Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Børn af forældre med psykisk sygdom

Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker. Hovedbudskabet er, at alle børn af forældre med psykisk sygdom har behov for information og støtte, og ansatte i psykiatrien må påtage sig dette ansvar. Artiklen udspringer af en rapport på området, som forfatterne har bidraget til.

Sygeplejersken 2008 nr. 19, s. 42-43

Af:

Lene Kirkeby, specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske,

Lone Buch, socialrådgiver

Katarina er gift og har en dreng på 10 år og en pige på 13. En for hende ukendt vekseltilstand mellem mani og depression gennem to måneder har nødvendiggjort en sygemelding fra jobbet som pædagog. Egen læge har forsøgt at behandle, men selvmordstanker medfører, at hun indlægges på psykiatrisk hospital for første gang. Under indlæggelsen får hun flere gange besøg af mand og børn. Efter seks uger udskrives Katarina til efterbehandling og samtaler i lokalpsykiatrien og afsluttes efter et halvt år fra lokalpsykiatrien til egen læge.

Katarina er på mange måder en typisk psykiatribruger, og som andre børn af forældre med psykiatrisk sygdom vil hendes børn have brug for information og støtte på et aldersrelateret niveau i forhold til hendes sygdom. Men da det i dag er meget forskelligt, hvilke tilbud der eksisterer på de forskellige psykiatriske behandlingssteder, er dette ikke naturgivent. En tværfaglig gruppe under Netværk af Forebyggende Sygehuse i Danmark har derfor udarbejdet rapporten "Børn af forældre med psykisk sygdom - anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde" (1). Rapportens hovedbudskaber vil blive præsenteret i denne artikel.

De usynlige børn

Ofte er forældrenes kontakt med behandlingspsykiatrien eneste mulighed for, at man kan få øje på børnene, der i forvejen ofte benævnes "de usynlige børn", fordi de gør alt for at skåne deres forældre for yderligere bekymringer, og derfor prøver at fremstå som ubekymrede dygtige børn, til trods for deres problemer. Psykiatrien har derved et ansvar for, at den psykiatriske behandling gives i et familieperspektiv, og rapporten giver konkrete anbefalinger til, hvordan dette ansvar kan varetages. Målet er at skabe mening, sammenhæng og håb for børnene. Det første skridt er at få registreret børn i patientens journal og at følge dette op med en familiesamtale, hvor børnenes perspektiv er i fokus.

Familiesamtalen

Inden familiesamtalen afholdes en samtale med begge forældre, hvor familiens aktuelle situation drøftes og familiesamtalen planlægges. Under samtalen med Katarinas familie, der fandt sted under indlæggelsen og blev fulgt op af endnu en samtale i lokalpsykiatrien to måneder efter udskrivelsen, viste Katarinas børn stor lettelse over at få konkret viden og forklaringer om moderens sygdom. Det blev tydeligt for dem, at det ikke var dem, der var noget i vejen med, og det ikke var deres skyld eller deres ansvar, at deres mor var blevet syg. Børnenes frustration og vrede blev ligeledes drøftet, og der blev lavet aftaler om, hvem børnene konkret kan tale med, hvis det er svært derhjemme, og hvad familien kan gøre, hvis Katarina får et tilbagefald. Nogle børn vil have behov for en specialiseret indsats, og under samtalen blev det afklaret, om der var behov for yderligere støtte af Katarinas børn f.eks. fra socialforvaltningen, hvilket ikke var tilfældet.

For de fleste forældre med en psykisk lidelse er det svært at tale med børnene om sygdommen og om, hvordan børnene påvirkes af situationen, og også for Katarina og hendes mand var det en lettelse at få lejlighed til at tale om deres børn, så de ikke skulle være alene med deres bekymringer.

Børnegrupper

Der er en stor styrke i, at børnene oplever ikke at stå alene med deres oplevelser. Det modvirker den ensomhed, mange børn af forældre med en psykisk lidelse ellers oplever i andre kammeratskabsrelationer. Det anbefales derfor stærkt, at der etableres børnegrupper som en del af psykiatriens tilbud til børn som pårørende.

Lene Kirkeby arbejder som sygeplejerske i Lokalpsykiatri Centrum, Århus Kommune. Lone Buch er socialrådgiver i Lokalpsykiatri Syd, Viby J., Region Midtjylland.

Begge er nøgleperson for sindslidende med børn og har været medlem af netværksgruppen "Børn af forældre med psykisk sygdom" under "Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark".

Litteratur

  1. Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde. Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2007. Kan downloades gratis på forebyggendesygehuse.dk (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark lukkede med udgangen af 2007, men hjemmesiden, hvor rapporten kan downloades, er tilgængelig i hele 2008.)