Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Få styr på budgettet

Spar op. Hvis mønstret gentager sig, og saldoen på kontoen altid nærmer sig nul midt på måneden, så er det på tide at få lagt et mere realistisk budget.

Sygeplejersken 2008 nr. 2, s. 24

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Der findes ikke nogen rigtig måde at lave budgetter på. De kan være i grove træk eller meget detaljerede. I regneark, på skemaer eller på hvidt papir. Det vigtigste er at huske alle poster, også dem, der er skævt fordelt ud over året som f.eks. licensen og forsikringerne. Eller de poster, som mange overser, nemlig benzin og vedligeholdelse af hus og bil.

"Det er en god idé at se på, hvad man betaler i regninger hvert år, og dividere med 12, så man har månedsudgifterne. Mange har en budgetkonto, hvor de hver måned overfører den sum, der skal trækkes. Man kan også have flere forskellige konti, som f.eks. hedder "jul" og "sommerferie," men jo flere konti man spreder sine penge over, jo mindre får man typisk i rente," siger områdedirektør i Lån & Spar Bank Mikkel Eriksen, der også er Dansk Sygeplejeråds bank, som giver særlige fordele til medlemmer.

Opstår der en krise i økonomien midt på måneden, råder Mikkel Eriksen til, at man analyserer sig frem til, hvad der gik galt.

"Det gør man ved at tjekke sine kontoudtog og sammenligne med budgettet. Jo mere deltaljeret, man har lavet budgettet, jo nemmere er det at opdage, hvor man har haft nogle udgifter, som der ikke er kalkuleret med," siger han.

Måske skyldes det, at budgettet er for stramt, næsten uanset hvor sparsommelig man er. I den situation kan det være relevant at bestille tid hos en bankrådgiver. De fleste banker tilbyder deres kunder gratis rådgivning. Her ser man bl.a. på, om der kan være fordele i at samle tidligere lån i et nyt billigere lån.

Tre ud af fire er husejere

Tre ud af fire beskæftigede sygeplejersker ejer deres bolig, ifølge tal fra Danmarks Statistik, og hvis man har brug for et større rådighedsbeløb, er det ofte den bedste og billigste løsning at låne med sikkerhed i fast ejendom. Sikkerheden kan også være et sommerhus, en bil eller en anden værdifuld genstand.

"Holdningen til gæld har før i tiden været, at man skal sørge for at afdrage den, men i dag er der ikke noget odiøst i at vælge afdragsfrihed i en periode. Det afhænger selvfølgelig af udviklingen i boligpriserne. Har man lige købt, og falder priserne, så risikerer man, at gælden ikke falder med huspriserne," siger Mikkel Eriksen.

Forlængelse af afbetalingstiden på lånet er en anden metode til at få den månedlige ydelse ned. Hvis man ikke er boligejer, er der ofte ikke andre løsninger end at tage et forbrugslån, og det er dyrere end at låne med sikkerhed i boligen.

TJEK DIT RÅDIGHEDSBELØB


Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage til mad, tøj, rejser og fornøjelser, når de faste udgifter er betalt. Der findes ikke to familier, som har det samme forbrugsmønster, og derfor har bankerne heller ikke faste standarder for, hvor stort rådighedsbeløbet skal være. Det har f.eks. stor betydning, hvor meget gæld og opsparing man har, og om man ejer hus eller bil.

Når DSR Bank vurderer en families kreditværdighed, arbejder de ud fra følgende vejledende grænser for rådighedsbeløb:

·          En voksen: 5.000 kr. pr. måned.

·          To voksne: 8.000 kr. pr. måned.

·          To voksne og et barn: 9.500 kr. pr. måned.

Derudover koster hvert ekstra barn 1.500 kr. pr. måned.

DEN OMVENDTE BOLIGBEREGNING

 
Når du skal finde ud af, hvor dyrt du har råd til at bo, kan du benytte følgende metode:

Gør dig klart, hvor mange penge du og din familie skal bruge hver måned for at leve det liv, I gerne vil leve. Det, der er tilovers af din løn, har du råd til at sidde for i udgifter til boligen.

Når du har fundet en bolig, hvor ønsker, behov og penge ser ud til at passe sammen, kan du få banken til at regne ud, hvad det nøjagtig vil koste dig at sidde i den bolig med transport, varme, el og vedligeholdelse på baggrund af tilstandsrapporten.

Læs mere på Magasinet Penge & Privatøkonomis hjemmeside