Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Bryd isolationen for ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse

Artiklen henvender sig til sygeplejersker og forebyggende medarbejdere i kommunerne, som kan være med til at forebygge somatiske og psykiske problemer, dårlig livskvalitet og indlæggelser ved at være opmærksom på det dobbelthandicap, som en kombineret høre- og synsnedsættelse er. Artiklen er desuden relevant for sygeplejersker på landets hospitaler, som støder på kommunikations- og funktionshæmmede ældre.

Sygeplejersken 2009 nr. 1, s. 42-45

Af:

Bettina U. Møller, informationsmedarbejder, cand.mag.,

Ole E. Mortensen, centerleder, cand.comm.

 

0109-42-01-2Illustration: Kristof Bien

Omkring 11.000 ældre anslås at leve med en kombineret høre- og synsnedsættelse herhjemme. Det svarer til en forekomst på 5 pct. af alle ældre over 80 år og 10 pct. i gruppen af ældre over 90 år (1,2,3,4).

Det kombinerede sansetab (se boks 1 og boks 2) har store konsekvenser for de ældre både i forhold til kommunikation, adgang til nyheder og anden information samt med hensyn til muligheden for at færdes på egen hånd. Også den fysiske og psykiske tilstand påvirkes kraftigt.

En stor del af de ældre lever med det kombinerede sansetab, uden at systemet omkring dem er bevidst om det. Måske fordi vi betragter det som en del af alderdommen, at man svækkes på syn og hørelse. Måske fordi det dobbelte sansetab forveksles med andre funktionssvækkelser, f.eks. begyndende kognitive problemer, eller måske fordi det dobbelte sansetab i situationen overskygges af andre lidelser.

BOKS 1. ALDERSBETINGET HØRENEDSÆTTELSE

 

Årsager til hørenedsættelse

Vi vil alle få en hørenedsættelse, hvis bare vi bliver gamle nok. Livet igennem går flere og flere af hårcellerne i det indre øre til grunde, og de kan ikke erstattes. Det er de celler, der registrerer de lyse toner, der først går til grunde. Det er årsagen til, at ældre får problemer med at opfatte tale, selvom de f.eks. stadig kan lytte til musik. Mange af lydene i det talte sprog ligger nemlig i det høje register, og evnen til at skelne de forskellige sproglyde fra hinanden hænger sammen med evnen til at høre lyde i dette register.

Derved får de ældre ikke den nødvendige støtte. De isolerer sig og bliver passive, og risikoen for bl.a. faldulykker, knogleskørhed, hjerteproblemer og sågar hjerneblødninger øges og dermed også risikoen for, at de ældre kommer til at kræve indlæggelse.

Vi bliver ældre og ældre, levealderen stiger, samtidig med at den relative andel af ældre i befolkningen stiger. Selvom ældre i fremtiden måske ikke vil være så nedslidte, som de hidtil har været, er der dog god grund til at tro, at vi i alderdommen fortsat vil komme til at leve med forskellige problemer, og det gælder også nedsat syn og hørelse.

Personer med synsnedsættelse vil normalt forsøge at kompensere vha. hørelsen, f.eks. i forbindelse med at færdes på gaden. Ligeledes vil personer med hørenedsættelse forsøge at kompensere vha. synet, f.eks. ved mundaflæsning som støtte for kommunikation. Men når de to sansenedsættelser optræder samtidigt, forsvinder denne mulighed for kompensation. I denne situation forstærker sansetabene hinanden, så selv en mindre hørenedsættelse og en mindre synsnedsættelse tilsammen kan give store problemer.
 

BOKS 2. FAKTA OM AMD

 
Aldersrelateret maculadegeneration, AMD, (ofte med det misvisende navn "forkalkninger på nethinden") er den hyppigste årsag til synsnedsættelse hos ældre i Danmark. Macula er den latinske betegnelse for den gule plet, hvor synet er skarpere end i noget andet område i øjet. Degeneration betyder en svækkelse eller ødelæggelse af væv. AMD medfører, at evnen til at modtage synsindtryk i den gule plet og senere i nethinden omkring den gule plet svækkes. På et fremskredent stadie kan dét, man ser på (f.eks. ansigter), helt forsvinde, så man kun kan se det, der er udenom. Synet mistes dog sjældent helt.

Sansetab påvirker dagligdagen

En række udenlandske undersøgelser viser, at en kombineret syns- og hørenedsættelse har stor indflydelse på de ældres formåen i dagligdagen både fysisk og psykisk. Derudover viser de, at der er en højere sygdomsforekomst og dødelighed blandt ældre med kombineret sansetab end blandt ældre, der ikke er ramt på både syn og hørelse.

