Uden mormors saltvandsindsprøjtninger gik det ikke

Marie og Kristian Møllenborg har valgt at blive boende i København på trods af de høje boligpriser. Det betyder meget at have forældre og bedsteforældre tæt på til at hjælpe med at passe Lauritz og Emil. Foto: Søren Svendsen.

Der er fuldstændig styr på økonomien hjemme hos sygeplejerske Marie Møllenborg. Hvert år lægger hun og hendes mand et detaljeret budget, som de overholder og kontrollerer hver måned. Det er de nødt til, for budgettet er stramt.

Marie Møllenborg, 28, bor med sin mand Kristian Møllenborg, 33, og deres to sønner Lauritz på fire år og Emil på fire måneder i Vanløse. Marie og Kristian Møllenborg mødte hinanden, mens hun studerede til sygeplejerske og han til elinstallatør, og de flyttede sammen i en toværelseslejlighed.

De nåede aldrig at nyde deres første løn, før alle pengene skulle gå til den 70 m2 store treværelses ejerlejlighed, som de købte i februar 2005.

Det var det tidspunkt, hvor boligpriserne nærmede sig toppen. Prisen var 1,8 mio. kr., og de første to banker, de kontaktede, vendte tommelfingeren ned. Det gjaldt også sygeplejerskernes egen bank DSR Bank, som også er Lån & Spar Bank. Marie og Kristian Møllenborg havde gæld til SU, og begge deres kassekreditter stod i minus 50.000 kr. De havde ingen opsparing, de kunne bruge til en udbetaling.

"Flere kolleger sagde til mig "prøv de små banker," og der var én, der anbefalede mig Max Bank i Næstved, som netop havde fået en udgående service, hvor bankrådgiveren kom hjem til os," fortæller Marie Møllenborg.

Lånet gik igennem, og Marie og Kristian Møllenborg har klaret renteudgifterne på det afdragsfri lån siden. "Men det er også takket være saltvandsindsprøjtninger fra min mormor," siger Marie Møllenborg.

Drømmen om hus og have

Marie Møllenborg er i øjeblikket på barsel med sin mindste søn, men arbejder ellers på Neurologisk Modtagelse på Bispebjerg Hospital på fuld tid, mens Kristian Møllenborg er faglærer på teknisk skole, også på fuld tid. Det højeste ønske på længere sigt er at få råd til et rækkehus i Vanløse med en lille privat have. I øjeblikket er prisen på drømmehuset omkring 3 mio. kr.

Et andet ønske er en bil, men hver gang de har regnet på, hvad det vil koste, er de nået frem til, at det er alt for dyrt. Marie Møllenborg arbejder i treholdsskift og klarer sig med cykel den halve time, det tager hver vej. Familiens redning er, at de bor tæt på en Metro-station, så de ikke er nødt til at cykle i al slags vejr.

Familien overvejede på et tidspunkt at flytte ud af byen for at få råd til hus og have, men de har gjort op med sig selv, at det betyder meget at kunne blive i København. "Nogle venner flyttede til Falster for fire år siden, og vi undersøgte, at vi kunne få et hus med en lækker have for en million. Vi var nær havnet der, men da vi begyndte at tale om vores planer, gik familien i panik," siger Kristian Møllenborg.

I dag er de glade for, at de valgte at blive i København. De har indset, at de sjældent ser vennerne på Falster, fordi de bor for langt væk. "Vi har vores forældre og bedsteforældre tæt på os, og det betyder rigtig meget, fordi de hjælper os med at passe børnene," siger Marie Møllenborg.

Mange Dankort

Marie og Kristian Møllenborg har udviklet deres egen måde at styre budgettet på. De sætter penge af til deres faste udgifter på en budgetkonto. De giver sig selv 1.000 kr. i lommepenge hver måned, som bliver sat ind på separate konti, som de har hver deres Dankort til. Derudover sætter de 6.500 kr. af til mad på en særlig madkonto, som de også har hver deres kort til. Selvom hver krone i budgettet nærmest på forhånd er øremærket bestemte formål, klarer de alligevel at lægge 500 kr. til side hver måned. I år skal de for første gang i flere år på sommerferie i udlandet. En tur til Frankrig med fly, lejet bil og overnatning i autocamper på en campingplads.

Der er sat lidt penge af til tøj til børnene, men når der skal investeres i vinterstøvler og flyverdragter, må Maries mormor spæde til. "Skal jeg til tandlægen og have en dyr behandling, eller sker der noget uforudset, som giver os en ekstra udgift, så må jeg ringe til min mormor og bede om hjælp. Selv om hun gerne vil hjælpe, er det øv at skulle gå tiggergang," siger Marie Møllenborg.

Marie og Kristian Møllenborg kunne muligvis tjene flere penge ved at søge arbejde i den private sektor, men de er glade for deres job. "Jeg har et spændende arbejde, jeg kan godt lide at møde mennesker og kunne gøre noget for dem i den kritiske situation, de er i, når de bliver indlagt akut. Et job i Novo Nordisk frister mig ikke," siger hun.

Hun sætter sin lid til, at det vil lykkes for sygeplejerskerne at få et markant lønløft ved forårets overenskomster. "Mine kolleger rasler med sablerne og lægger planer for normeringen i tilfælde af konflikt til foråret. Selv om jeg er på barsel, har jeg tænkt mig at være med til at markere. For det er da utilfredsstillende, at man som sygeplejerske skal sidde så hårdt i det," siger Marie Møllenborg.

Til januar har hun været ansat på Neurologisk Modtagelse i to år, og det betyder, at hun får 900 kr. ekstra om måneden før skat i et særligt fastholdelsestillæg. Det er det eneste tillæg, som hun får oven i sin løn som basissygeplejerske ud over tillæg for ulemper og særlige ansvarstimer.

Sagt i spøg har hun følgende råd til de sygeplejestuderende: "Det kan godt betale sig at tilbringe det sidste halve år af uddannelsen i lægernes kantine, hvis man vil gifte sig til en bedre indkomst," siger hun.