Sygeplejersker skal turde høre svaret

Raja Gani Kadam, 62 år, ni år i Danmark

"Hver dag kommer lægerne og sygeplejerskerne og tjekker mig," siger Raja Gani Kadam, som lider af astma og kronisk hepatitis C. Kirkens sundhedspersonale hjælper med at holde styr på tabletter og inhalationsmedicin. En del af behandlingen for leverbetændelse foregår på hospitalet. "Der går jeg selv hen," siger Raja Gani Kadam og viser flere breve fra sine læger frem. De afslører, at Raja Gani Kadams sygdomshistorie også tæller hjerteproblemer og mavesår. Foto: Thomas Tolstrup .

En lyseblå skjorte kan fremkalde forfærdelige minder. Det gør den i hvert fald for en bosnisk kvinde. Hun sidder i receptionen på Center for Traume- og Torturoverlevere i Vejle og venter på, at det bliver hendes tur til at tale med sin psykolog.

Pludselig kommer en mand ind ad døren. Han arbejder for energiselskabet og skal aflæse elmåleren. Derfor har han en lyseblå skjorte på - med skulderstropper ligesom på en uniform. Og derfor går den bosniske kvinde amok, da hun ser ham. Hysterisk prøver hun at gemme sig bag en radiator.

Kvinden lider af posttraumatisk stress-syndrom, PTSD. Hun kæmper med reaktioner på traumer, som stammer fra hendes oplevelser under krigen på Balkan. Hun er ikke alene. PTSD rammer op mod 73 pct. af alle flygtninge og op til 10 pct. af de danske krigsveteraner.

Derfor møder næsten alle sygeplejersker en patient med symptomerne i løbet af deres arbejdsliv. Alligevel får ofrene sjældent den behandling, de har brug for.

For sygdommen er lige så snedig, som den er alvorlig: Den trækker en hale af psykiske diagnoser og somatiske lidelser i sit kølvand. På én gang invaliderer den sine ofre - men maskerer sig, fordi følgesygdommene stjæler opmærksomheden fra det traume, der ligger bag.

Det fortæller psykolog Jens Hardy Sørensen. Han arbejder som forskningsleder på Center for Traume- og Torturoverlevere i Region Syddanmark. I Danmark er han blandt dem, der ved mest om forskningen i PTSD.

Derfor kender han sygdommens særlige karakter. Han ved også, hvordan sygeplejersker og sundhedspersonale skal lære at spotte traumerne, så patienterne bliver behandlet.

Som en glohed vulkan

Det er vigtigt. For PTSD er en alvorlig diagnose. Forskningslederen fortæller, at lidelsen er mere ødelæggende end en svær personlighedsforstyrrelse.

Den bliver konstateret, når et offer for en traumatisk begivenhed udviser bestemte symptomer. Symptomerne er dønninger. De kommer efter kroppens reaktion på en krise.

Det hele foregår i hjernen. I en lille struktur med form som en mandel, amygdala. Når verden føles som et minefelt, slår amygdala alarm.

"Den begynder at mobilisere øget hjerterytme og muskelspænding. Du sveder, du koncentrerer dig: Hvor er faren, hvordan kan jeg undgå den"" forklarer Jens Hardy Sørensen.

Tilstanden hjælper kroppen, så ofret undgår faren. Problemet opstår, hvis alarmen ikke gearer ned. Så er amygdala som en vulkan i evigt udbrud: Stresshormoner suser rundt i kroppen. De giver mareridt og halvpsykoser. Amygdala selv gløder rødt. Den svitser de andre strukturer, som ligger omkring den inde i hjernen.

Jens Hardy Sørensen beskriver, hvad der sker: "Du kan ikke orientere dig, og du kan ikke huske: "Var det i går, jeg talte med dig? Hvor ligger Føtex?" Du bliver simpelthen syg af den konstante alarmtilstand," siger han.

For halvdelen af traumepatienterne forsvinder symptomerne dog igen. Men for den anden halvdel sker det ikke. Når PTSD bliver permanent, risikerer patienten at være tabt for altid.

