Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skar ned på cigaretterne

Bernie Darcey har skåret sit cigaretforbrug ned fra 20 til 10 om dagen.

Sygeplejersken 2008 nr. 13, s. 44

Af:

Sine Barret-Madsen, journalist

 Læs artiklen som PDF - gå til side 44

SY-2088-13-44bFoto: David Coleman og Stephen O'Brien

Bernie Darcey er frugthandler på Moore Street i Dublin. Hun arvede forretningen af sin mor og har solgt frugt på denne gade i 35 år. Bernie har skåret en hel del ned på sit forbrug af cigaretter, også selv om hun kan ryge alt det, hun vil, fordi hun arbejder ude i det fri.

"Nu ryger jeg kun halvdelen af, hvad jeg gjorde før forbuddet - fra 20 til 10 om dagen," siger Bernie Darcey og fortæller, at hun ikke har planer om at holde op med at ryge. Hun forsøgte engang at holde op, men så tog hun på i vægt, så det var ikke nogen succes.

Bernie Darcey syntes, det var hårdt i starten, da man ikke længere måtte ryge på pubberne.

"Det var ikke så rart, at man skulle gå udenfor for at ryge i begyndelsen, men efterhånden har jeg vænnet mig til det, og i dag er der også mange pubber, der har indrettet baghaven til en rygehave, så kan man sidde derude og ryge og drikke sin øl," siger Bernie Darcey.