bendsen, psykiatrisk sygeplejerske, MI. 

For meget metode på bekostning af fortælleglæde

Stinne Glasdam og Jens Bydam (red.)

Sygepleje i fortid og nutid - historisk indblik

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008
308 sider - 359 kr.

SY-2008-13-78bHistorie kan fortælles og læses på mange måder, og det er prisværdigt, at redaktørerne af denne bog har ønsket at præsentere sygeplejens historie på en ny og mere teoretisk funderet måde end tidligere.

I en periode hvor tilgangen til sygeplejen er under pres, er kendskabet til fagets historie af stor betydning for den faglige identitetsdannelse, som kommende sygeplejersker skal igennem for at få den glæde og styrke i faget, som er grundlæggende for sygeplejens udøvelse.

Redaktørerne har med egne ord valgt, at bogen, ved at dykke ned i nogle hjørner af historien, skal give et kalejdoskopisk billede ind i sygeplejens historie.

De hjørner, der er udvalgt, er ikke tilfældige, men dækker bredt fra de religiøse samfunds betydning for udviklingen, Florence Nightingale, udviklingen fra fattighuse til hospitaler, uddannelsen, patienternes perspektiv, sygeplejerskernes selvforståelse i forhold til kald eller profession og kampen for anerkendelse og autonomi samt kvindepolitiske overvejelser og profiler i sygeplejen. Der er blevet plads til et enkelt fagligt speciales historie, men det kan undre, at krigenes betydning for udviklingen i sygeplejen og etikken ikke har fundet plads i bogen.

De enkelte kapitler afspejler stor viden hos de respektive forfattere, og læseren får mange informationer om de konkrete forhold og deres betydning, ofte i et bredere samfundsrelateret perspektiv.

Selv om redaktørerne har søgt at gøre fremstillingerne så homogene som muligt, så er der stor forskel på, hvor stærkt historikernes fortælleglæde kommer til orde. Da lærebogens målgruppe er fagets helt unge, er det lidt synd, for netop fortælleglæden kan vække interessen hos den studerende.

Redaktørernes mål har været at frembringe en lærebog, der er baseret på nyere forskningsbaseret viden og nyere historieskrivningsmetoder, som det må forventes med den nye sygeplejerskeuddannelse. Det mål er nået, men i bestræbelserne for at nå det, er noget af balancen mellem historiefortællingen og historieteorien gået tabt.

Hvert kapitel rummer et kort abstrakt, hvilket gør tilgangen let for den studerende, men umiddelbart efter følger i stort omfang metode eller teoribeskrivelse, hvilket gør tilgangen tung. Når dertil lægges, at bogen afrundes med et helt kapitel om historisk metode, så vælter vægtningen i forhold til målgruppen, men det er muligvis nyttigt for underviserne i faget. Det er også godt med de mange referencer, selv om der er mange gengangere.

Det ville være en styrke, om bogen havde haft en enkelt oversigtsartikel eller en grafisk fremstilling af sygeplejens udvikling kronologisk. Det ville give de studerende et overblik, som er vanskeligt at få gennem den metode, bogen er opbygget efter.

Billedmaterialet er relevant, men et enkelt billede er forkert, og det skæmmer produktet, at nogle af billederne tilsyneladende ikke henviser til det korrekte ophavssted.

Bogen er anbefalelsesværdig, men stiller krav til den undervisning, der gives i faget, da den ikke kan stå alene.

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske, tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.  

Blæs på reglerne, når det er nødvendigt

Guro Øiestad

At give og tage imod kritik

Dansk Psykologisk Forlag 2007
311 sider - 198 kr.

SY-2008-13-78cDet er ikke nemt at give og modtage kritik, det vækker angst hos de fleste. Vi er bange for ikke at være gode nok og blive afvist. Men netop ved at give og tage imod kritik får vi en mulighed for vækst og bedre kontakt til andre mennesker. Guro Øiestads bog er en hjælp til alle de, som har svært ved at formulere kritik og tage imod den fra andre.

I bogen giver forfatteren en systematisk gennemgang af de problematikker, der er forbundet med begrebet kritik. Hun analyserer begrebet i forhold til kommunikations- og udviklingsteorier. Det etiske grundlag i bogen er K.E. Løgstrups filosofi om livsytringer, hvor det er vigtigt at skabe tillid mellem parterne, inden kritikken bliver givet og at være opmærksom på ikke at overskride den andens urørlighedszoner.

Forfatteren opsætter 12 regler for at give kritik. Jeg kan især godt lide nummer 11, "Blæs på reglerne, når det er nødvendigt". Denne dejlige uhøjtidelige tone præger bogen, det er vigtigere at komme i kontakt og aflevere sit budskab, end at formen er helt perfekt. Hvis man skal modtage kritik, har forfatteren formuleret 13 regler for dette. Hvis disse regler bliver fulgt, kan modtageren opnå indsigt og forståelse af kritikken, samtidig med at der er mulighed for at skabe afstand til kritikken, så man kan tage stilling til, om den skal modtages eller afvises.