Tikkende bomber

Afghanistan og Palæstina er to mellemøstlige lande. Begge er brændpunkter for krig og konflikt. Det har de været i mange år. Derfor er de også storproducenter af flygtninge med kronisk PTSD.

Psykologen forklarer, hvordan PTSD i højere grad bider sig fast hos mennesker, som lever i kaos i lange perioder: Som legoklodser i en stabel hober stressen sig op. Til sidst har amygdala kogt så længe, at hjernen er brændt for alvor.

"Det er ikke bare sådan, at du har det skidt eller er lidt forstyrret. Det er en neurologisk ret svær skade, der opstår ved kronisk PTSD," siger Jens Hardy Sørensen.

Når det sker, deler sygdommen sig i to grene. I fagsprog hedder de to tilstande flight og fight. Selv om strategierne er stik modsatte, er de lige farlige.

Flight-tilstanden handler om, at ofrene prøver at flygte fra den fare, som amygdala advarer om. Det kan de bare ikke. Derfor går de ind i sindet. Jens Hardy Sørensen kalder tilstanden "en slags selvmord": Tomme og handlingslammede lader ofrene livet stå til.

Fighterne er lige så magtesløse over for den fare, de føler. Men som hos truede dyr falder valget på et angreb: "En kat kan finde på at springe på dig, selv om den ikke har en chance. Den gør det bare. Det er en overlevelsesstrategi," siger Jens Hardy Sørensen.

Dét gør fighterne farlige. Som "tikkende bomber" går de pludselig amok på andre. Eller de planlægger angreb for at skade det samfund, der er genstand for vreden.

For begge grupper gælder dog, at den kroniske PTSD trækker en hale af andre diagnoser i sit kølvand. De gør på én gang sygdommen værre - og meget svær at spotte.

Sygeplejersker skal spørge

De fleste sygeplejersker møder en patient med PTSD før eller siden. Det er bare ikke sikkert, at hun ved det.

For ligesom ofre for incest skammer patienterne sig over de oplevelser, de ikke kan ryste af sig, fortæller psykologen. Først når årerne kalker til, eller smerterne flår i kroppen, opsøger de læge og hospitaler.

80 pct. af alle, som får kronisk PTSD, har mellem to og fire andre diagnoser oveni. En del af diagnoserne er psykiske som angst og personlighedsforstyrrelser. Andre gange kommer patienten med fysiske sygdomme, som er en direkte konsekvens af PTSD.

Jens Hardy Sørensen fortæller om patienter, som klager over stærke smerter. De har ondt i kroppen, ondt i leddene og er forpint af kramper. Men i virkeligheden stammer de fysiske lidelser fra en psyke under pres.

"Psykisk smerte, som følger af ensomhed og utryghed, ses lige så tydeligt i en hjernescanner, som hvis du fik en kniv i ryggen," siger psykologen.

Som et korthus, der vælter, følger den ene sygdom på den anden. Alarmtilstanden giver overaktivitet af hjertet, som leder til forhøjet puls og blodtryk. Det giver sukkersyge - og sådan bliver det ved.

Derfor skal sygeplejersker lære at kende symptomerne på PTSD, fastslår psykologen. De skal vide, at søvnbesvær, sukkersyge og mavekramper kan være brikker i et sygdomsbillede, som er mere komplekst, end det umiddelbart ser ud. De skal bruge deres viden til at spørge ind til patientens baggrund og oplevelser.

Men først og fremmest skal sygeplejersken turde høre svaret. Og det er lettere sagt end gjort. Fra voldtægt til tortur og afhuggede lemmer. Der kan komme hvad som helst.

Zahida Sadiq, 36 år, syv år i Danmark
Zahida Sadiq kigger apatisk ud i luften og lader sin mand, Hazhar Jaaf, oversætte, hvad hun siger: "Jeg har astma, allergi og ondt i armen. Lægerne siger, det er, fordi der ikke er plads til blodet, og at jeg skal opereres." I kirken undværer Zahida Sadiq dog det meste medicin - også sin Cipralex mod panikangst og depression. Alligevel hjælper kirkens sundhedsgruppe: "Når de psykiske problemer er rigtig slemme, passer de på mig. De giver mig massage mod min hovedpine, så den ikke vokser." Foto: Thomas Tolstrup