Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Sygeplejersken 2008 nr. 9, s. 82

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Kort, klar og brugbar

Margrethe Brun Hansen og Maria Holkenfeldt Behrendt

Forældreguiden - sådan takler du hverdagen med børn

Forlaget Høst & Søn 2007
126 sider - 199 kr.

SY-2008-09-82aEn bog, der i tråd med Margrethe Brun Hansens øvrige bøger og tv-programmer er jordnær, overskuelig, anvendelig og indeholder det meste af det, der fylder i de danske børnefamilier år 2007.

Bogen spænder fra spædbarnsalder til pubertet, men er ikke opdelt kronologisk efter alder, som den slags bøger plejer. Afsnittet om selvstændighed dækker f.eks. både den tidlige selvstændighedsperiodes faser: Pilfingerperioden 1-2 år, trodsalderen 2-4 år og den senere og sidste selvstændighedsperiode puberteten, hvor børnene lægger afstand til forældrene. På den måde fremstår problemerne i en sammenhæng, som tydeliggør, at selv om barnet befinder sig på forskellige udviklingstrin, er det i bund og grund det samme, der skal til i forskellige varianter: Troværdige voksne der er klare i deres udmeldinger og tilgængelige for børnene.

Margrethe Brun Hansen definerer kort, hvad der karakteriserer den pågældende periode, hvorfor det forholder sig sådan, og hvordan man bedst takler det. Hun illustrerer, hvordan og hvorfor konflikter opstår, når forældres og børns ønsker og behov kolliderer. Det kan være i puberteten, hvor den unges ambivalens i forhold til at gøre sig fri og samtidig bevare privilegier fra barndommen tørner sammen med forældrenes ligeså modsatrettede ønsker. Forældrene vil have, at de unge skal tage ansvar og blive voksne, samtidig med at de har svært ved at give slip på deres barn. Rådet fra Margrethe Brun Hansen er at møde teenageren, der hvor hun eller han er lige nu. Et råd der er frugtbart i de fleste møder mellem mennesker og ikke mindst mellem forældre og børn.

Rådene til forældrene er konkrete og stillet op punktvis efterfulgt af, hvordan det vil gavne barnet, hvis de følger dem. Der er også en liste over de ting, som ikke er hensigtsmæssige, en forklaring på hvorfor og konsekvenserne for barnet. Margrethe Brun Hansen undgår behændigt løftede pegefingre.

Bogen behandler mange store og vigtige ting i børne- og voksenlivet, herunder venskaber og deres betydning, mobning, hvordan det opstår, forebygges og stoppes, skilsmisser og stedfamilier. Det er alvorlige emner, der gennemgås på en forståelig måde. Det beskrives, hvilke følelser der opstår, hvorfor, og hvordan de kan håndteres.

Gennemgangen af de svære relationer i den nye familie mellem sted- og eksforældre og de respektive børn får det til at stå lysende klart, hvorfor det ofte går galt i forhold til børnene. Hverdag for rigtig mange danske børnefamilier.

Fremstillingen er kortfattet og tilgængelig på samme måde som i de øvrige afsnit om søvn og mad, og man overraskes over, at det lader sig gøre at sige så vigtige og store ting på så få sider. Råd som, hvis de blev fulgt, ville gøre en stor forskel for mange børn og deres familier.

Som sundhedsplejerske byder jeg bogen velkommen, og den vil være en af de bøger, jeg vil anbefale forældre til børn i alle aldre. Også god at have på hylden i daginstitutioner og skoler. Den er dejlig kort, klar, nødvendig og brugbar.

Af Tove Sheth, sundhedsplejerske, ansat i Fredensborg Kommune. 

Der er lagt følelse i følelserne

Jonna Jepsen

Født for tidligt

Haase & Søns Forlag
2. udgave 2007
144 sider - 178 kr.

SY-2008-09-82bNår man venter sit første barn, er det noget helt specielt, og man har rigtig mange forventninger. Hvis man føder for tidligt, er der ikke nogle af de forventninger, der bliver indfriet. Ofte bliver forældre til for tidligt fødte børn kastet ud i angst, uvished og magtesløshed, et kaos af følelser. Bogen er god til at hjælpe forældre til et for tidligt født barn med at få sat ord på kaos og den krise, der ofte opstår efter fødslen.

Når et for tidligt født barn overlever, skaber det ofte bekymringer hos forældrene. Har barnet taget skade af den tidlige fødsel" Hvor svære vil skaderne vise sig at være". 
Her er bogen relevant, fordi den kommer omkring de usynlige senfølger og eventuelle handicap, og samtidig bliver der sat ord på de følelser, forældrene ofte har.

