Sammenhængen mellem tryghed og social kapital - en udfordring i alderdommen

Foto: iStock

En grundliggende tryghedsfølelse er en væsentlig parameter for menneskers evne til at håndtere de udfordringer, som sygdom, aldring og institutionsanbringelse repræsenterer. Forståelse for, hvilke faktorer der påvirker trygheden, er således af sygeplejefaglig interesse.

En aktuel undersøgelse af danskernes tryghed udført af RUC-forskere for Trygfonden har belyst sammenhænge mellem tryghed og social kapital (1). Resultaterne tyder på, at der er grund til at lægge betydelig vægt på eksistens og kvalitet af patientens netværk ved planlægningen af den sygeplejemæssige indsats.

Undersøgelsen havde til formål at belyse sammenhængen mellem danskernes tryghed og sociale kapital, dvs. sociale netværk spændende fra den nærmeste, kernefamilien, over venner og kolleger til foreninger og idébetonede tilhørsforhold, f.eks. politiske eller religiøse fællesskaber, set i kombination med netværkenes ressourcer og pålidelighed.

Definition på social kapital

Begrebet social kapital har fundet stigende anvendelse i samfundsvidenskaberne i de senere år. Det er ofte defineret som summen af tillidsrelationer mellem mennesker (familie og civilsamfund) samt mellem borgere og myndigheder. Omfattende internationale undersøgelser har påvist klare sammenhænge mellem graden af social kapital og faktorer som folkesundhed, tilfredshed og god regeringsførelse (2,3,4).

Et centralt element i denne undersøgelses definition af tryghed var, at man ikke alene skulle indgå i tillidsbaserede sociale netværk, men at netværkene også var stærke nok til, at man kunne regne med hjælp, når der var brug for det. Det være sig i form af vigtig information, dækning af sociale behov, hjælp ved sygdom, emotionel eller økonomisk støtte under kriser eller mht. oplevelse af sikkerhed i nærområdet. Tilgangen var således realistisk ved at forholde sig kontant til værdien af social kapital i lighed med økonomisk kapital.

Nogle af de ovennævnte behov kan velfærdsstaten dække for én, men de fleste kræver ét eller flere fungerende netværk. Tryghed i denne forstand ligger tæt op ad, hvad der også betegnes som tilfredshed, livskvalitet eller lykke.

Undersøgelsen relaterer således til sygeplejefaglig litteratur, hvor tryghed ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt typisk knyttes til patienters adgang til ressourcer og evne til at mestre situationer (5) samt til betydningen af, om sygdommen er begribelig, håndtérbar, og om patienten oplever en mening med livet (6).

Kvalitativ og kvantitativ metode i kombination
Hovedundersøgelsen kombinerer kvalitativ og kvantitativ metode og blev gennemført ved interview med syv fokusgrupper på hver 8-11 personer. Grupperne var udvalgt til at repræsentere social spredning i Danmark. De syv grupper bestod af:

1. Ældre, Gladsaxe
2. Midaldrende kunstnere, Nørrebro
3. Midaldrende, villakvarter, Slagelse
4. Midaldrende indvandrere, Roskilde
5. Unge studerende, Vesterbro
6. Yngre, Greve
7. Socialt Udstødte.

Desuden blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse omfattende 737 personer i Roskilde Kommune, der minder om dansk sociologisk gennemsnit. Materialet dækker alder, indkomst, tryghedsoplevelse og en kategorisering af respondenternes sociale netværk.

I tilfælde af tvivl om fortolkning blev der foretaget opfølgningsinterview. I den samlede analyse er de kvalitative resultater anvendt som støtte til supplerende og nuancerende fortolkning af de kvantitative resultater.

Endelig blev der gennemført en supplerende analyse af tryghed og utryghed blandt institutionsanbragte mennesker på baggrund af fokusgruppeinterview kombineret med eksisterende litteratur.

Undersøgelsens formål er primært indikativ. Den tjener til at fremkomme med begrundede antagelser om sammenhænge mellem oplevet tryghed og social kapital.

