De skåner ryggen og styrker patienterne

Elly Kristiansen er træt efter operationen for to dage siden. Hun skal op at sidde, men behøver ikke komme længere end til sengekanten. Foto: Thomas Søndergaard.

Det er tre dage siden, Anna Margrethe Pedersen fik en ny hofte. Kl. 11 skal hun til træning, og sygeplejerske Nana Bach hjælper hende op i kørestolen. Hun hjælper det svage ben ud over sengekanten, men da Anna Margrethe Pedersen griber ud efter hendes hånd, guider Nana Bach hende i stedet til selv at finde balancen.

I gamle dage ville sygeplejersken uden tøven have grebet den udstrakte hånd. Patienten var gået glip af den træning, hun kunne få ved at hjælpe sig selv, og sygeplejersken havde budt sin ryg endnu en af hverdagens mange store og små belastninger.

"Gamle dage" var, før afdeling P5 på Horsens Sygehus gik i gang med et toårigt projekt, hvor omkring 50 sygeplejersker og 15 assistenter i den store ortopædkirurgiske sengeafdeling blev undervist i forflytningsteknikker. Det er tre år siden, projektet sluttede, og selv et vellykket projekt kan sagtens gå i glemmebogen på kortere tid. Men ikke dette.

Nana Bach og fire andre sygeplejersker fungerer som forflytningsvejledere, og de skal ikke kun oplære nyt personale og hjælpe, når en kollega spørger. De skal også vejlede uopfordret.

Det er blevet en del af kulturen i P5, at man ikke opfatter det som kritik, når en kollega kommer med et forslag, fortæller Nana Bach. Og korrekt forflytning handler ikke kun om at bruge de mange gode hjælpemidler, som afdelingen har. "Vi bruger teknikkerne i alt, hvad vi gør. Hvis man skal rense et sår, indstiller man først sengen i den højde, der passer. Og vi hjælper hinanden med at huske på, hvad vi skal: Kan vi lige få flyttet det bord, så der er plads, kan vi lige få sengen højere op."

Det kan ses på liggetiden, at patienterne er blevet mere aktive. Og de ældre sygeplejersker har til deres forbavselse konstateret, at de kan gå hjem efter en arbejdsdag uden den velkendte træthed i lænden. Siden 2004 har der hverken været arbejdsskader eller lange sygemeldinger med ryg- og skulderproblemer.

Løft og forflytninger har altid været en belastning i en ortopædkirurgisk afdeling. Men der er endnu mere brug for gode forflytningsteknikker i dag end tidligere, vurderer Nana Bach. "Tidligere lå folk mere i sengene," forklarer hun. "I dag er vi mere på vagt, og det ligger i vores dag til dag-programmer, at patienterne skal op hver dag og tidligere i forløbene."

Hvad skal der til, for at en afdeling kan nå det samme som hos jer?
"Alfa og omega er, at ledelsen virkelig bakker op og ikke bare siger ja til et projekt, som nogen foreslår. Hos os blev al anden kursusaktivitet indstillet i to år, selv om mobilisering ikke har høj faglig status, og alle var på kursus i tre dage. Det koster, og det koster også at indkøbe de hjælpemidler, der skal til."