Sygeplejersken
Styr på patienterne
ID-tjek. Mange utilsigtede hændelser skyldes forkert identifikation af patienten. Aktiv identifikation og arbejdsro er vejen frem. Identitetsarmbånd og pårøren-de er også med til at sikre, at rette patient modtager rette behandling.
Sygeplejersken 2008 nr. 15, s. 24-25
Af:
Christina Sommer, journalist
Navn og CPR-nummer på foto er konstrueret til lejligheden.
Hvert år kan flere hundrede utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen tilskrives forkert identifikation af patienten. I mange tilfælde resulterer fejlidentifikationen først og fremmest i forsinkelser, da man må tage nye blodprøver eller røntgenbilleder, men det kan også have mere alvorlige og måske fatale konsekvenser. Derfor opfordrer projektleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Elisabeth Brøgger Jensen, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til at sikre sig, at det er den rette patient, de står over for.
"Hver gang sygeplejersken skal udføre en procedure over for en patient, skal hun i princippet bede patienten om at identificere sig ved aktiv identifikation. Det kan dog godt være svært at holde fast i, især hvis patienten har været indlagt i mange dage. Det kan virke lidt kunstigt, og mange mener måske, at patienten tror, at sygeplejersken er lidt glemsom eller forvirret, når hun spørger til navn og personnummer hver gang," siger Elisabeth Brøgger Jensen.
Kunstigt eller ej. Som grundregel skal patienten - med eller uden identifikationsarmbånd - selv sige sit navn og personnummer, før der gives medicin, tages blodprøve eller noget helt tredje. Er aktiv identifikation ikke muligt f.eks. ved en bevidstløs patient, der kommer fra en anden afdeling, skal man bede personen, der er med patienten, om at sige navn og personnummer eller inddrage de pårørende.
Identifikationsarmbånd er ikke lovpligtige, men bliver brugt på de somatiske afdelinger næsten alle offentlige sygehuse, viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Armbåndene er en enkel metode til entydigt at identificere patienten og er derved med til at forbedre patientsikkerheden. Hvis de vel at mærke bliver brugt og brugt korrekt. Dansk Patientsikkerhedsdatabase har f.eks. fået rapporter om manglende og forbyttede armbånd. Derfor skal sundhedspersonalet være opmærksomme på:
- altid at påsætte identifikationsarmbånd, når det er indført som standardprocedure i afdelingen
- at sikre korrekt information på båndet
- risikoen for at forbytte armbånd mellem patienter
- rutinemæssigt at anvende armbåndet som led i den korrekte patientidentifikation
- at sygehuse, som benytter afdelingsidentifikation på armbåndene, skal huske at udskifte dem, hvis patienten skifter afdeling.
På de psykiatriske afdelinger bruger man ikke armbåndet i samme grad, bl.a. fordi man ikke ønsker at stigmatisere f.eks. langtidsindlagte patienter, der er i en udslusningsfase. På baggrund af udviklingen vil Sundhedsstyrelsen næste år revidere sin vejledning om patientidentifikation af maj 1998.
Kilde: Patientidentifikation ved brug af identitetsarmbånd. Sundhedsstyrelsen/Dansk Patientsikkerhedsdatabase, 2008.
Afdelingsinstrukser
Kend jeres retningslinjer for patientidentifikation. Alle sygehusafdelinger og lignende enheder inden for sundhedsvæsenet skal have klare retningslinjer for identifikation af patienter og sikring mod forveksling af oplysninger som journaloptegnelser og diagnostisk materiale.
Du skal som hovedregel foretage identifikation før enhver handling rettet direkte mod patienten og ikke kun, hvis du er i tvivl om patientens identitet.
Aktiv identifikation
Er patienten habil, skal du bede ham om at sige sit eget fulde navn og personnummer. Undtagelsesvis kan personnummer erstattes af fødselsår, måned og dato. Tag stadig hensyn til fortroligheden, f.eks. i et venteværelse fyldt med patienter. Råb navnet op i rummet og lav så den aktive identifikation, når patienten er kommet ind i undersøgelseslokalet.
Brug aldrig stuenummer eller fornavn til at identificere patienter med. Flere patienter kan hedde det samme, og patienterne kan blive flyttet fra stue til stue.
Passiv identifikation
Er patienten et barn eller inhabil, f.eks. pga. bevidstløshed, medicinpåvirkning eller en psykisk lidelse, kan identifikationsarmbånd om hånd- eller fodled være med til at sikre bedst mulig identifikation.
Andre metoder til passiv identifikation er at få patientens identitet bekræftet af personale fra stamafdelingen eller af pårørende.
Inddragelse af patienten
Informér patienten og de pårørende om, at når du så mange gange spørger ind til navn og personnummer, er det ikke, fordi du er glemsom, men at det derimod er en sikkerhedsforanstaltning.
Arbejdsro
Afbrydelser og støj er store kilder til distraktion, som også kan føre til fejlidentifikation. Bliver en sygeplejerske f.eks. forstyrret, mens hun finder en journal frem, kan hun komme til at tage den forkerte og derved komme til at begå fejl som at sætte forkerte labels på en rekvisition til blodprøvetagning eller ringe til de forkerte pårørende.