Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2008 nr. 23, s. 66-69

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Vi er bløde egoister

Jan Foght Mikkelsen

Etik og moral - et værdipolitisk essay

Forlaget Tiderne Skifter 2008
160 sider - 199 kr.

SY-2008-23-66a"Individualistisk rettighedsegoisme" er Jan Foght Mikkelsens rammende beskrivelse af en tendens i tiden, hvor det at insistere på egne rettigheder sker på bekostning af fællesskabsfølelsen, og hvor pligten over for de svage i fællesskabet måske en dag blot kan afskrives over skattebetalingen. Vi er dog hverken fortabte "hardcore egoister" eller engle, snarere bløde egoister. Hvis vi var engle, var der ikke brug for etik, siger forfatteren i bogen om etik og moral, som har undertitlen: et værdipolitisk essay. 

Det er forfatterens ambitiøse formål med denne bog at kvalificere den offentlige debat og øge den etiske kompetence hos de personer, som i deres arbejde beskæftiger sig med etiske og moralske problemstillinger (heriblandt sygeplejersker). Ifølge Jan Foght Mikkelsen er det særlig vigtigt i en tid, hvor samfundsforholdene er komplicerede, og traditionen for, hvad man bør, og hvad man gør, ikke er given. Det bevirker, at vi ikke længere kan klare os alene med en moralsk intuition. Forfatteren beskæftiger sig her med begrebet etisk sensibilitet (evnen til at blive etisk berørt) og evnen til perspektivskift som væsentlige forudsætninger for empati. 

Jan Foght Mikkelsen tør i udtalt grad kaste sig over aktuelle, kontroversielle problemstillinger og sætte egne holdninger til skue for læseren. Han udlægger på udmærket vis, hvad der kendetegner et humanistisk menneskesyn og en humanistisk etik. Herunder beskriver han, hvordan vores vestlige, humanistiske menneskesyn og etik adskiller sig fra andre kulturers tilgang. 

Kulturmødet og begreber som respekt og tolerance kommer i søgelyset, når Jan Foght Mikkelsen beskæftiger sig med æresdrab, tvangsægteskab, piercinger og homoseksualitet. Tolerance er en absolut nødvendighed i et multietnisk og pluralistisk samfund, men dermed være ikke sagt, at vi skal tolerere alt, lyder forfatterens budskab.

"Det er både uetisk at forbyde muslimske kvinder at bære tørklæde og at tvinge dem til at bære det."

Efter at have læst bogen er jeg blevet mere bevidst om vigtigheden af at skelne mellem, hvad der er etiske og moralske problemer og ikke blot benævne disse med helgarderingen: etisk/moralsk. Jeg føler mig bedre klædt på til at argumentere for, hvad jeg skal tåle (tolerere) og ikke skal tåle.

Det har været en udsøgt fornøjelse at læse bogen. Jan Foght Mikkelsen, der er lektor på Kommunikation på Roskilde Universitetscenter, har et levende og underfundigt sprog, og de udvalgte problemstillinger er velkendte og vedkommende, så eksemplerne giver stof til eftertanke.

Jeg er ganske enkelt vild med denne bog, så du kan ikke låne mit eksemplar foreløbig. 

Af Susanne Ardahl, sygeplejelærer på Social- og Sundhedsuddannelsescentret i Brøndby og næstformand i Sygeplejeetisk Råd. 

Frirum er afgørende for erkendelsesglæden

Finn Thorbjørn Hansen

At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær

Hans Reitzels Forlag 2008
479 sider - 498 kr.

SY-2008-23-66bDet er lige før, jeg kan høre Bertel Haarder samt de embedsvældedyrkende ledere af uddannelsesinstitutioner med deres succeskriterier snappe efter vejret. Her er det ikke den resultatsøgende undervisning samt dens midler, de rette videnformer eller bestemte tekniske færdigheder, der sættes til debat, men en afdækning af hvad dannelse er, og hvordan dannelse kan få grobund i et undervisningsforløb, hvor filosofien får forrang frem for rationaliteten, og hvor man tør lade sin undren føre til et klarsyn, der ikke nødvendigvis verbaliseres.

