Hun skulle slet ikke være genoplivet

Sygeplejerske Gitte Jensen havde intet valg. Hun måtte genoplive en 90-årig patient med hjertestop, selv om det hverken var patientens eller familiens ønske. Foto: Lene Esthave.

Sygeplejerske Gitte Jensen arbejder i en medicinsk afdeling på et mindre sygehus. Tre gange inden for det sidste år har hun stået over for en patient med hjertestop.

Den ene gang var der ingen tvivl om, at patienten skulle genoplives. Han var omkring 60, var netop blevet udskrevet og var i gang med at pakke sine ting på stuen.

Den anden gang var det lige så indiskutabelt, at patienten ikke skulle genoplives. Det drejede sig om en meget gammel og hjertesyg dame, som selv havde sagt, at hun ikke skulle genoplives, hvis hun fik hjertestop. Og det var dokumenteret i journalen.

Men det tredje tilfælde forløb på en måde, som det stadig gør Gitte Jensen ondt at tænke på. "Patienten var en dame på omkring 90 år, som blev indlagt, fordi hun var tiltagende dårlig. Hun havde haft et godt liv, og indtil 14 dage tidligere havde hun klaret sig selv uden de store problemer, bare med lidt hjælp til rengøring. Men da hun blev indlagt, var det, som om hun mistede livsmodet."

En aften omkring kl. 19 fik den gamle dame hjertestop. Bagvagten var i huset, men kendte ikke patienten, og det varede et stykke tid, før hun nåede frem og fik kigget på patientens journal. Så umiddelbart var det Gitte Jensen, som måtte handle. "De pårørende var lige kørt fra os, og jeg kunne ikke få fat på dem. Der stod heller ikke noget i journalen, så jeg kunne ikke bare lade hende sove ind," husker hun.

Gitte Jensen trykkede på stopknappen, fik lagt hjertebræt i patientens seng og gav hjertemassage, til den vagthavende narkosesygeplejerske og en portør kom og tog over. Og det lykkedes til sidst at få den gamle dames hjerte i gang igen. "Men det var slet ikke hendes ønske, at hun skulle genoplives. Hverken hendes eller de pårørendes. Det var det første, de sagde, da vi fik fat i dem, og de kom ind og så deres mor."

Patienten overlevede til næste dag, men hun vågnede aldrig rigtig op. Hun havde fået en halvsidig lammelse ved genoplivningen, en del ribben var også brækket. Næste eftermiddag sov hun stille ind, mens børnene sad hos hende. "De var meget kede af det, men de bebrejdede os ingenting. Vi måtte jo sige, at vi var nødt til at handle, og det accepterede de."

Tanker om patientens alder og skrøbelige tilstand, og hvad hun risikerede at skulle igennem ved en genoplivning, var fløjet gennem Gitte Jensens hoved, da hun opdagede, at patienten havde fået hjertestop. "Samtidig har man det i sig, at man skal handle. Vi kunne heller ikke andet, når der ikke var taget stilling. Men man står lidt bagefter ... "

Gitte Jensen finder ikke rigtig ordene, men fortsætter: "... når man så får at vide af børnene, at det ikke var det, hun ønskede, og ser, at det faktisk har skadet hende."