Bogen er en forældrehåndbog, skrevet af en forælder til andre forældre. Den er let læselig og brugervenlig, da den er opbygget efter alfabetet, og man derfor kan bruge den som opslagsbog. Når man har født for tidligt, står man meget alene som forældre, fordi ingen kan give nogen garantier eller med sikkerhed sige noget om fremtiden. I bogen kan forældre finde støtte fra andre forældre, som har været i en lignende situation, og de kan læse, at det ikke er unormalt at have det, som de har det.

Som nyansat personale på en neonatal afdeling vil det være relevant at læse dele af bogen. Forfatteren til bogen er en mor, der har født tvillinger ekstremt for tidligt i 1992. Bogen er første gang udsendt i 1998 og er nu kommet i en opdateret udgave. Det undrer mig, hvordan man kan opdatere uden at være i praksis. Derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved, hvor ajour bogen er. Der er sket meget inden for det neonatale speciale gennem de sidste 10 år, og der er forsket meget inden for især amning af for tidligt fødte børn, hud mod hud-kontakt og udviklingstilpasset omsorg kaldet NIDCAP.

NIDCAP, som der arbejdes med på landets neonatalafdelinger, nævnes ikke i bogen, men det er en metode, der hjælper forældre med at se og forstå for tidligt fødte børns svage signaler. Når barnet er ude at sidde hos en forælder, bliver det i bogen omtalt som kængurumetoden.

Endvidere bliver alternative behandlingsmetoder nævnt, og det bekymrer mig, at der ikke er evidens for de forskellige behandlingsmetoder. Forældre til for tidligt fødte børn, som viser sig at have problemer, kan komme til at prøve mange behandlingsmetoder og bruge mange penge uden at vide, om de egentlig hjælper.

Alt i alt en bog hvor der er lagt følelse i følelserne. Og følelserne ved at føde ekstremt for tidligt i 1992 forandres eller udvikles ikke gennem tiden, de er, som de er, også i 2008.

Af Helle Skovgaard, sygeplejerske, ansat på Neonatalafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby.

Man taber pusten og gejsten

James Høpner, Thorlid B. Jørgensen, Torben Andersen og  Henrik B. Sørensen

Modstillinger i organisations- og ledelsesteori

Forlaget Academica 2007
202 sider - 275 kr.

SY-2008-09-82cEr Kari Martinsens perspektiver på det faglige skøn og livsytringer en modstilling? Bogens formål er at beskrive en række teorier og modeller inden for organisations- og ledelsesteori. Ambitionen er at se teorierne over for hinanden som modstillinger. En modstilling er en slags sort-hvid dialog, hvor der bliver opstillet mindst to forskellige udsagn, definitioner eller perspektiver. Der præsenteres bl.a. teorier inden for strategi, organisationsdesign, ledelse, motivation og beslutningsprocesser. Teorierne er de klassiske, gedigne, internationalt anerkendte og er beskrevet i mange bøger. Der bliver ikke taget fat om nyere nordiske teorier.

Lykkes ambitionen om at modstille teorierne" Både ja og nej. Ja, fordi de mange retninger inden for en teori bliver highlightet.

I første halvdel af bogen præsenteres nyinstitutionel teori, som bl.a. handler om, at organisationer, som laver det samme, har en tendens til at ligne hinanden, altså en efterligning som lægger spor, så andre organisationer kan gøre det samme. Forfatteren udvælger dele af teorien og præsenterer forskellige retninger over for hinanden. Afsnittet giver et samlet overblik over teorien.

Nej, fordi det ikke lykkes forfatterne at give teorierne fairplay. Hvordan og hvorfor modstillingerne er valgt, vides ikke. Forklaringen på en modstilling inden for den valgte teori kunne med fordel have fået mere spalteplads sammen med en analyse af modstillingen. De valgte modstillinger er ofte helt naturlige perspektiver og vinkler på teorien.

Hvis eksemplet overføres på sygeplejen, kan man rejse spørgsmålet, om Dorothea Orem er en modstilling til Kari Martinsen, eller om Kari Martinsens perspektiver på det faglige skøn og livsytringer er en modstilling" Det vil kræve en overbevisende analyse at få disse argumenter i mål.

Sproget er som at løbe en tur, når man er i dårlig form. Man må stoppe hele tiden, puster, taber gejsten og får lyst til at lægge løbeskoene langt væk.

Det skyldes, at man af og til skal læse op til seks linjer uden et punktum og med meget refererende teori, hvor der sporadisk er kildeangivelser. Ofte må man gætte, om det er forfatteren, der taler, eller om det er forsøg på at referere en teori. Det betyder, at læsningen bærer præg af, at man indimellem må stoppe og læse tilbage for at finde pointen. Når man er blevet forpustet, er det letteste at lægge bogen fra sig og læse om de gode og relevante teorier andre steder.

