Sygeplejersker hjælper ofre for menneskehandel

"Det tætte tværfaglige samarbejde på centeret er helt afgørende for, at det kan lykkes at nå de handlede kvinder," fortæller Gitte Mariner (tv.) og Bettina Toftgaard. Foto: Simon Knudsen

Den 18-årige pige var hævet i ansigtet på grund af alle de bank, hun havde fået. Hun sagde ingenting, og politibetjenten i Sandholmlejren kunne med det samme se, at noget var helt galt. Et par timer inden forhøret var hun blevet pågrebet i et tog fra Norge. Hun kendte ikke en sjæl i Danmark og havde ingen papirer på sig.

Kort efter anholdelsen stod hun foran sygeplejerske Bettina Toftgaard i sygeplejeklinikken på Center Sandholm. Det viste sig, at pigen som tusinder af andre vestafrikanske teenagere var blevet solgt af sin mor og fløjet til Norge fra Vestafrika.

I Oslo var den unge kvinde blevet bedøvet og seksuelt misbrugt, inden hun en uges tid senere blev sat på et tog med kurs mod Danmark. Pigens historie er et af de grelle eksempler på menneskehandel.

I dag et år efter ankomsten til Sandholm er pigen en af de 38 beboere i de nyistandsatte gråmalede barakker, der huser Røde Kors' Kvindecenter i Kongelunden på Amager.

11 af kvinderne i Kvindecenteret er ofre for menneskehandel og har arbejdet eller
arbejder stadig som prostituerede. Andre er f.eks. blevet skilt og står nu til udvisning, fordi ægteskabet ikke har varet syv år. Fælles for kvinderne er, at de søger asyl i Danmark.

Flere handlede kvinder

De to rum med skriveborde, plakater på væggen og en undersøgelsesbriks udgør Kvindecenterets klinik, hvor der bl.a. udleveres kondomer, tilbydes almindelige sundhedsundersøgelser, gynækologiske undersøgelser og udføres hiv/aids-test. Sygeplejerske Gitte Mariner er ansat som eneste sygeplejerske og har konsultation hver dag i dagtimerne. Desuden er der tilknyttet en læge og en sundhedsplejerske, som kommer en gang om ugen.

Bettina Toftgaard og Gitte Mariner har arbejdet som sygeplejersker for asylansøgere i Røde Kors-systemet i henholdsvis fire og seks år, og en del af deres arbejde foregår blandt de handlede kvinder.

Bettina Toftgaard møder kvinderne ved den særlige sundhedsscreening, der foregår, når en asylansøger kommer ind i det danske asylsystem på Center Sandholm. Her informerer sygeplejersken kvinderne om generelle sundhedsforhold som bl.a. hygiejneregler, aids, leverbetændelse, prævention, og de bliver også tilbudt en individuel undersøgelse af deres sundhed.

Gitte Mariner får kvinderne henvist til Kvindecenteret, der er et særligt tilbud for kvinder og børn i asylsystemet. Ud over sundhedstilbud har kvinderne på Kvindecenteret også mulighed for at få undervisning og psykologhjælp samt hjælp til at løse deres sociale og dagligdags problemer.

"De seneste to år har vi for alvor fået øjnene op for problemerne med menneskehandel, og vi modtager flere kvinder, der er blevet tvunget ud i prostitution end tidligere. De kommer med alle slags problemer, men psykosomatiske symptomer som hovedpine, søvnløshed og spændinger i underlivet fylder rigtig meget. Mange har massive muskelspændinger og ondt i maven, men kun ganske få er smittet med hiv," fortæller Gitte Mariner. Hun understreger, at kvinderne modtager de samme sundhedsydelser som alle andre asylansøgere.

"Men forskellen er, at det er sværere at nå frem til at kunne tilbyde sundhedsydelser til den gruppe kvinder. Derfor er det elementære i vores arbejde som sygeplejersker at skabe tillid, for mange af kvinderne har grundlæggende fået ødelagt tilliden til andre mennesker. Det betyder bl.a., at der skal være en overensstemmelse mellem det, vi siger, og det, vi gør. F.eks. skal alle aftaler overholdes. Det er også vigtigt at overveje den rigtige form for sundhedsfremme til den gruppe kvinder. F.eks. en sminkeaften, der kan styrke kvindernes selvværd, eller et arrangement om gynækologiske problemer," fortæller Gitte Mariner.

Hun understreger, at det tætte tværfaglige samarbejde på centeret er helt afgørende for, at det kan lykkes at nå de handlede kvinder. Desuden foregår arbejdet med at skabe tillid i nært samarbejde med hele det netværk af organisationer og enkeltpersoner, der fungerer som en livline til flere af kvinderne på gaden.

Blufærdigheden er væk

Som regel kender Gitte Mariner kun brudstykker af kvindernes historie.

