Hverdag med barsk prioritering

”Mange ældre patienter råber ikke op, for det er de ikke opdraget til. Og så har hjertepatienter ikke ressourcer eller energi til at slå i bordet, hvis der er noget, de er utilfredse med,” siger sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospitals hjerteafdeling afsnit 115, Marieanne Hartmann. Foto: Simon Knudsen

"En af de ting, der kan irritere mig voldsomt, er, når nogen siger: Jamen, hvis bare sygeplejerskerne ville arbejde på fuld tid, så var der ingen sygeplejerskemangel. De skulle bare prøve!" siger sygeplejerske og tillidsrepræsentant Marieanne Hartmann, Hvidovre Hospitals hjerteafdeling afsnit 115, der selv har en ugentlig arbejdstid på 32 timer. Det har hun valgt for at få familielivet til at hænge sammen, når hun også har den vagtbyrde og de skiftende arbejdstider, som hun har. Alligevel kalder hun sit fag for "dejligt givende".

"Vi har en fantastisk afdeling her," siger hun uden at blinke. At hun ikke er alene om det synspunkt, viser bl.a., at man ikke mangler sygeplejersker for tiden. Der er ansat 35 sygeplejersker fordelt i fire grupper, og langt de fleste er på deltid. Men ikke alt er rosenrødt på afsnit 115 eller på de medicinske afdelinger i det hele taget.

Tillidsrepræsentanten på afsnit 115 kan godt genkende de problemer, som Dansk Sygeplejeråd peger på: Overbelægning og færdigbehandlede patienter, som ikke umiddelbart kan sendes videre.

"Hvis vi har meget plejekrævende patienter, så kan den kommunale hjemmepleje ikke klare opgaven, og så bliver de liggende hos os. Men meget plejekrævende eller døende patienter skal ikke passes på en almindelig hospitalsafdeling. Det er vi ikke gearet til," siger Marieanne Hartmann og fortsætter: "Det er også synd for de pårørende, at de skal møde mange forskellige medlemmer af personalet."

Hun og hendes kolleger mener, at forcerede behandlingsforløb også betyder forceret sygepleje, og at de tilstedeværende ressourcer stiller sygeplejerskerne over for nogle barske krav om prioritering af patienternes pleje.

"Det er svært at forstå, at politikerne ikke prioriterer de svage patientkategorier - herunder også de kroniske patienter - højere, end de gør. Som sygeplejerske bliver man ofte stillet over for nogle barske prioriteringer: Skal jeg gå lidt med fru Jensen, eller skal jeg give hr. Jensen et sengebad" Der er ikke tid til begge dele!"

"Det er beskæmmende, og det er ikke rimeligt mod patienterne, men det er heller ikke rimeligt, at jeg som sygeplejerske skal foretage den prioritering. Det er sådan nogle prioriteringer, vi må foretage hver dag," siger tillidsrepræsentanten.

De ældre patienter har måske heller ikke et netværk, der kan råbe op på deres vegne?
"Ikke særlig tit. Som sygeplejerske kan man næsten glæde sig til, at dagens ressourcestærke unge voksne bliver ældre, som ikke vil finde sig i så meget," siger Marieanne Hartmann.