I det følgende refereres de generelle resultater kort, hvorefter der fokuseres på de udfordringer mod trygheden, som fremkommer af aldring, sygdom og institutionsanbringelse. I det konkluderende afsnit diskuteres den mulige sygeplejefaglige betydning af resultaterne.

Resultater
Resultaterne er ret positive vedrørende danskernes tryghed, når befolkningen inddeles i fire grupper, nemlig dem med:

1. Stor tryghed, som indgår i flere ressourcestærke netværk, de kan regne med (59 pct.).
2. Middel tryghed, som har ét stærkt netværk eller flere mindre stærke (25 pct.).
3. Begrænset tryghed, som kun har ét netværk, der ikke er alt for stærkt (11 pct.).
4. Manglende tryghed, som er ensomme, og hvis velfærd afhænger af den offentlige indsats (5 pct.).

Det vigtigste netværk er for de fleste også det nærmeste: Ægtefællen/partneren og den øvrige nære familie. Dernæst er det i nævnte rækkefølge venner, kolleger, dem man deler interesser med og fjernere familie. Men har man ikke nogle af disse netværk, rykker de andre selvsagt frem i betydning.

Det forholder sig dog anderledes med en indvandrergruppe, hvor familien i form af slægten har størst betydning, og hvor venskabsrelationer primært opbygges i forhold til familie og slægt frem for i forhold til kammerater.

Det er værd at bemærke, at over et niveau på 200.000 kr. synes husstandsindkomst ikke at have nogen identificérbar rolle for fordelingen i tryghedshierarkiet. Groft sagt er social kapital altså mere vigtig for trygheden end økonomisk kapital i alle andre økonomiske kategorier end lavindkomstgruppen, hvor manglende tryghed er klart overrepræsenteret.

Tryghedshierarkiet

Konklusionen synes at være, at det står ganske godt til med danskernes tryghed, hvad der harmonerer med gentagne internationale undersøgelser, hvor danskerne udpeges til verdens lykkeligste folk. Ikke kun pga. velfærdsstaten, men også pga. individernes egen sociale kapital, hvor det måske spiller en rolle, at Danmark er foreningernes land - eller med et mere moderne udtryk, vi har tradition for at netværke.

Der er dog også i Danmark en befolkningsandel inden for alle aldersgrupper med begrænset eller manglende tryghed. Den repræsenterer dels den minoritet af udstødte, som aldrig har fået opbygget solide netværk, dels dem som er ramt af alvorlig sygdom og ægtefælles død, hvad der kan ryste en person og dennes netværk. Desuden kan sociale begivenheder som skilsmisse, fyring og økonomisk fallit gå voldsomt ud over netværkene. Når sådanne udfordringer materialiserer sig, er der risiko for at falde ned igennem grupperne i tryghedshierarkiet.

Aldring kan reducere tryghed

For mange har aldringen en tendens til at reducere social kapital og tryghed. Billedet er dog nuanceret, idet den mest trygge aldersgruppe er de 60-70-årige. Efter de 70 år begynder det at gnave i den sociale kapital, og efter 80 år accelereres effekten heraf, så et flertal af undersøgelsens deltagere over 80 år oplever et fald i tryghedshierarkiet. Beherskelse af moderne kommunikationsteknologi, e-mail, internet og mobiltelefon som et middel til øget kontakt og sikkerhed synes at have positiv betydning for trygheden hos ældre mennesker. Disse resultater er i overensstemmelse med og præciserer Ældre Sagens omfattende undersøgelse af ældres forhold (7).

Undersøgelsen giver dog ikke belæg for nogen direkte, lineær sammenhæng mellem social kapital og tilfredshed med livet hos ældre. Materialet understøtter, at de to størrelser er forbundne, men tyder på forekomst af mellemliggende variable.

To grupper ældre (hver på ni personer) havde således en nogenlunde identisk fordeling mht. køn, indkomst og alder og var begge præget af dårligt helbred og alvorlig sygdom. Personerne i den første gruppe oplevede stor til middel tryghed og havde trods alt betydelig tilfredshed med deres tilværelse, mens den anden gruppe oplevede manglende tryghed og lav tilfredshed med tilværelsen. Supplerende interview indikerer en sammenhæng i retning af, at nogle ældre mennesker opretholder en subjektiv tryghedsfornemmelse trods vanskelige vilkår, tilsyneladende ikke så meget baseret på den aktuelle situation som på, hvad man kunne kalde deres erfarings- eller erindringstid, renterne af deres tidligere sociale kapital.

