5 faglige minutter: Nattens kvaler

"Har vi sovet godt?" spurgte sygeplejersken i min elevtid, og spørgsmålet var rettet til patienten, der således blev pluraliseret eller inddraget i sygeplejerskens privatliv.

I dag stilles spørgsmålet ikke til fru Jensen, men personalet imellem. For før vi går ud og spreder overskud blandt patienter og borgere, så er det essentielt, at vi er parate, rede - og udsovede.

Dét er der mange kvinder, som aldrig er.

I Danmark er vi en hær af madammer med søvnmæssigt underskud, som vakler ud af køjen hver morgen og ser en ny dag i øjnene. Vi ved, vi overlever, og efter et par timer med fuld fart på tænker vi mindre på det, vi ikke fik om natten (vi taler stadig om søvn!), men kører program og aftaler i hus. Helt galt bliver det først om aftenen, når dynen folder sig blidt om vores rynkede lemmer, øjnene er fulde af grus, og lyset slukkes. For just som Ole Lukøje skulle hente pengene i vindueskarmen mod lidt søvn, siger det "pling," og alle sanser vågner igen. Trætheden er overvældende, og kroppen skriger på hvile, men mentalt er der dømt fuld fart frem.

Det er tabt energi, der farer rundt i universet hver nat, og det koster sundhed og aktivitet. Men hvorfor forskes og forklares der så ikke mere i problemet? Mit svar er, at det handler om kvinder. Kvinder, som til alle tider har våget, ammet og plejet om natten, og kvinder, der har brugt år af deres liv på nattevagter hos syge og gamle.

Det er fakta, at kvinder sover mindre end mænd og har dobbelt så stor risiko for at lide af søvnløshed. Vi taler om hver sjette kvinde i Danmark. Tænk, hvis hver sjette mand led af noget, eksempelvis rejsningsproblemer, så ville man straks opfinde et middel. Hovsa - det har man sørme også opfundet, selv om det er færre end hver sjette mand, der har problemet.

Det er en udbredt og endda professionel holdning, at søvnmangel skyldes problemer. En god kollega, der efterspurgte sovepiller, fik denne svada af sit kittelstativ af en læge: "Hvis du ikke har problemer, hvorfor lægger du dig så ikke bare til at sove?" Mage til overlegenhed og opblæst dumhed skal man lede længe efter. Sandheden er, at vi, der lider af søvnløshed, sjældent kan finde nogle grunde, forklaringer eller rytmer.

Det er, som om der ikke bliver udløst et kemisk stof, faktor "søvn" mangler. Ligesom når man glemmer gær i franskbrødsdejen, der sker ikke et hak. Dejen ligger bare lunken og tung i skålen.

Vi søvnløse har læst kilometervis af bøger om søvn. Vi har afprøvet et væld af alternative metoder og indtaget mystiske eliksirer, der kun har påvirket vores pengepung, og så absolut ikke søvnfaktoren. Vi har mediteret og lært afslapningsøvelser, vi lider ikke af søvnapnø og kan ikke hjælpes af respirationsudstyr. Vi læser kedelige bøger før sengetid og sover i kolde, lydtætte og mørke rum. Motion og alkoholfri tilværelse har ikke åbnet døre til drømmeland, og der er tømt køer for varm mælk, brygget beroligende teer i spandevis og tappet litervis af varmt vand til lune bade.

Imens bliver vi plaget af overfladiske budskaber, som "Tag din søvn alvorligt, så bliver du ikke stresset." Det er som at bede en ulykkelig fraskilt passe på sit ægteskab. Det er fraværet, der stresser, og ikke stressen, der skaber fraværet.

Det sidste nye er, at vi også bliver fede af søvnmanglen. Fede, søvnløse og usunde kvinder. Men det kan være, vi har en chance dér, for fed, det må man jo ikke være i dag. Så måske vil der på grund af fedmefaktoren alligevel blive forsket mere i søvn fremover, og faktisk er jeg ligeglad hvorfor, bare de gør noget. For vi er mange, der er trætte af at være trætte.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker. Denne gang er det Birgitte Harild, sygeplejerske, leder af visitationsafdelingen i Halsnæs Kommune.