De behandler farlighed før psykoser

Sygeplejerske Rikard Rex i støttende samtale med en patient, Patrick Dupont, der har været i afdelingen i to år. Han er nu nået så langt, at han spiller fodbold og træner uden for afdelingen og har ledsaget udgang en gang om ugen. Foto: Søren Svendsen   

Der er stilfærdig aktivitet ved skærme, ringbind og telefoner på det store, lyse personalekontor i afdeling P2. Men ude på gangen er der ikke et øje. De 10 patienter er låst inde på hver sin stue, fordi P2 har lånt en sikkerhedsmedarbejder ud til naboafdelingen, hvor en patient skal i bad som led i en tvangsbehandling.

Og når de tre mænd i dagvagtens sikkerhedsnormering ikke befinder sig i afdelingen, bliver alting sat på standby. Først da alle tre igen er i afdelingen, kan sygeplejerske Rikard Rex gå en runde fra dør til dør og låse op. Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland, som rummer de farligste patienter i Danmark, har sine egne paragraffer i psykiatriloven, og personalet har lov til at låse dørene.  

Sikringen har også sine egne sikkerhedssystemer, som bygger på lige dele fysisk styrke og faglighed. Mænd kan hurtigere få en voldsom situation under kontrol, hvis en patient skal overmandes fysisk. Derfor opretholder Sikringen sin mandsnormering, selv om andre retspsykiatriske afdelinger har forladt princippet. 

Mænd er dog svære at skaffe, siden plejeruddannelsen forsvandt. Derfor har Sikringen nu en aftale med det private sikkerhedsfirma G4S. I hver afdeling stiller firmaet hver dag en sikkerhedsmedarbejder i dagvagt og én i aftenvagt - om natten er patienterne låst inde på deres stuer.

Men samtidig har Sikringen satset stærkt på at uddanne personalet til at håndtere og forebygge vold. Der er etableret en ny sikkerhedsuddannelse, og de synlige resultater er færre arbejdsskader og mindre tvang.

Er patienten, hvor han skal være inde på stuen? Rikard Rex kontrollerer, før han går ind med medicinen, og Lotte Johansen og Mathias Trap serverer middagsmaden. Foto: Søren Svendsen

Et af de nye redskaber er farlighedsprofiler på den enkelte patient. De beskriver bl.a. tegn på, at patienten er ved at blive voldelig, hvad der udløser aggressioner, hvordan han optræder, når tingene eskalerer, hvad der kan berolige ham, og hvordan han skal tackles, hvis det er nødvendigt at anvende magt.  

Patienternes psykoser bliver behandlet medicinsk, der er miljøterapi, støttende samtaler og andre former for støtte til, at patienterne kan finde hensigtsmæssige måder at optræde og reagere på. Men behandlingen af deres farlighed har første prioritet.  

"Vi er nødt til at rumme deres farlighed, før vi behandler deres psykoser," siger Richard Rex. "Vi kan gøre dem mindre farlige, bl.a. fordi vi er gode til at holde hårde stoffer ude, og fordi tingene foregår meget struktureret. Vi har heller ikke mange vikarer."

Hvad skal man kunne som sygeplejerske for at arbejde her?
"Man skal kunne hvile i sig selv, også i situationer, som ikke er rare. Man skal have selvindsigt og evne til at leve sig ind i mennesker, som er svære at forstå. 

Man skal også gøre op med sig selv, om man kan leve med at gennemtvinge behandling på patienter, som ikke ønsker at være del af den. Og man skal til stadighed forholde sig kritisk over for den tvang, man udøver."