Det er ikke den første bog, jeg ville hive ned fra hylden, hvis jeg var i gang med en masteropgave inden for organisation og ledelse. Teorierne er meget relevante, men fremstillingen er ikke logisk, og sproget er tungt.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Gitte Lindermann er specialkonsulent i Region Hovedstaden og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.  

Lær at tackle den sure kværulant

Nick Morgan og Harvard Business School Press

Mødestyring

Børsens Forlag 2007
80 sider - 199 kr.

SY-2008-09-82eVi oplever alle at gå til levende, dynamiske og interessante møder. Vi oplever også de kedelige, dystre møder, hvor deltagerne bider og hakker ad hinanden. Hvorfor er der denne forskel? Forfatternes budskab er, at vi alle kan lære at afholde møder, så det bliver en god oplevelse. Det kræver viden, træning og tålmodighed.

Med Mødestyring bliver du bedre rustet til at afvikle inspirerende og effektive møder, hvor alle deltagere bevarer fokus og den gode tone gennem hele mødet. Bogen er rig på eksempler og giver dig konkrete værktøjer, der forbedrer din evne til at styre mødesituationer. F.eks. er der gode råd om, hvordan bordopsætningen bør være, hvordan man tackler den altid sure kværulant, og at den udsendte dagsorden skal være indbydende.

Desuden er der gode råd til, hvordan møderne holder sig på sporet, og hvordan du som mødeleder håndterer konflikter, hvis de opstår. Afslutningsvis er der værktøjer til, hvordan du sikrer, at beslutninger føres ud i livet, når mødelokalet er forladt.

Bogen har et meget konkret kapitel om, hvordan man tackler de svære situationer under et møde. Der er gode praktiske fif om, hvordan man professionelt tackler de personer, som altid kommer for sent, sætter sig på diskussionen, og dem, som aldrig siger en lyd. Forfatterne skriver klart, at mødelederen skal handle på problemerne og ikke være konfliktsky.

Et bud på, hvordan man som mødeleder håndterer den snakkende kværulant, er, at man skal bevæge sig rundt i lokalet og pludselig stille sig ved siden af personen; tæt, så intimzonen brydes. Hjælper det ikke, så prøv at lægge en forsigtig hånd på skulderen. Har det stadig ikke effekt, så tal direkte og sig, "og det var så din holdning", og send din øjenkontakt videre i lokalet. Bliv stående et par sekunder ved personen. Det er et trick, som jeg selv har lært i forbindelse med undervisning, og jeg bruger det, når Kloge-Åge ruller sig ud. Det virker fint.

Bogen afsluttes med en lille test, der indeholder 10 multiple choice-spørgsmål, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor dit basale kendskab til mødeafvikling ligger.

Mødestyring er en kort bog og kan give inspiration. Teoretisk skyts og analytiske pointer må man hente i andre bøger, der vejer lidt mere end denne. Forslag til videre læsning om emnet er nævnt til sidst i bogen.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Gitte Lindermann er specialkonsulent i Region Hovedstaden og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Tal om det svære

Peter Sørensen og Merete Martin (red.)

Livet med lungekræft

Bogen er udgivet af medicinalvirksomheden Roche A/S 2007
73 sider - 125 kr. plus forsendelse (for medlemmer af Patientforeningen Lungekræft kan bogen fås til 100 kr. plus forsendelse)
Bogen kan bestilles på www.lungekraeft.dk

SY-2008-09-82fJeg har med glæde læst "Livet med lungekræft" fortalt af 12 danskere med lungekræft og deres pårørende. Når det er med glæde, er det fordi, der er tale om et møde med nærhed og fællesskab i følgeskab med de nærmeste, når angsten og sorgen melder sig. Samtidig kommer kærligheden, håbet og viljen på banen i kampen for livet, når skrøbeligheden melder sig.

Alle historier er meget personlige og fortalt af mennesker med lungekræft eller deres pårørende. Fælles for historierne er, at fortællerne er klar over, hvor alvorlig sygdommen er, og ved, hvilken konsekvens den kan have. De viderebringer, hvor betydningsfuldt det er at få talt om det svære for på den måde at få plads til at leve livet.

Man bliver draget ind i fortællingerne, der fremstår meget nærværende, ærlige og kærlige. På den måde får man en tydelig fornemmelse af, hvor svært det er at skulle miste. Miste magten, blive den sårbare. Miste den stærke, man troede skulle være den stærke hele livet. Samtidig får man en fornemmelse af styrke, der kommer af viljen, håbet, humoren, nærværet og kærligheden, der gør nuet og livet mere intenst.

