Her græder sygeplejerskerne, når de rejser

Langturschauffør Klaus Højberg siger farvel til sygeplejerske Linette Poulsen efter 18 dages indlæggelse på medicinsk afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. "Sygeplejen ude ved patienternes senge bliver prioriteret meget højt," siger Linette Poulsen. Foto: Lene Esthave 

Den 50-årige langturschauffør Klaus Højberg er i færd med at pakke lidt tøj og en klase vindruer sammen i en plastikpose, inden han siger farvel til sygeplejerske Linette Poulsen. For tre uger siden svævede han mellem liv og død, efter at han var blevet ramt af en legionellainfektion i Italien.

Alligevel kørte han lastvognstoget den lange vej hjem til Jylland.

"Jeg ved sgu ikke, hvordan jeg nåede frem, men jeg ville ikke indlægges i Italien. Lægen sagde, at hvis jeg var kommet en halv time senere, så er det ikke sikkert, at jeg havde klaret den," fortæller Klaus Højberg.

Hans furede ansigt lyser op i et smil, da han fortæller, at den alvorlige sygdom har haft positive sidegevinster. Han har tabt 10 kg og er holdt op med at ryge.

"De har været utrolig flinke til at besvare spørgsmål," lyder Klaus Højbergs evaluering af 18 dages indlæggelse på medicinsk afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Det absolut største minus er firesengsstuen. Det går hårdt ud over nattesøvnen at skulle dele rum med tre andre alvorligt syge patienter 18 døgn i træk.

Erfaring og frisk pust

Hæmatologisk, infektionsmedicinsk og onkologisk afdeling behandler bl.a. kræftpatienter, patienter med blodpropper og infektioner som f.eks. blodforgiftning og meningitis. Stuerne i højhuset fra halvfjerdserne er små. Der er jævnligt overbelægning, og personalet fortæller spøgefuldt, hvordan den eneste attraktion i det kombinerede frokost- og møderum på 4. sal er den flotte udsigt ud over Vadehavet.

Men hvor mange andre medicinske afdelinger er præget af personaleflugt og dårligt arbejdsmiljø, er her ingen problemer med at holde på afdelingens godt 30 sygeplejersker. Det er heller ikke nødvendigt at slå stillinger op, for der står altid et par sygeplejersker på venteliste. Den ældste sygeplejerske er 61 år - den yngste 24 år, og afdelingssygeplejerske Hanne Ditlev fremhæver, at kombinationen af erfaring og frisk pust er med til at højne det faglige niveau.

Den 27-årige sygeplejerske Linette Poulsen har været ansat på afdelingen, siden hun blev færdiguddannet i 2004.

"Jeg føler, jeg har et job med udfordringer. Jeg får tilbudt kurser og har bl.a. ansvar for at undervise i og udvikle afdelingens retningslinjer for mundhygiejne. Som sygeplejerske sidder jeg ikke bare på kontoret og organiserer. Sygeplejen ude ved patienternes senge bliver prioriteret meget højt," siger Linette Poulsen.

Hun fortæller, at presset er størst, når flere terminale patienter er indlagt på en gang eller ved overbelægning.

"Men vi har ikke patienter liggende på gangene, så æder vi hellere dårlige arbejdsstillinger omkring sengene, for at en ekstra patient kan komme ind på en stue," siger hun og understreger, at kollegerne er gode til at hjælpe hinanden i pressede situationer:

Sygefraværet er på niveau med andre medicinske afdelinger, men sygdom får sjældent læsset til at vælte. Sygeplejerskerne på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er sikret samme løn som en privat vikar, hvis de tager vagter for en syg kollega. Ordningen er så populær, at sygeplejerskerne nogle gange rafler om, hvem der skal have vagten.

Sjovt at gå på arbejde

Det sociale sammenhold på afdelingen er et kapitel for sig. Da Sygeplejersken er på besøg, er et af de store samtaleemner en kommende 40-års fødselsdag, hvor alle afsnittets sygeplejersker er inviteret med.

"Når en sygeplejerske endelig holder op, fordi hun skal flytte til en anden by, oplever vi ofte, at hun græder," fortæller Linette Poulsen.

Hendes kollega Rosa Poulsen har fejret 60-års fødselsdag, men har ingen planer om at gå på efterløn.

"Jeg brækkede min arm og var sygemeldt tre måneder. Det føltes som en katastrofe at skulle undvære kolleger og patienter i så lang tid."

Hanne Ditlev har ledet afdelingen siden 1999, og hun mener, at personalet har fundet nogle af svarene på de problemer, der plager det medicinske område.

"Vores vigtigste motto er, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og så skal der være mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling," siger hun og fremhæver, at det er en stor fordel for den medicinske afdeling at have to specialer tilknyttet. Det løfter afdelingens prestige både for læger og sygeplejersker.

Hanne Ditlev er ikke i tvivl om, at medicinske afdelinger har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, men penge alene gør det ikke. Det handler også om ledelse, kultur og anerkendelse af de ansatte:

"Mange steder anses det for finere, når sygeplejersker kan betjene apparater. Men det vanskeligste er arbejdet med patienterne. Som sygeplejersker skal vi byde ind med det, vi kan, nemlig sygeplejen ude hos patienten. Nutidens medicinske patient har ofte mange konkurrerende lidelser, og det er vigtigt, at patienterne ikke får liggesår, at de er ordentligt ernæret og har god hygiejne," siger Hanne Ditlev.

Godt modtaget

Klokken nærmer sig 12, og på en enestue sidder den 69-årige Knud Jæger på sengekanten og spiser æg med tomat. Den hvidskæggede mand lider af diabetes og en række andre sygdomme. Hans ben blev amputeret i sommer, og han har krave om halsen, fordi han har fået fjernet to nakkehvirvler på grund af en stafylokokinfektion.

Knud Jæger er netop blevet indlagt i Esbjerg efter tre måneders ophold på fem forskellige sygehusafdelinger i Sønderjylland og på Fyn. Hans oplevelser med sygehusvæsenet er blandede, selvom han de fleste steder har fået en god behandling.

"Men sygeplejerskerne har travlt, og stressen smitter til patienten," siger Knud Jæger, som fra sin mobiltelefon i sygesengen er i fuld gang med at skaffe en handicapvenlig bil.

"Men her er jeg blevet skidegodt modtaget. Tænk sig, der kom en frisk sygeplejerske ind i morges og sagde: "Hvad med at starte dagen med et bad." Jeg lå på et andet sygehus i mere end to måneder og fik kun bad to gange, og så måtte jeg endda selv spørge."