De fleste af kvinderne fortæller, at de er blevet fragtet til Europa fra Afrika og har måttet prostituere sig i byer som Milano og Paris, før de ad illegale ruter er nået til Danmark. Ofte skylder kvinderne mange tusind kroner til de bagmænd, der har organiseret deres ophold i Danmark.

Gitte Mariner fortæller, at kvindernes adfærd er meget forskellig. Nogle virker forhærdede efter adskillige år på gaden. Men bag den rå facade skjuler sig dybe traumer. Andre kommer lige fra et liv som landsbypiger i Vestafrika og har kun været tvunget ud i prostitution kort tid.

"Nogle af de kvinder, der har været i prostitution i mange år, virker, som om de helt har afskåret deres krop fra psyken. Deres blufærdighed er væk, og vi oplever f.eks., at de går rundt på centeret på en meget udfordrende måde kun iført jeans og bh, og at deres tone kan være meget rå," siger Gitte Mariner. Flere af de purunge piger, der kun har været på gaden i kort tid, virker ulykkelige og traumatiserede.

"De reagerer ofte ved at være meget tildækkede og nærmest krybe langs panelerne. De skammer sig og er meget forsagte," fortæller Gitte Mariner. Enkelte af kvinderne har børn, men ved ikke, hvem der er far til barnet. Det giver en helt særlig problematik at skulle forholde sig til et barn, hvis far er ukendt.

"Som sygeplejerske skal vi yde sundhedstilbud og udvise rummelighed og interesse. Kvinderne er ofte dybt traumatiserede, men da vi ikke ved, hvor lang tid de skal bo i asylcenteret, er det vigtigt, at vi ikke lukker for meget op for traumer, som der ikke er tid til at bearbejde," siger Gitte Mariner.

Sminkeaften er en succes

En af succeserne på Kvindecenteret er de særlige fællesarrangementer med tilhørende fællesspisning. På programmet har f.eks. været en sminkeaften, et arrangement om gynækologiske problemer, en temaaften om hiv/aids og et minikursus i førstehjælp.

"Flere af kvinderne er gode til engelsk, og de stiller spørgsmål og diskuterer. Det har været positivt at opleve, at de er så gode til at hjælpe hinanden," siger Gitte Mariner og fortæller, at en ældre afrikansk kvinde, som har boet i Kvindecenteret mange år, fungerer som en slags reservemor.

Som sygeplejersker i Dansk Røde Kors modtager Gitte Mariner og Bettina Toftgaard supervision ca. en gang om måneden, eller hvis der er særlige behov.

"Da jeg havde mødt den kvinde, der var blevet pågrebet i et tog fra Norge, påvirkede det mig meget rent følelsesmæssigt. Hun kunne jo have været min egen datter, og det hjalp at få sat ord på situationen hos en psykolog," fortæller Bettina Toftgaard.

Bettina Toftgaard og Gitte Mariner deltager også i konferencer og temadage om menneskehandel, men som ansatte i en neutral organisation tager de ikke stilling i den aktuelle debat om at indføre et forbud mod købesex.

"Da jeg begyndte, var jeg mere skråsikker i min fordømmelse af prostitution. Jo mere jeg kommer ind i det her område, jo mere komplekst er billedet," siger Bettina Toftgaard, og Gitte Mariner supplerer:

"Personligt synes jeg da ikke, at sex er noget, man skal kunne købe. Men derfra og så til at fordømme prostitution er der et langt stykke."

Gitte Mariner fremhæver det som et etisk dilemma, at enkelte af de kvinder, der er tilknyttet Kvindecenteret, er privat indkvarteret. "I de tilfælde kan vi reelt ikke vide, om de bor hos bagmændene, og om de lever helt isoleret. Vi er i nogle tilfælde bekymrede for, om vi kan nå kvinderne med de sundhedsydelser, vi kan tilbyde. Men Udlændingeservice har mulighed for at give kvinder ret til at vælge privat indkvartering, og vi skal også respektere, at nogle af kvinderne har brug for anonymiteten som privat indkvarterede," siger Gitte Mariner.

Som sygeplejersker i Dansk Røde Kors kan Gitte Mariner og Bettina Toftgaard ikke påvirke kvindernes asylsag. "Men vi kan være med til at støtte dem, mens de er her," siger Bettina Toftgaard. Og nogle gange lykkes det. Den unge forslåede kvinde, der for et år siden dukkede op i Sandholm, har det meget bedre i dag.

Hun har fået hjælp af en dygtig psykolog, går i skole og er begyndt at komme i en afrikansk kirke i København. Men det er stadig usikkert, om hun får lov at blive i Danmark, eller om hun skal tilbage til det vestafrikanske land, hun kommer fra.

Læs også

Ofre for menneskehandel er overlevere