Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjertepatienter mere bevidste om rygning

Please don't smoke. På kardiologisk rehabiliteringscenter i Dublin har de ældre hjertepatienter taget forbuddet til sig og er blevet langt mere bevidste om risikoen ved rygning.

Sygeplejersken 2008 nr. 13, s. 42-43

Af:

Sine Barret-Madsen, journalist

SY-2088-13-42bRehabiliteringsteamet i patienternes træningslokale med Brenda Hannon (tv.), Katriona Slack (i midten) og Deidre Dodd (th.). Sammen finder de ud af, hvor meget patienten kan holde til rent fysisk. Foto: David Coleman og Stephen O'Brien
 

"Undskyld, at der roder sådan," siger Katriona Slack og begynder straks at rydde op i papirerne, der ligger spredt på skrivebordet på det lille forkontor, hvor Sygeplejersken møder hende. Det ligner naturligt rod, som skyldes, at der bliver arbejdet. Og det gør der her på kardiologisk rehabiliteringscenter, hvor Katriona Slack er ansat. Hun er sygeplejerske, men har taget en uddannelse som kardiologisk rehabiliteringskoordinator.

Det er hendes opgave i samarbejde med diætister og farmaceuter at tilrettelægge et program for hjertepatienter. Der indgår bl.a. forebyggende rådgivning om kost, medicin og træning, men ikke mindst om, hvordan patienterne tackler deres sygdom fremover - og det er her, Katriona Slack kommer ind.

"Det er meget traumatisk for dem, der har haft et anfald. Derfor kommer de her og får hjælp til at håndtere deres sygdom, som de skal leve med resten af livet. En af de ting, vi opfordrer dem til, er at holde op med at ryge," siger Katriona Slack.

Efter at rygeforbuddet blev indført, er patienterne blevet mere bevidste om deres rygning. Og det er en positiv udvikling, mener Katriona Slack.

"De har fået en dybere forståelse for, hvem det går ud over, når de ryger på offentlige steder. Men det gælder også de pårørende i hjemmet. Her er det et nyt fænomen, at familien indretter rygerum til hjertepatienten, eller de ryger udendørs for at tage hensyn til patienten. Tidligere kom patienten tilbage til hjem, der var meget røgfyldte," siger Katriona Slack.

Mange ryger mindre

I rehabiliteringscenterets træningslokale er luften kølig, og en lille transistor i vindueskarmen spiller gamle 60'er melodier. Gulvet er lavet af blåt linoleum. Ud ad store vinduer åbenbares en trøstesløs udsigt over grå halvtage. Men her i træningslokalet er stemningen munter og varm, og personalet går rundt og hjælper patienterne med træningen.

"Det går lidt for stærkt der," siger hendes kollega, Deirdre Dodd, til en patient, som træder lidt for hurtigt på stepmaskinen. Patienten er en ældre herre i blåt joggingtøj, som har sat tempoet op, og det kan ses på den monitor, der følger hans ekg-tal for hjerterytme. Han sætter farten ned.

Hvert år kommer 400 patienter igennem forløbet. Patienterne træner tre gange om ugen over 10 uger. De er seks på hvert hold på de i alt otte klasser. I modsætning til før rygeforbuddet kender patienterne i dag de sundhedsskadelige virkninger af passiv rygning.

"Patienterne ved mere om rygningens virkninger nu. Ikkerygerne i dag er klar over, at passiv rygning spiller en rolle for deres sygdom. Dem, der ryger, udtrykker, at de ryger meget mindre, og især de ældre har fået noget ud af forbuddet, fordi de ryger mindre. Det betyder jo, at der er en risikofaktor mindre at bearbejde," siger hun. I begyndelsen var personalet nervøse for, om patienterne ville begynde at ryge på toiletterne.

"Men det gjorde de slet ikke. Faktisk var der opbakning til forbuddet med det samme," siger hun smilende og gør sig klar til næste hold hjertepatienter, som skal op på cyklen igen.