Bogen ser først på, hvad filosofi er ud fra Platonfortolkninger af blandt andre H. Arendt, S. Kierkegaard og M. Foucault. Dernæst sættes der fokus på filosofisk praksis, hvor dannelsesøjeblikke og undringsfællesskaber kan skabes gennem filosofisk vejledning forstået som en sokratisk dannelsesproces; læseren får her også indblik i de faldgruber, intentionelle vejledningsforløb kan medføre. (Vejledningsforløb, hvor der på forhånd er sat en dagsorden, så vejledningen foregår på vejlederens præmisser.) Forbindelsen mellem begreber som individualisering, autenticitet, dannelse og eksistens belyses, og vi ser, hvordan den eksistentielle og ontologiske dimension breder sig fra det private ind i arbejdslivet, selv om den ofte har trange kår inden for kravene om stadig kompetenceudvikling og effektivitet. Der ses på forskellige tilgange til viden, hvor der forskningsmæssigt arbejdes med den etiske og eksistentielle dimension i undervisning og vejledning. Pædagogik som en filosofisk praksis belyses gennem konkrete eksempler på vejledningsforløb inden for forskellige relationsprofessioner. Og bogen afrundes med kommentarer til den uddannelsespolitiske situation ud fra et eksistensfilosofisk perspektiv. Bogens appendiks rummer filosofiske øvelser og råd til den, der vil lede en filosofisk praksis under sin vejledning.

"Hvis ikke lærere, vejledere og uddannelsesledere blot skal gå hen og blive til funktionærer og håndhævere - til små "Eichmann'er" - af den herskende uddannelsespolitik og managementtænkning, må de også selv komme på banen og tale med vægt ud fra deres faglige ståsteder. De må møde disse ofte urimelige og fordummende effektiviseringskrav med faglige og etiske argumenter og kræve en anden politisk ledelse, der kan give plads for en skole og den frirumstankegang, som er så afgørende for erkendelsesglæden og dannelsesprocessen," mener forfatteren.

Bogen giver ingen svar, men åbner for en revurdering af ens fastlagte opfattelser af livet og det, der danner denne opfattelse. Bogen kræver vilje til fordybelse, så den læses ikke på en weekend. Læser du for blot at blive bekræftet i, hvad du allerede ved, så er dette ikke bogen for dig. Tør du derimod udfordre din viden og lade dig slå af en øjenåbnende undren, så er dette en meget anbefalelsesværdig bog.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

Til alle, som arbejder med traumepatienter

Claus Falck Larsen, Jakob Roed og Jørgen Falck Larsen
Traumatologi

Forlaget Munksgaard Danmark 2008
512 sider - 648 kr.

SY-2008-23-66cFormålet med bogen er at beskrive det danske traumesystem med vægt på modtagelse, undersøgelse og behandling af traumepatienten. Bogen er tænkt som en lære- og opslagsbog til læger og lægestuderende, men henvender sig også til andre faggrupper, der er involveret i traumepatienten.

Indholdsmæssigt strækker bogen sig fra organisation af traumebehandling over præhospital behandling til modtagelse og akut behandling. Yderligere er der et kapitel om sygeplejen til den svært tilskadekomne patient. Der medfølger en dvd, der indeholder korte film om organisation, procedurer og billeddiagnostik. Bogen er meget struktureret. Afsnittene er opbygget over samme skabelon, hvilket gør den meget overskuelig og let tilgængelig som opslagsværk. Den er rigt illustreret, og hvor det ikke har været tilstrækkeligt, er der henvisninger til dvd'en.

