Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Medicinske afdelinger skal reddes fra forfald

Saltvandsdrop. Ny analyse dokumenterer, at landets medicinske afdelinger er fanget i en ond cirkel, hvor overbelægning og pressede arbejdsforhold fører til personaleflugt.

Sygeplejersken 2008 nr. 23, s. 19-20

Af:

Britta Søndergaard, journalist,

Søren Palsbo, journalist

SY-2008-23-13a
Foto: Simon Knudsen

Patienter må rykkes ud på gange, i ubenyttede kontorer og på badeværelser, fordi der er for få senge. Konstant eller jævnlig overbelægning er en realitet på otte ud af 10 medicinske afdelinger, trods årtiers debat om forholdene for patienterne. Og selvom antallet af gråhårede danskere stiger kraftigt i disse år, er hver fjerde medicinske seng forsvundet i løbet af de sidste 10 år.

En ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd dokumenterer, at de medicinske afdelinger er fanget i en ond cirkel, hvor overbelægning og pressede arbejdsforhold resulterer i personaleflugt.

Af analysen fremgår det, at der er mere end dobbelt så mange ubesatte sygeplejerskestillinger på de medicinske afdelinger i forhold til sundhedsvæsenet generelt. Samtidig oplever de medicinske afdelinger, at andelen af nyuddannede og uerfarne sygeplejersker er langt højere end andre steder i sundhedsvæsenet.

Hver fjerde sygeplejerske på de medicinske afdelinger er i dag under 30 år, og 13 pct. er nyuddannede mod 5 pct. på sygehusene under ét.

I udspillet foreslår Dansk Sygeplejeråd, at regeringen laver en national handlingsplan og bevilger 1 mia. kr. ekstra årligt for at komme det trængte medicinske område til undsætning.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, mener, at problemerne på det medicinske område i alt for mange år er blevet nedprioriteret, fordi de seneste års ekstra bevillinger til sundhedsvæsenet er gået til at få ventelisterne ned på operationer.

"Når vi foreslår en national handleplan, skyldes det, at vi har oplevet, at det medicinske område er blevet nedprioriteret i sundhedsvæsenet. Derfor har vi i vores udspil sat fokus på, hvordan problemerne på det medicinske område kan afhjælpes. Det handler bl.a. om at sikre flere senge på de medicinske afdelinger og at tiltrække flere sygeplejersker, læger, lægesekretærer, mv. Og det handler om at styrke det kommunale sundhedsvæsen, så færdigbehandlede patienter kan komme hjem, og unødige genindlæggelser kan forebygges," siger Connie Kruckow, som understreger, at tallene i analysen dokumenterer, at de mange nødråb fra ansatte på medicinske afdelinger er fuldt berettigede.

"Vi hører fra vores medlemmer, der arbejder på det her område, at forholdene er voldsomt problematiske. Men Dansk Sygeplejeråd har desuden analyseret de officielle tal, så vi har kunnet dokumentere, at problemerne er der," siger Connie Kruckow.

Foreningen Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for en række af landets store patientforeninger, betragter de medicinske afdelinger som sundhedsvæsenets dårlige samvittighed.

"Der er alt for mange steder, hvor forholdene for de medicinske patienter ikke er i orden. De medicinske patienter er ofte gamle mennesker eller kroniske patienter, som ikke råber op og skal igennem meget sammensatte behandlinger. I modsætning til behandling af hofter, grå stær og kræft, der kan måles, er det nemt at skjule nedskæringer. Og det gør det let for politikerne at nedprioritere det her område," siger formanden for Danske Patienter, den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Torben Lund. Foreningen opfordrede sidste år politikerne til at kortlægge det medicinske område og lave en handlingsplan for de medicinske patienter.

Helt hen i vejret

Blandt politikerne på Christiansborg er der bred enighed om, at ældre medicinske patienter er en underprioriteret gruppe.

"Samfundsøkonomisk er det helt hen i vejret, at der ikke bliver ydet den indsats, der skal, på dette område," siger sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti Hun understreger, at der er stor forskel på medicinske patienter alt efter, om de er apopleksipatienter, har kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) eller lider af diabetes.

