På job: Børns hovedpine er et detektivarbejde

Efter en neurologisk undersøgelse har 13-årige Benjamin Holten afdelingslæge Susanne Muncks ord for, at han er en kernesund og velfungerende dreng. Undersøgelsen afslører, at Benjamin Holten også har gode kost- og motionsvaner, og han får en henvisning til en scanning. Foto: Christoffer Regild

"Kan man ikke bare drikke den der energidrik"" 11-årige Emanuel Karapetian forsøger at slå to fluer med ét smæk, men inderst inde ved han nok godt, at den ikke går.

Samtalen mellem ham, hans mor Gabriella Davtian og sundhedsplejerske Lene Dissing er ved at slutte i det lille kontor på Børnehovedpinecentret på Glostrup Hospital. Og konklusionen er klar: Selvom Emanuel Karapetian kun har haft hovedpine tre gange siden sit første besøg på centret for en måned siden, skal han stadig blive bedre til at drikke mere vand og spise sund morgenmad hver dag, mens pc-forbruget med fordel kan sættes ned, og nattesøvnen blive mere regelmæssig.

Der er meget at holde styr på, men både søn og mor svarer ja til Lene Dissings afsluttende spørgsmål: "Er det en aftale? Gider du gøre noget ved det? For ellers kan vi lige så godt lade være med at mødes igen."

Emanuel Karapetian er bare et af de børn, der nyder godt af den tværfaglige ekspertise på landets første hovedpinecenter for børn. I løbet af 2007 har omkring 300 børn og unge været til en eller flere samtaler med Lene Dissing, sundhedsplejerske Anne Bjørnstrup, en af centrets læger, fysioterapeuten eller psykologen. Børnene bliver henvist fra egen læge eller andre hospitaler, og de lider af alt lige fra spændingshovedpine til migræne.

"Indtil videre får vi revl og krat, men det er helt i orden. Vi er et forholdsvis nyt sted, så det er godt, vi ser bredden her i begyndelsen," siger Lene Dissing.

Sundhedsplejerske Lene Dissing og kollegerne har bevidst valgt ikke at bære uniform. Mange børn forbinder hospitalsverdenen med noget ubehageligt, og derfor gør man alt for ikke at signalere hospital. Foto: Christoffer Regild

Det er dagens næste samtale med 13-årige Lena Larsen og hendes mor Jannie Larsen et godt eksempel på. I modsætning til Emanuel Karapetian har pigen ikke fået det bedre siden sidste besøg for godt en måned siden. Som alle andre børn får hun mellem hvert besøg bl.a. til opgave at føre kalender over, hvornår og hvor voldsom hovedpine hun har. Og da Lene Dissing ser notaterne, aner hun straks et mønster: "Du har hovedpine to-tre gange om ugen, men sjældent i weekenderne. Hvad er der med den der skole?"

Lena Larsen fortæller, at hun ikke er ked af at gå i skole. Hun har mange veninder, men ser dem ikke så ofte, og også fagligt er hun lidt bagud, da hun har været meget fraværende på grund af hovedpinen det seneste år. Ved at spørge ind til bl.a. sovevaner foreslår Lene Dissing, at målet indtil næste samtale om en måneds tid især er at få Lena Larsen i skole igen.

"Da du tit vågner med hovedpine, når du skal op kl. halv syv, foreslår jeg, at du i stedet sover til kl. 8, så du kan være i skole senest halv ti hver dag. Målet er, at du kommer i skole, selvom du har hovedpine," siger Lene Dissing.

Hvad er det særlige, man skal kunne som sygeplejerske for at arbejde her?
"Mange har bemærket, at centrets to sygeplejersker er sundhedsplejersker. Men det er helt naturligt. Samtalerne med børnene og deres forældre er i høj grad trivsels- og livsstilssamtaler. Migræne er ofte arveligt, men mange børn lider af spændingshovedpine, fordi de er stressede, drikker for lidt eller spiser forkert. Tit kan ganske små ændringer i hverdagen hjælpe, og det sætter samtalerne fokus på og mål for," siger Lene Dissing.