Da traumebehandling er tværfaglig, er det dejligt, at forfatterne har fundet plads til et kapitel om sygeplejen til traumepatienten. Forfatterne har her beskrevet traumesygeplejerskens opgaver, kommunikation, kvalitetssikring og dokumentation. Kapitlet fremstår i forhold til resten af bogen meget teoretisk og ikke helt så tilgængeligt, men beskriver nogle vigtige områder i forbindelse med modtagelse og behandling af patienten: Patientens integritet, kontakten til pårørende og kommunikation. Områder, der let kan glide i baggrunden under selve traumemodtagelsen.

Det eneste, jeg mangler i bogen, er et afsnit om teamfunktionen og kommunikationen i forbindelse med denne. Det første er slet ikke omtalt og det sidste kun ganske kort, men da udkommet af patientbehandlingen er afhængigt af teamfunktionen, bør der være plads til at beskrive dette område mere detaljeret.

Som anæstesisygeplejerske, der ofte er med til traumemodtagelse og transport af traumepatienter, kan jeg absolut anbefale bogen. Denne første bog, skrevet ud fra danske forhold, bør stå på enhver afdeling, der beskæftiger sig med traumebehandling. Jeg glæder mig til at anvende "Traumatologi" i det daglige arbejde.

Af Karen Mortensen, anæstesisygeplejerske, ansat på Regionshospital Herning. 

Uegal og fattig på argumentation

Erik Elgaard Sørensen, Lise Hounsgaard, Birgit Ryberg og Frode Boye Andersen (red.)

Ledelse og læring i organisationer

Hans Reitzels Forlag 2008
252 sider - 289 kr.

SY-2008-23-66dDenne bog omhandler ledelse og læring. Forfatternes budskab er, at ledelse og læring hænger sammen. Både den offentlige og den private sektor er under konstante forandringer, og kulturelle processer, relationer og mennesker skal ledes, og der skal udarbejdes løbende evalueringer og handlingsplaner på mange områder. Læring er i denne sammenhæng en grundbetingelse.

Bogen er skrevet som en antologi med tre forskellige temaer, og den fremhæver bl.a. et nyt og anderledes perspektiv på ledelse. Mange bøger om ledelse handler om kompetencer hos lederen, vilkår for ledelse og den politiske kontekst. Vigtige vinkler på ledelse, men denne bog fremhæver pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse er knyttet til udvikling af en fælles forståelse og basis for samhandling i organisationen. Pædagogisk ledelse er koblet til udvikling af værdier for læring, udvikling af læringsforhold og opbygning af læringssystemer. Det betyder, at man skal lære at lære og bruge det, man har lært, på en måde, der kommer organisationen til gode.

Der er grundige beskrivelser af, hvad den pædagogiske ledelse kan bibringe organisationen af styrker, men er begreberne så nye endda" Er det et teoretisk, pædagogisk særkende, at fremhæve ord som motivationsprocesser, relationsprocesser, kommunikationsforhold, læringsforhold og komplementære roller" Forfatteren mener, at administrativ ledelse er lettere at varetage end pædagogisk ledelse, da målene for den pædagogiske ledelse er mere krævende at definere. Der er ingen referencer eller cases, som understøtter denne holdning. Mon politologer og forvaltningsteoretikere, der forsker i ledelse, er enige i dette budskab"

Temaet i bogen er meget nyttigt, og forfatterne har ret i deres budskab om, at pædagogisk ledelse er givende for organisationer, men argumenterne virker ikke overbevisende.

Kapitlerne er meget forskellige i den sproglige præsentation. Nogle er meget velskrevne, andre er besværlige at læse. I starten af bogen findes afsnit med op til otte linjer uden punktum, refererende teori uden samspil med empiri eller cases, og der savnes sammenhæng til andre kapitler. Dette kapitel er en modsætning til slutningen af bogen, hvor dynamikken mellem kontraktstyring og selvstyring beskrives meget levende, og der gøres rede for, hvordan ledelsesrelationer formuleres og reformuleres. I den sidste del af bogen åbnes der op for flere forskellige syn på ledelse.