Karl Bornhøft, sundhedspolitisk ordfører for SF, peger også på behovet for at lave en national handlingsplan for det medicinske område:

"Desværre har regeringens ventetidsgaranti betydet, at de kirurgiske patienter er blevet prioriteret," siger Karl Bornhøft. SF har foreslået, at der afsættes 6,5 mia. kr. på finansloven over de næste ti år til at styrke det medicinske område.

Venstres medlem af Folketingets Sundhedsudvalg Birgitte Josefsen erkender, at det medicinske område trænger til et løft.

"En af årsagerne til problemerne er, at der mange steder ligger færdigbehandlede patienter i sengene. Det er i hvert fald et af hovedproblemerne, og det kan man ikke løse med penge. Kommunerne skal virkelig op i omdrejninger," siger Birgitte Josefsen. 

HVEM ER DE MEDICINSKE PATIENTER

De medicinske patienter udgør 42 pct. af alle indlagte patienter på somatiske sygehuse eller godt 51 pct. af alle sengedage på somatiske sygehuse.

Det medicinske område dækker over ni specialer: geriatri, hæmatologi, infektionsmedicin, kardiologi, endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin, nefrologi, reumatologi.

 

KORTSLUTNING 

Her er nogle af de væsentligste problemer, som Dansk Sygeplejeråd opregner i et nyt udspil "Bedre sundhedstilbud til de medicinske patienter" på baggrund af tal fra Landspatientregisteret.

Senge lukkes for hurtigt

Gennem de sidste 10 år er næsten hver fjerde medicinske seng blevet nedlagt, og selvom ambulant behandling og accelererede forløb har mindsket behovet for senge, så overstiger patienternes behov antallet af nedlagte senge.

Overbelægning

De seneste tal fra Landspatientregisteret 2006 viser, at 21 pct. af de medicinske afdelinger havde en gennemsnitlig belægningsprocent på over 100, mens 64 pct. havde en gennemsnitlig belægningsprocent på over 90. En belægningsprocent på 100 er ensbetydende med overbelægning. En belægningsprocent på 90 vil ofte presse afdelingerne.

Øget arbejdspres

Problemerne på de medicinske afdelinger forstærkes, fordi antallet af patienter stiger. Antallet af medicinske patienter steg med 7 pct. fra 2003 til 2006. I samme periode er der blevet 9 pct. færre senge.

Færdigbehandlede patienter fylder

Færdigbehandlede patienter bidrager til overbelægningen på de medicinske afdelinger. I 2007 optog færdigbehandlede patienter 52.000 sengedage.

Kommuner mangler sundhedstilbud

Patienterne kan ikke altid udskrives fra de medicinske afdelinger, fordi mange kommuner mangler plejehjemspladser og tilbud i hjemmeplejen. De mangelfulde tilbud betyder også, at flere patienter må genindlægges akut.

NATIONAL HANDLINGSPLAN SKAL HJÆLPE MEDICINSKE PATIENTER

I et nyt udspil anbefaler Dansk Sygeplejeråd, at Folketinget vedtager en samlet national indsats for de medicinske patienter, der har følgende tre hovedpunkter:

Folketinget skal afsætte markant flere økonomiske ressourcer til de medicinske patienter i regionerne. På kort sig er der brug for at genetablere flere senge og ansætte flere sundhedsprofessionelle på de medicinske afdelinger. Konkret er der behov for at oprette ca. 365 senge, hvilket koster ca. 450 mio. kr. På længere sigt medfører den sundhedsfaglige og teknologiske udvikling, at en del af disse ressourcer flyttes ud til det kommunale sundhedsvæsen.

Desuden skal Folketinget afsætte markant flere penge til sundhedsvæsenet i kommunerne, så færdigbehandlede patienter sendes hjem til kvalificerede sundhedstilbud. Prisen for denne indsats er 500 mio. kr. årligt.

Regioner og kommuner skal styrke den faglige udvikling og udvikle de sundhedsprofessionelles muligheder for efter- og videreuddannelse. F.eks. i form af faglig støtte til kliniske udviklingssygeplejersker, ekspertsygeplejersker m.m. Pris ca. 50 mio. kr. årligt.