Undersøgelser viser dog også, at man med en målrettet indsats kan komme uden om en række af de negative konsekvenser, som det kombinerede sansetab har for de ældres liv, hvis der tages højde for og i videst muligt omfang kompenseres for sansetabet (5). Dermed vil det danske sundhedsvæsen opleve en gruppe ældre, der er raskere og i højere grad aktive og selvhjulpne og med en højere livskvalitet og et tilsvarende lavere forbrug af sundhedsydelser.

Når et hørehandicap og et synshandicap optræder sammen, forstærker de gensidigt hinanden. Helheden bliver større end summen af de enkelte dele.

Øget risiko for faldulykker

Faldulykker har megen fokus i forebyggelsesarbejdet mange steder. Ældre med kombineret høre- og synshandicap har tre gange så stor risiko for at falde som ældre uden sansenedsættelser, mens risikoen for hoftebrud er to gange så stor som blandt ældre uden funktionsnedsættelserne. Personer med kombineret høre- og synsnedsættelse giver generelt oftere udtryk for problemer med at gå (over fire gange så ofte som ældre uden sansenedsættelser) (6,7,8).

Det nedsatte syn spiller uden tvivl en stor rolle i disse tilfælde. Men da risikoen for fald, hoftebrud og gangproblemer er større i gruppen af personer med kombineret høre- og synshandicap end i gruppen af personer med synshandicap alene, er årsagen altså ikke udelukkende synsproblemerne. Hørelsen spiller en vigtig rolle i forbindelse med balance og orientering, når synet er svækket.

Somatisk sygdom og dødelighed

Med alderdommen stiger risikoen for en række sygdomme og helbredsproblemer. Flere undersøgelser peger på, at risikoen for sygdomme og ulykker stiger yderligere hos ældre med et kombineret høre- og synshandicap, og det samme gælder dødeligheden (5,6,9).

Blandt ældre med kombineret syns- og hørenedsættelse er der en højere forekomst af en række somatiske sygdomme end blandt jævnaldrende uden høre- eller synsnedsættelser (6). Således var risikoen for

  • forhøjet blodtryk 1,5 gange så stor
  • hjerteproblemer 2,4 gange så stor
  • hjerneblødning 3,6 gange så stor
  • gigt 2,2 gange så stor
  • diabetes 2,1 gange så stor.

Undersøgelser tyder også på, at dødeligheden blandt ældre med kombineret høre- og synshandicap er højere end blandt andre ældre (5,9).

Der er især tre mulige forklaringer på den øgede forekomst af sygdom og dødelighed, uden at nogen af dem dog er bevist.

Den ene er, at man kan være genetisk disponeret for forskellige lidelser på måder, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Der er påvist en sammenhæng mellem aldersbetinget hørenedsættelse og aldersrelateret maculadegeneration (AMD, se boks 2) således at ældre med AMD har større risiko for også at have en hørenedsættelse end ældre uden AMD (10). Hvis denne sammenhæng er genetisk, kan man forestille sig, at den også kan medføre problemer i andre organer.

Den anden mulighed er, at man gennem livet kan have været udsat for faktorer som f.eks. rygning eller toksisk påvirkning som både kan have indflydelse på syn og hørelse og på udvikling af visse sygdomme. Og den tredje er, at et kombineret høre- og synshandicap påvirker den generelle livskvalitet, humøret, funktions- og aktivitetsniveauet og de sociale relationer, alt sammen faktorer, som har afgørende indflydelse på sygdom og dødelighed blandt ældre.

Kognitive problemer kan skyldes isolation

For ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse kan situationen forværres yderligere pga. kognitive problemer.

Kognitive problemer forekommer to-fire gange hyppigere blandt ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse end blandt deres jævnaldrende normalthørende og -seende (6,11,12,13,14). Også i forhold til ældre, som kun er synshæmmede eller hørehæmmede, er forekomsten højere hos ældre med kombinationen af de to sansetab.

Dette billede tegner sig, både når de ældre selv skal vurdere deres kognitive formåen, og når der bruges test som Mini-Mental State Examination (MMSE) og Short Portable Mental Status Questionnaire (SPMSQ) til at fastslå tegn på kognitive problemer.

Ligesom det er tilfældet med somatisk sygdom, er årsagerne til sammenhængen mellem kognitive problemer og kombineret høre- og synsnedsættelse ikke endeligt fundet. En nærliggende forklaring er dog den isolation og inaktivitet, mange ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse oplever, med ingen eller kun vanskelig kommunikation med andre og begrænset adgang til nyheder og anden information. At være afskåret fra input og ydre stimuli kan givet have indflydelse på en persons kognitive formåen.

Dette understreger vigtigheden af, at man er ekstra opmærksom på risikoen for kognitive problemer blandt ældre med et kombineret høre- og synshandicap, og at man samtidig er opmærksom på, at kombinationshandicappet ofte kan forveksles med kognitive problemer (se boks 3). 