Generelt savnes en tydelig sammenhæng og kobling mellem de forskellige kapitler, og bogen kunne have leveret en mere overbevisende argumentation for, at læring og pædagogik er omdrejningspunktet for ledelse i moderne organisationer.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske, ansat som specialkonsulent i Region Hovedstaden.

Til læsere med pædagogisk baggrund

Lis Møller

Anerkendelse i praksis

Akademisk Forlag 2008
248 sider - 269 kr.

SY-2008-23-66aaForfatteren beskriver ved hjælp af en rigtig god blanding af teoretiske betragtninger og små hverdagssituationer konkrete anerkendende tilgange til problemløsning. Der lægges stor vægt på de relationelle sammenhænge, der udspiller sig mellem mennesker - især voksen-barn-relationer.

Der, hvor vi i hverdagen ikke helt når den enkelte klient, patient eller medarbejder, giver forfatteren konkrete svar på de spørgsmål, vi stiller, når problemerne hober sig op. Der lægges stor vægt på supervision i konkrete situationer, bogen er således på nogle områder meget praksisnær og et godt bud på, hvordan den anerkendende metode gør sin virkning.

Bogen kræver læserens fulde opmærksomhed og er set ud fra mit perspektiv i de bedste hænder, hvis læseren har en pædagogisk baggrund.

Af Leila Gravgaard, afdelingssygeplejerske, ansat på Ortopædkirurgisk Afdeling i Herning.

Farvel til en dødsforskrækket kultur

Michael Hviid Jacobsen og Mette Haakonsen (red.)

Memento Mori - døden i Danmark i tværfagligt lys

Syddansk Universitetsforlag 2008
420 sider - 398 kr.

SY-2008-23-66eJeg gjorde store øjne, da jeg en morgen i april så forsiden af Politikens kultursektion udformet som en kæmpe dødsannonce med omtale af en ny bog om døden i Danmark.

Arbejdet som sygeplejerske igennem 30 år med døende patienter i en dødsforskrækket kultur har ofte fået mig til at drømme om en revolution i vores forhold til døden. De sidste år har jeg kunne spore en forandring. Da jeg har været hospiceansat, har jeg tænkt, at det muligvis var miljøpåvirkning. Men nej, der er tale om almene forandringer.

Det store værk på godt 400 sider med 22 bidrag er udkommet. De sidste par uger har jeg været optaget af at markere og forholde mig til fakta om denne brydningstid, hvor vi bevæger os fra en tabuiseret og fortrængt død til en mere individualiseret, eksponeret og spektakulær død. Fantastisk læsning, jeg har nydt at flytte mig fra fornemmelse til fakta. Måske bliver det ikke ligefrem til en revolution, men en mellemtid, som forfatterne til bogen slår fast. Vi lever i en opbrudstid i forhold til døds- og mindekultur.

Det tværfaglige lys bliver i bogen spredt ud i overraskende mange mørke kroge. Bogen er opdelt i fire hovedafsnit: "Døden i livet" har fokus på, hvordan død og alderdom mestres af patienter, pårørende og plejepersonale. Flere sygeplejersker bidrager her med tankevækkende kapitler. "Dødsarbejdet" fortæller om den professionelle håndtering af døden på hospitaler, plejehjem og hos bedemanden. Bogens tredje afsnit belyser, hvordan døden bliver repræsenteret i vores kultur. Vi bevæger os i det afsnit fra dødslejefotografi over døden i dansk børne- og voksenlitteratur til døden som motiv i kunsten.

Bogens sidste afsnit handler om "Mindekultur". Døden er blevet mere synlig. Vi mindes vores døde offentligt. Ved allehelgensaften, ved at personliggøre gravsteder og dødsannoncer, beskrivelser på internettet og med spontan-altre med blomster og levende lys ved ulykker, eller når kendte personer dør.