Som kontrast til den konstruktive og givende kritik redegør forfatteren for den mere indirekte og giftige form for kritik, der findes. Det drejer sig om det afvisende kropssprog, tavshed, skældud, bagtalelse, sladder, ironi, usynlig- og latterliggørelse, tilbageholdelse af information og at påføre skyld og skam. Som hjælp til at stoppe denne indirekte form for kritik bliver konflikthåndtering omhyggeligt gennemgået.

Bogen er skrevet i et klart og ligefremt sprog, og der er masser af fine eksempler undervejs, som tydeliggør den teoretiske tekst. Bogen kan anvendes af mennesker, som fagligt har brug for at give og modtage kritik. Især sygeplejestuderende, som tit både skal modtage og give kritik i forbindelse med deres uddannelse, kan have gavn af at læse bogen. Sproget er let tilgængeligt, så bogen kan også anvendes af ikkefagfolk, der har lyst til at blive bedre til at håndtere kritik. For os andre, der allerede har været igennem et par kommunikations- og konflikthåndteringskurser, er der ikke så meget nyt at hente. Men selv om det er kendte teorier, forfatteren forholder sig til, bliver begrebet kritik bearbejdet på en ny og kreativ måde, og jeg nød for en stund at være gæst i et andet menneskes tankeunivers.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske. 

Ikke en ensidig hyldest til jubilaren

Klemens Kappel og Anne Lykkeskov (red.)

Etik i tiden - 20 år med Det Etiske Råd

Det Etiske Råd 2007
285 sider - Bogen kan læses og udskrives fra nettet på
www.etiskraad.dk

SY-2008-13-78dHvad gør man, hvis man bliver lidt forvirret og ikke helt ved, hvad man egentlig skal mene om en ny teknologi eller behandlingsmetode, der er dukket op eller er på trapperne" Ja, så kan man jo se, om Etisk Råd har beskæftiget sig med emnet og læse Rådets mening. Det kan danne afsæt for egen meningsdannelse og argumentation. En sådan mulighed forelå ikke for lidt over 20 år siden, for da var Etisk Råd endnu ikke dannet. Rådet blev først oprettet, efter at et udvalg havde anbefalet oprettelsen af et sådant råd til at rådgive politikerne.

Etisk Råd har nu eksisteret i 20 år og har derfor udgivet et jubilæumsskrift. Forfatterne til de forskellige indlæg i jubilæumsskriftet deltager stadig i den etiske debat. Bogen handler om historien bag oprettelsen og om erfaringer med arbejdet i Etisk Råd. Den afsluttes med indlæg om, hvordan eller om Etisk Råd overhovedet bør virke i fremtiden.

Jubilæumsskriftet er bestemt ikke en ensidig hyldest til jubilaren. Diskussionen om, hvad vi bør gøre, når den teknologiske udvikling har gjort det muligt at gøre flere ting end tidligere, er diskussionen om den etiske grundholdning. Den gælder alle, også én selv. Så langt er bidragyderne enige. Men derefter er der mange forskellige bud på, hvordan etikken skal ses i sammenhæng med vores nuværende samfund. Hvem ser etikken klarest" Hvem skal være repræsenteret i Etisk Råd" Skal Etisk Råd fortsætte med at eksistere" Skal Etisk Råd have udvidet sit virkeområde til at omfatte andre etiske problemstillinger f.eks. behandling af flygtninge og asylansøgere" Bør de politiske partier i højere grad inddrage etik i deres partiprogram og tage over"

Alt dette bliver omtalt i bogen. Forskelligheden i bidragydernes indlæg giver et interessant billede af Etisk Råds opståen og arbejde. Forskelligheden er med til at vise, hvorfor etik er en udfordring og en oplagt diskussion værd.

Jeg vil tro, at det er en fordel med lidt forhåndskendskab til etik, hvis man vil læse jubilæumsskriftet fra Etisk Råd. Ikke fordi det er skrevet i et svært forståeligt sprog, mere fordi indlæggene er så forskellige, at man godt kan blive forvirret over de mange meninger, der kommer til udtryk. Bogen er en debatbog, hvilket er fint. Der er masser af debat. Jeg syntes ikke, at det alt sammen var lige interessant at læse. Heldigvis kan man så springe nogle kapitler over, hvis de synes for kedelige eller langtrukne. Man kan sagtens læse kapitlerne hulter til bulter ud fra, hvad man umiddelbart finder mest interessant. Jubilæumsskriftet henvender sig til den brede offentlighed ligesom Etisk Råds andet arbejde. Man kan få nye input og afsæt til etiske diskussioner ved at læse i det og mulighed for større forståelse for Etisk Råds virke i de sidste 20 år.

Af Anne-Birgitte Salomonsen, assisterende afdelingssygeplejerske, ansat på Rigshospitalet. Tidligere medlem af Sygeplejeetisk Råd.

Fem til ferien

Redaktionen modtager mellem alle tilsendte fagbøger også bøger, der er mere egnede til almen fornøjelse end til anmeldelse. Her følger en omtale af fem titler, som på hver sin skæve måde giver fagligheden vitaminer.

Opløs skriveblokeringen

Anne Katrine Lund

Skriv så!