BOKS 3. IDENTIFIKATION AF KOMBINERET SYNS- OG HØRETAB

 
Fem punkter, der er værd at huske for den sygeplejerske, som arbejder med ældre:

  • Høre- og synsproblemer hos ældre udvikler sig ofte langsomt over flere år.
  • Regn ikke med, at den ældre selv er opmærksom på sine fremadskridende syns- og høreproblemer.
  • Hvis den ældre begynder at trække sig tilbage og isolere sig, kan det være et tegn på høre- og synsproblemer.
  • Forvirring og depressionslignende symptomer kan være tegn på høre- og synsproblemer.
  • Den ældre kan have sygdomme eller andre helbredsproblemer, som overskygger en kombineret høre- og synsnedsættelse.

Også forekomsten af et andet fremtrædende psykisk problem hos ældre er markant højere hos ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse. Forekomsten af depressive symptomer er nemlig omkring dobbelt så stor blandt disse i forhold til ældre uden sansetab (6,15,16). Der er med andre ord al mulig god grund til at identificere og hjælpe disse ældre.

Bettina U. Møller er ansat som informationsmedarbejder på Videnscentret for Døvblindblevne. 
Ole E. Mortensen er ansat som centerleder på Videnscentret for Døvblindblevne. 

Videnscentret for Døvblindblevne formidler viden og information om døvblindhed og mennesker (både unge og ældre), som på et tidspunkt i deres liv får en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse.

Litteratur

  1. Bergman B, Rosenhall U. Vision and hearing in old age. Scand Audiol 2001;30:255-63.
  2. Lyng K, Svingen EM. Kartlegging av alvorlig, kombinert sansetab hos eldre. NOVA Rapport 9/01, 2001.
  3. Edmund C. Synshandicappede i Danmark - antal og årlig tilgang. Værn om Synet 2005;2:16-19.
  4. Hietanen A, Era P, Henrichsen J et al.: Hearing among 75-year-old people in three Nordic localities: a comparative study. Int J Audiol 2005;44:500-08.
  5. Appolonio I, Carabellese C, Frattola L et al. Effects of sensory aids on the quality of life and mortality of elderly people: A multivariate analysis. Age Ageing 1996;25(2);89-96.
  6. Crews JE, Campbell VA. Vision impairment and hearing loss among community-dwelling older Americans: Implications for Health and Functioning. Am J Public
  7. Health 2004;94:823-29.
  8. Reuben DB, Mui S, Damesyn M et al. The prognostic value of sensory impairment in older persons. J Am Geriatr Soc 1999;47(8);930-5.
  9. Keller BK, Morton JL, Thomas VS et al. The effect of visual and hearing impairments on functional status. J Am Geriatr Soc 1999;47(11);1319-25. 
  10. Lee DJ, Gómez-Marín O, Lam BL et al. Severity of Concurrent Visual and Hearing Impairment and Mortality: The 1986-1994 National Health Interview Survey. J Aging Health;19(3):382-96.
  11. Klein R, Cruickshanks KJ, Klein BE et al. Is age-related maculopathy related to hearing loss" Arch Ophthalmol 1998;116(3):360-5.
  12. Brennan M, Su YP, Horowitz A. Longitudinal associations between dual sensory impairment and everyday competence among older adults. J Rehabil Res Dev. 2006;43(6):777-92.
  13. Laforge RG, Spector WD, Sternberg J. The Relationship of Vision and Hearing Impairment to One-Year Mortality and Functional Decline. J Aging Health 1992;4:126-48.
  14. Tay T, Wang JJ, Kifley A et al. Sensory and Cognitive Association in Older Persons: Findings from an Older Australian Population. Gerontology 2006;52(6):386-94.
  15. Lin MY, Gutierrez PR, Stone KL et al. Vision impairment and combined vision and hearing impairment predict cognitive and functional decline in older women. J Am Geriatr Soc 2004;52(12):1996-2002.
  16. Lupsakko T, Mantyjarvi M, Kautiainen H et al. Combined hearing and visual impairment and depression in a population aged 75 years and older. Int J Geriatr Psychiatry 2002;17(9):808-13.
  17. Capella-McDonall ME. The effects of single and dual sensory loss on symptoms of depression in the elderly. Int J Geriatr Psychiatry 2005;20(9):855-61.
ENGLISH ABSTRACT

Møller BU, Mortensen OE. Combatting the isolation of combined sight- and hearing-impaired senior citizens. Sygeplejersken 2009;(1):42-5.

The main message of the article is that nurses should be aware of tracing elderly citizens with combined sight and hearing impairment. Dual sensory impairment entails an increased risk of falling, isolation, reduced quality of life and mental problems. The article contains five pieces of good advice for nurses who encounter elderly people in connection with their work and thus have the potential to act on dual sensory impairment.

Key words: Sight and hearing impairment, combined sensory impairment, prevention.