Sygdom og plejehjem udfordrer trygheden

En fokusgruppe behandlede betydningen af den sociale kontekst for tryghed, når man er ramt af alvorlig sygdom eller svækkelse, hvor skabelsen af social kapital bliver svær, og man overgår fra at være producent til forbruger af social kapital. Social kapital skabes overvejende, når mennesker interagerer frit i et lige bytte, som f.eks. når venner på skift inviterer hinanden til middag. Sygdom og svækkelse reducerer mulighederne for denne interaktion.

Såvel for syge i eget hjem som ved udskrivning fra hospital berøres identiteten ikke for de trygge, som er dem, der har en social kontekst, der kan reetableres. Utrygge patienter har ikke denne kobling. De udtrykker typisk oplevelse af uhåndtérbare forhold, krise i tilhørsforhold og manglende tilfredshed med tilværelsen.

Af en undersøgelse bl.a. baseret på gennemgang af journaler for udskrevne hospitalspatienter (8) fremgår, at det er afgørende for patienter at komme tilbage til den sociale ramme, rutiner i hjemmet og mulighed for at dyrke deres interesser ved hjemkomst fra hospital efter alvorlig sygdom. Disse tilhørsforhold reetablerer den sociale kontekst og gør det muligt for patienterne at føle tryghed.

Vennerne forsvinder

Resultater fra fokusgruppeinterview med beboere og personale på et plejehjem tyder på, at den sociale kapitals logik fortsat gør sig gældende for beboerne. Som hovedregel besøger familiemedlemmer deres plejehjemsanbragte relativt hyppigt. Derimod er det ikke ofte, at venner eller tidligere arbejdskammerater kommer på besøg. De ydre netværk er mindre stabile, også af den enkle årsag at familien fornyer sig, mens de jævnaldrende gradvist afgår ved døden eller svækkes. Som regel er det således en familiemæssig social kapital, der kan forbruges til sidst i livet, hvorimod den, som kan være oparbejdet gennem et langt livs deltagelse i f.eks. foreningslivet, ikke overlever udfordringerne i de seneste livsfaser.

For de demente plejehjemsbeboere udfordres identiteten, idet erindringen om, hvem man er eller var, glider ud, og gamle tilhørsforhold svækkes, mens man oplever en ny social kontekst, hvor andre beboere og personale er vigtige aktører. Også for de demente er det sidste, de glemmer, imidlertid familien - selv hos svært demente er dette tilhørsforhold en sidste line tilbage. I svære tilfælde, men sjældent, brænder den familiemæssige støtte også ud på grund af det overskud, det kræver fortsat at relatere til en person, som ændrer personlighed og kan reagere aggressivt.

Fra individuel mestring til tillid til andre

I sygeplejefaglig litteratur er der naturligt nok fokus på individet. Denne undersøgelse har taget udgangspunkt i den sociale kontekst for tryghed. Hvor vægten i sygefaglig litteratur ligger på mestring, bygger tilgangen her på afprøvet tillid/social kapital. Forskellen er vigtig, da man i tillidsrelationen afgiver beslutningskontrol til en anden i en behovssituation, hvorimod mestring udøves af individet selv. Mestring kunne indebære, at en udskrevet patient selv er i stand til at opsøge social kontakt f.eks. ved at deltage i et arrangement, som andre afholder, mens fungerende social kapital indebærer, at andre sørger for den udskrevnes sociale kontakt ved at komme på besøg.

Hvor der ikke er noget modsætningsforhold mellem de to tilgange, peger resultaterne dog i retning af, at betydningen af den eksisterende sociale kapital næppe kan overdrives i forbindelse med, hvilke støtteforanstaltninger syge eller hjemsendte har behov for. Ved eksempelvis udskrivning efter kræftbehandling fra hospital synes det afgørende således ikke at være, om patienten selv kan mestre situationen, men om patientens familie kan.