Bogen er en gave til sygeplejefaget. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden som indsigt og inspiration til samtale om og arbejde rundt om døden for at opnå dødskvalitet, lindre dødsangst, planlægge livets afslutning, undgå uønsket genoplivning samt til udvikling af tilbud omkring sorgarbejde og mindekultur.

Min markeringspen er slidt helt ned! 

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent, ansat i kursusafdelingen SOSU-Uddannelser Greve. 

Provokatoriske udtalelser sætter tingene på spidsen

Marion Aslan og Mike Smith

Menneskelig opblomstring - Recovery

PsykoVision 2008
148 sider - 199 kr.

SY-2008-23-66fEnhver, som beskæftiger sig med mennesker, der er ramt af en psykisk lidelse, bør interessere sig for, hvilke faktorer der fremmer, og hvilke der hindrer helingsprocessen. Forfatterne til denne bog er stærkt inspirerede af recoverytankegangen, som efterhånden er velkendt og beskrevet i mange sammenhænge. De har i fællesskab udtænkt opblomstringstilgangen på baggrund af deres erfaringer som henholdsvis tidligere psykiatribruger og psykiatrisk sygeplejerske. Den meget positive og respektfulde tilgang til forståelsen af psykiatrifeltet gør op med den traditionelle medicinske sygdomsopfattelse. Ifølge forfatterne er der seks faktorer, som fører til opblomstring og hermed mentalt velbefindende. Det drejer sig om tid, heling, ukuelighed, samhørighed, livskraft og frigørelse.

Der dykkes ned i hvert enkelt element, og ved hjælp af spørgsmål og refleksioner over de forskellige områder udfordres læseren i et forsøg på at nærme sig et nyt perspektiv på forståelsen. Man interesserer sig mere for, hvordan man håndterer et problem end for selve problemet. Den lidende selv skal være nøgleperson og tage ansvar for udviklingen. Håbet er en central faktor i recoverytankegangen, og hvis den lidende ikke selv kan øjne et håb, er det nødvendigt med en midlertidig "håbholder", f.eks. i form af en professionel støtteperson. Det er dog vigtigt at tage ansvaret igen, så snart man magter det. Blive sejrherre i sit eget liv i stedet for at være offer for en mental sygdom.

Bogen anvender konsekvent begrebet "psykisk lidelse" og ikke psykisk sygdom. Emotionelle problemer opfattes som konsekvens af tidligere eller aktuelle oplevelser. Den enkelte er selv omdrejningspunktet i frigørelses- og udviklingsprocessen, diagnosen er uinteressant.

Bogen er en teori- og arbejdsbog, som giver mange bud på, hvordan den enkelte selv kan finde frem til en anden og mere brugbar måde at forstå og håndtere psykiske problemer på end den traditionelle. Den tager udgangspunkt i, at alle mennesker besidder et forandringspotentiale og en indre magt, som ved hjælp af forskellige redskaber kan udfoldes og anvendes konstruktivt. Den etablerede psykiatri og dens forståelsesramme bliver flere gange nævnt som modsætning til opblomstringstilgangen. Helt så sort/hvidt behøver det ikke at være, det ville være ønskeligt, hvis perspektiverne begge steder kunne nuanceres, så man kunne lære af hinanden og lade sig inspirere af hinandens tankegang.

Bogen er absolut læseværdig for sygeplejersker ansat i psykiatrien, fordi den bidrager med en alternativ forklaringsmodel og sætter emnet til diskussion. Og måske er det nødvendigt at sætte tingene på spidsen med provokatoriske udtalelser som: "Diagnoser er som hovedregel skadelige", eller "den ensidige fokusering på medicinering af psykisk lidelse bygger på en tro på, at det er en forstyrrelse i hjernen. Denne tænkning har været en af moderne tiders største dumheder, fordi den fjerner det personlige ansvar fra problemløsningen."

Uanset om man er enig eller ej, er det en refleksion værd.

