Sygeplejersken - 2008 - 19

Ond cirkel. Frokosten må droppes på grund af den alt for store arbejdsbyrde. Treholdsskift og dårlig nattesøvn slider på kræfterne, og ledelsen er alt for dårlig. Det er virkeligheden for alt for mange sygeplejersker, viser ny stor undersøgelse.

Fire plager. Sygeplejerskernes voksende problemer med stress er et symptom på en offentlig sektor, der er i konstant forandring og præget af tiltagende kontrol. Alligevel kan den enkelte sygeplejerske gøre meget for at komme problemet til livs.

Stressramte. Når sygemeldte sygeplejersker i Nykøbing Falster mødes hos Dansk Sygeplejeråd, er alle følelser tilladte. Der vises vrede, frustration, skam, sorg - og glæde, optimisme og støtte. Og fælles er, at ingen ønsker at være syge.

Aflastning. En medicinsk afdeling i Hillerød har skaffet sygeplejerskerne bedre tid til kerneopgaverne og mindre stress. Hjælpen kommer fra to indvandrerkvinder, som selv bliver hjulpet.

Bemanding. Anæstesisygeplejersker, paramedicinere eller læger? Der er ingen faste retningslinjer for, hvem der skal komme den forulykkede til hjælp ved alvorlige ulykker.

Håndværk. Når akutbilen rykker ud til en alvorlig ulykke eller sygdom, skal patienten behandles af en anæstesisygeplejerske, indtil en læge kan tage over. Det mener anæstesisygeplejerske Martin Finseth.

Minimumskvalitet. Korpslæge i Falck, Svend Trautner, vil ikke pege på én faggruppe frem for en anden som den rette til at bemande akutbiler. Det vigtige er, at regionerne opbygger et samlet set godt akut beredskab, og det kan gøres på mange måder, mener han.

Professionalisering. Der skal en rutineret anæstesiolog, altså en læge, ud til de svære ulykkestilfælde, hvor der er brug for mere end en ambulancemand, mener chefen for akutlægebilen i Region Hovedstaden, Søren Loumann Nielsen.

Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker. Hovedbudskabet er, at alle børn af forældre med psykisk sygdom har behov for information og støtte, og ansatte i psykiatrien må påtage sig dette ansvar. Artiklen udspringer af en rapport på området, som forfatterne har bidraget til.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker i primærsektoren. Hovedbudskabet er, at arbejdet med praksisnære kompetenceprofiler sætter sygeplejerskeopgaver, opgavefordeling og kompetencer i fokus, hvorved sygeplejersker får indflydelse på fremtidens hjemmesygepleje.

På Sydvestjysk Sygehus (SVS) ønsker vi at have fokus på faglighed, holdninger og værdier i sygepleje, og et redskab til dette er vores sygeplejefaglige referenceramme. I denne artikel beskrives, på hvilken måde vi bruger denne ramme.

Sundhedsderoute. De offentlige hospitaler fungerer ikke længere, og hovedparten af Zimbabwes læger og sygeplejersker er rejst til udlandet. Men Linda Musiyiwa er en af de sygeplejersker, der har valgt at blive. I dag har hun kvittet sit hospitalsjob og forsøger at forebygge hiv/aids.

Rædselsscenarie. Den gennemsnitlige levealder i Zimbabwe er nu nede på 40 år, og befolkningen er reelt afskåret fra lægehjælp. Hvad kan det internationale samfund stille op? Sygeplejersken har spurgt generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen, der har et indgående kendskab til forholdene i Zimbabwe.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for patientsikkerhed. Den beskriver feltobservationer af udførelsen af en lumbalpunktur og peger på områder, der med fordel kan planlægges og udføres mere systematisk af hensyn til patientens sikkerhed.

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som yder sygepleje til patienter, der har forsøgt at begå selvmord. Den beskriver, hvordan man ved at anvende Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan øge kvaliteten i pleje og behandling af unge mennesker mellem 15 og 19 år, som har forsøgt at begå selvmord, men som ikke er i psykiatrisk behandling. Artiklen er baseret på et udviklingsprojekt på Regionshospitalet Herning.

"En fortælling både underholder, bevæger og informerer på én og samme tid, og dens værdiladning smitter mere end lus," skriver fagredaktør Evy Ravn.