Historierne giver på hver deres måde en forståelse for, hvordan omgivelserne i form af venner, kollegaer, familie og fagfolk takler det at være tæt på. Hvor enkelt og hvor svært det kan være på én gang.

Historierne kulminerer med den sidste historie. Her er fortælleren parat til at sige livet farvel. Det er rørende, at fortælleren er i stand til at fortælle, hvad der er vigtigt i den sidste tid, at menneskeligheden, medmenneskeligheden og de små ting er så betydningsfulde, og understrege, hvor væsentligt det enkle i tilværelsen er. Der skal ikke megen fantasi til at forstå, hvor svært det kan blive, hvis ikke omverdenen er i stand til at leve op til dette.

De fine illustrationer i bogen gør den meget troværdig og i balance og understreger nærværet, sårbarheden, men også styrken. Den store omvæltning, det er, at gå fra at være rask til at være alvorligt syg, er beskrevet så fint i bogen. Den bør læses af alle, der ønsker indsigt i, hvordan man kan takle livets store spørgsmål i mødet med alvorlig sygdom.

Af Marianne Ærthøj Pedersen, afdelingssygeplejerske, ansat på Afsnit M3 (Lunge- og infektionsmedicinsk Afsnit), Regionshospitalet Silkeborg.

En skolelærer som afdelingssygeplejerske?

Søren Voxted

Den nye mellemleder

Hans Reitzels Forlag 2007
179 sider - 225 kr.

SY-2008-09-82gBogen afdækker to diskurser, som er modsatrettede:

  • Mellemlederrollen i Danmark er godt på vej til at blive professionaliseret. Ledelse er et selvstændigt fag.
  • Mellemlederen skal kende fagområdet.

Bogens tema er, at mellemledelse bør være et professionelt fag forskelligt fra fagligheden hos de ansatte. Forfatteren påpeger, at efterspørgslen er kommet via skærpet konkurrence, globalisering, teknologisk udvikling og mere komplekse regelsæt på mange områder. Ligeledes er og har der været store offentlige omstruktureringer, som har skabt et helt nyt syn på kvalifikationer og kompetencer hos mellemlederen.

Forfatteren skriver også, at man i praksis ikke er på vej mod en professionel mellemlederrolle. Medarbejderne ønsker nemlig, at lederen kender fagområdet og dermed personligt kan identificere sig med arbejdsopgaverne.

Diskrepansen mellem de to diskurser kan hænge sammen med, at mange ledere er rekrutteret til deres lederstilling på baggrund af deres faglighed. Den faglige viden er ofte mellemlederens kernekompetence, og topledelsen forventer implicit, at mellemlederne klarer driften.

Det betyder, at mellemlederen befinder sig i et krydspres mellem forventningen om at være professionel og faglig. Det at håndtere disse to meget forskellige forventninger til deres rolle fører flere steder til, at mellemlederen anlægger forskellige strategier for at få hverdagen til at hænge sammen. Dette er en dekobling. På den ene side efterlever man de ansattes ønske om faglig deltagelse og nærvær. På den anden side italesætter man, at egen organisation lever op til krav, stillet af topledelser i overensstemmelse med diskursen: Ledelse er et selvstændigt fag.

Dekobling kan i denne sammenhæng være positiv, da mellemlederen bygger bro og skaber sammenhæng mellem de to diskurser.

Bogen stopper her og efterlader den videre analyse til læseren. Efter at have læst bogen spekulerer jeg på, hvilken diskurs der vinder i fremtiden. Eller kommer der en tredje diskurs om den rigtige ledelse" Måske mødes de to diskurser og bliver integreret og nuanceret, eller også vil de to retninger tale forbi hinanden og forstærke diskrepansen.

Overvej om din næste leder skal have en grunduddannelse som arkitekt eller skolelærer. I stedet for at analysere de to skitserede diskurser beskriver forfatteren i første del af bogen forskellige teoretiske aspekter ved ledelse. Med god, gedigen sociologi og forvaltningsteori beskrives organisationer baseret på ledelse og accept af ledelse. Sidstnævnte belyses ved hjælp af Max Weber og Herbert Simons teori. Det fremhæves, hvorfor ansatte accepterer lederrollen, og at organisationer i høj grad søger legitimitet for deres handlinger frem for rationelle løsninger.

Bogen er skrevet i et læsevenligt sprog, og tabeller og figurer er fremstillet ens og i et flot layout.

Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol. og sygeplejerske. Gitte Lindermann er specialkonsulent i Region Hovedstaden og ekstern lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.