Et lille hjertesuk: Den store mængde grammatiske og sproglige fejl er meget generende. Det har intet med indholdet at gøre, men hvis bogen skal tages seriøst, også af forudsigelige kritikere, må det være et minimumskrav, at noget så basalt er i orden!

Af Sonja Bech, afdelingssygeplejerske, ansat i Distriktspsykiatrien i Virum.  

Afliver myter om hjernens aldring 

Henning Kirk

Med hjernen i behold. Kognition, træning og  seniorkompetencer

Akademisk Forlag 2008
232 sider - 249 kr.

SY-2008-23-66hHenning Kirk, læge, gerontolog og medlem af regeringens seniortænketank, indleder med at skrive, at der er bud efter seniorer på arbejdsmarkedet. Seniorer skal, ifølge forfatteren, ikke tilbydes skånejob pga. alder. De skal i stedet træne deres hjernekompetencer.

Således tager forfatteren fat på det paradoks, at selv om hjernen fysisk skrumper ved alder, kan den stadig udvikles. Ifølge Kirk kan det ske gennem hjernefitness i form af problemløsning, sprog, musiske udfordringer og fysisk aktivitet. Seniorers arbejdsmarkedskompetencer kan og skal anvendes mere nyttigt og pragmatisk. I fald seniorer ikke længere har de kompetencer, der skal til, kan træning være med til at bevare og udvikle disse hjernekompetencer, hævder forfatteren. Seniorers arbejdskarriere kan således fortsætte uden hensyntagen til, hvor mange gange de har fejret fødselsdag.

Kapitler med anatomiske/fysiologiske redegørelser for hjernens opbygning og funktion samt den nyeste viden i form af undersøgelser inddrages i argumentationen. Referencerne er primært hentet i psykologien og i den kognitive neurovidenskab.

Bogen er både positiv og negativ. Negativ fordi jeg får mistanke om, at bogen er et politisk bestillingsarbejde qua det faktum, at forfatteren er medlem af regeringens seniortænketank. Et bestillingsarbejde, fordi bogen overvejende har et nyttigt og pragmatisk sigte og fokus på arbejdsmarkedets behov. Således er der ikke inddraget undersøgelser, der siger noget om seniorers egne erfaringer, oplevelser og forståelser af, hvordan de ønsker at anvende deres hjernekompetencer, når "hjernen begynder at skrumpe". Resultaterne er således primært funderet på naturvidenskabelige metoder, hvilket synes at være et ensidigt valg. Det var tillige ønskværdigt, om forfatteren havde forholdt sig kritisk til brugen af de anvendte referencer. Forfatterens målgruppe er bl.a. fagfolk inden for sundhedsområdet, HR-ansvarlige, nysgerrige læsere i almindelighed og dem, der i en moden alder ønsker at vide mere om hjernens vedligeholdelse. Derfor er medicinske fagudtryk forklaret i en ordliste. Dog vurderes bogen at være vanskelig at læse for almindeligt nysgerrige på grund af de mange fagudtryk og fremmedord, fremmedord der ikke er forklaret i en ordliste.

Positivt vurderes det, at bogens indhold er med til at aflive myter og fordomme om, at hjernen svækkes hos seniorer. Således peges der på, hvordan seniorers erfaringer og færdigheder fortsat kan anvendes, ja sågar hvordan ny viden kan erhverves uanset alder. I relation til seniorers livskvalitet og indflydelse på egen livsfase vurderes denne nye viden at være bogens styrke. Formidling af viden om, hvordan kognitiv hjernetræning, hjernefitness og fysisk aktivitet kan medvirke til, at seniorer opnår en bedre livskvalitet, er bestemt relevant for sygeplejersker, som interesserer sig for geriatrisk sygepleje.

Af Helen Frost, adjunkt, cand.cur., ansat ved University College Sjælland,  efter- og videreuddannelsesafdelingen.