Lommer af teknologisk svage ældre

I den udstrækning, man lægger vægt på den sociale kapitals betydning, vil det selvsagt være naturligt at se eventuelle mangler som en udfordring til tilvejebringelse af mulige kompensatoriske foranstaltninger. Afgørende for trivsel hos personer med manglende tryghed og uden substantiel social kapital, hvis beskedne andel af befolkningen vokser, når man kommer højt op i alderen, synes således at være kompensatoriske foranstaltninger, som i praksis kan dreje sig om beskyttede boliger eller, ultimativt, plejehjemsanbringelse. For i øvrigt velfungerende personer med svag social kapital kan peges på hjælp til at beherske forskellige ældrespecifikke måder at skabe social kapital på (f.eks. luftning af husdyr). Informationsteknologiens indtog i samfundet har efterladt lommer af teknologisk svage ældre, og der foreligger en væsentlig udfordring i udvikling af ældretilpasset teknologi for internet (store bogstaver!) og mobiltelefon.

Vægten på den sociale kapitals betydning kan siges at være af en noget deterministisk karakter, da såvel kapitalen selv som dens eventuelle senere renter i form af et ressourcerigt erindringsliv er noget, man kan have været så heldig at skaffe sig i sine aktive, raske år, mens det som hovedregel i dag er sværere, når man er blevet gammel og/eller alvorligt syg.

Man kan udlede, at det betaler sig at hæge om sin sociale kapital, tage den alvorligt og pleje den, da det åbenbart er med trygheden som med lykken, den er hverken gods eller guld, når først man allerede har en smule gods og guld, vel at mærke. I forlængelse af denne tankegang ser det ud, som om ens muligheder for at mestre aldringens og sygdommens udfordringer afhænger ganske meget af den opsparede sociale kapital fra det liv, man har levet.

Man skal selvsagt ikke drage for firkantede konklusioner af en undersøgelse som den her refererede. Som nævnt behandler den således betydningen af social kapital i en konkret, realistisk forstand, ikke den mere vidtgående betydning, som etiske, religiøse og politiske tilhørsforhold kan udgøre. Sådanne tilhørsforhold kan have stor betydning for den faktor, som også fremhæves som betydningsfuld for mestring i sygeplejelitteraturen, nemlig den gave det er at kunne se en mening med ens liv, uanset hvordan det arter sig, og uanset om den konkrete sociale kapital måske er ringe.

Gunnar Olesen og Jørn Støvring er eksterne lektorer og Jens Rudbeck adjunkt ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter.

Litteratur

1. Rudbeck J, Støvring J. Den sociale kontekst for tryghed og utryghed, Trygfonden 2008. (Her forefindes oversigt over bl.a. det statistiske materiale, som ligger til grund for den kvantitative del af denne undersøgelse). Undersøgelsen er tilgængelig på Trygfonden.dk.
2. Helliwell JF. Social Capital, the Economy and Well-Being. New York. 2005. Tilgængelig på www.google.com > social capital, the economy and well-being 
3. Putnam RD. Bowling alone, New York. New York, Simon & Schuster; 2000. 
4. Putnam, RD, Helliwell J F. The social context of well being. Philosophical Transactions of the Royal Society B 2004. 
5. Kristoffersen NJ, Nortvedt F, Skaug E (red.) Grundlæggende Sygepleje 3, København, Munksgård, 2006. 
6. Antonovsky A. Health, Stress and Coping, New Perspectives on Mental and Physical Well-Being. San Francisco: Jossey Bass; 1979. 
7. Lyhne J. Nye tider - nye ældre, Ældre Sagens Fremtidsstudie, København, Ældre Sagen; 2006. 
8. Marianne Linnet Rasmussen. Det gode udskrivningsforløb. Hvilke faktorer har betydning for, om patienten oplever tryghed/utryghed i forbindelse med udskrivelse fra hospitalet. Kvalitetsudviklingsprojekt, Københavns Amtssygehus, Herlev; 1998, upubliceret. Fås ved henvendelse til forfatteren på e-mail: ML@syrask.dk