En effektiv vej til bedre tekster

Forlaget Samfundslitteratur 2007
141 sider – 198 kr.

 SY-2008-13-bog%20(1)Tænker du på at skrive en artikel eller et indlæg til Sygeplejersken?
Så er der hjælp at hente i denne gennemgang af skriveprocessen fra tanke til tekst.

At skrive er et håndværk, og gode redskaber og systematik kan gøre arbejdet lettere og mere tilfredsstillende for skribenten. Bogen henvender sig både til dem, der vil skrive en artikel, og til dem, der skriver forretningsbreve og mails.

Skrivecirklen kan skabe klarhed over teksten fra begyndelse til slut, og det retoriske kompas, som bygger på Cicero, kan bruges til en strategisk analyse inden skrivefasen. Bogen indeholder des uden kommahjælp, litteraturliste og en liste med tunge papir-ord, der kan erstattes af mere naturlige ord.

Gør noget

Johan Tell

100 måder at redde verden …

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
160 sider – 199 kr.

SY-2008-13-bog%20(2)En billedbog med 100 korte råd om, hvordan vi hver især kan bidrage til at forlænge levetiden for vores betrængte klode. Tag cyklen, når det er muligt, lyder f.eks. råd nummer 74.

Råd nummer 73 er en opfordring til en nem måde at få motion på, samtidig med at tyngende problemer bliver løst. Gå en tur, "Solvitur ambulando," kaldte romerne det. Man løser problemet, mens man går.

Råd nummer 21 er en påmindelse om at plukke en buket blomster i grøftekanten frem for at købe afskårne roser. De er nemlig ofte oversprøjtet med giftige kemikalier, kommer langvejsfra og belaster dermed miljøet på flere måder.

Råd nummer 80 er kort og godt: Gør rent som i gamle dage. Forklaringen er, at der bliver brugt alt for mange rengøringsmidler, som indeholder miljøskadelige stoffer. Vand, sæbe og eddike kan for det meste gøre det.

Billederne er lækre og tankevækkende, og vor miljøminister leverer forord om nødvendigheden af, at alle bidrager til planetens velbefindende med det, de kan.

Om at gå i hundene

Peter H. Olesen

Korrekturlæseren

Forfatteren og Gyldendal 2008
136 sider – 169 kr.

SY-2008-13-bog%20(3)Mor er og har altid været et belastende bekendtskab. Det præger korrekturlæseren, som er temmelig tvangspræget anlagt. Det er han selv bevidst om, og i starten af bogen går livet nogenlunde.

Men som handlingen skrider frem, og læseren kommer tættere på hovedpersonen, ekskonen og bankrådgiveren, som han er lidt vild med, smuldrer tilværelsen langsomt, men sikkert for korrekturlæseren.

Hans deroute vises gennem et tiltagende forfald og en tiltagende lighed med den alkoholmisbruger, der bor på etagen nedenunder korrekturlæseren, og som en dag bliver fundet død.

For den sygeplejerske, som arbejder i psykiatrien, er skildringen et billede på den glidende overgang, der er mellem person og patient.

Fra forskning til faglig artikel

Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen, Morten Gandil

Skriv en artikel

Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler

Forlaget Samfundslitteratur 2008
171 sider – 168 kr.

SY-2008-13-bog%20(4)Lær af journalister, når forskning skal formidles i artikelform. Det er budskabet i denne bog, der henvender sig til artikelskrivere. Bogen skelner mellem videnskabelig artikel, faglig artikel og formidlende artikel og de fremstillingsformer, der karakteriserer hver enkelt af disse typer artikler.

Hver enkelt artikeltype defineres og tages under grundig behandling i selvstændige kapitler, og fagbladet Sygeplejersken nævnes som et af flere tidsskrifter, der publicerer faglige artikler.

Forfatterne slår til lyd for, at skribenten skelner mellem artikeltyperne og er bevidst om, hvilken genre hun vil skrive i, hvilket tidsskrift hun vil skrive til, og hvilke krav det enkelte tidsskrift stiller til manuskriptet. Bogen nævner også følgebrev til redaktionen og nødvendige oplysninger, som hører med til artiklen.

Lyden af mor

Dorthe De Neergaard

Eventuelle pårørende

Gyldendal 2008
176 sider – 199 kr.

SY-2008-13-bog%20(5)Helle er hjemmehjælper, hun gør pænt rent, stjæler lidt fra de gamle og samler døde fugle op fra gaden for at begrave dem om aftenen, når byen sover.

Beskrivelsen af de døde fugle, der ligger på rad og række i køleskabet, var ved at få mig til at klappe bogen i og finde anden lekture, men den sarthed er ikke gangbar, tænkte jeg.

Mødet i hjemmehjælpergruppen og arbejdet med de gamle er ganske fængslende fortalt, men den underliggende historie, som oprulles lidt efter lidt, er grum og giver anledning til at huske på, at alle børn er alles børn.

På forsiden af bogen ligger en stendød fugl og varsler om død og uhygge, og det er da også, hvad bogen byder på.

Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør på Sygeplejersken