Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken - 2009 - 12

Download
Sygeplejersken_2009_12 - magasinforsiden

Baggrund

Sygeplejersker skal turde høre svaret

Torturoverlevere. Syv ud af 10 flygtninge i Danmark lider af svære traumer, som trækker en hale af psykiske og somatiske sygdomme efter sig. Men i sundhedssystemet er traumerne usynlige.

Angsten ødelægger kroppen

Små tegn. Amala sad syv år i fængsel i Irak og fik massive traumer. Nu behandler et team af specialister de sygdomme, som fulgte efter. Men der mangler en brik i behandlingen: Traumeeksperterne savner sygeplejersker i de tværfaglige forløb.

Ny medicin har gjort gigt til et populært speciale

Gensplejsede lægemidler. Den biologiske gigtbehandling har betydet ikke mindre end en revolution i behandlingen af gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og Bechterews sygdom. Sygeplejen er omdrejningspunktet i den ambulante gigtbehandling på Frederiksberg Hospital.

En livline til gigtafdelingen

Et godt liv. Skuespilleren Lise-Lotte Lohmann skrantede i månedsvis, før den rigtige diagnose, leddegigt, blev stillet på Frederiksberg Hospital. I dag er hospitalet nærmest hendes andet hjem.

Stop amning efter fire måneder

Kemi i mælken. Kvinder bør stoppe med at amme efter fire måneder, så barnet ikke får en højere koncentration af farlige kemiske stoffer i kroppen end moderen, mener Allan Astrup Jensen, der hos Force Technology i Brøndby forsker i stoffers ophobning i mennesker.

Sygeplejerskernes markante formænd

Siden 1941 har Dansk Sygeplejeråd kun haft fire formænd, for et par af dem har været langtidsholdbare ud over det sædvanlige. De fire nærmeste forgængere til Dansk Sygeplejeråds kommende formand havde forskellige mærkesager og udfordringer.

Tema om integration

Boom af udenlandske sygeplejersker i Danmark

Kolleger. 500 udenlandske sygeplejersker fik arbejde i Danmark sidste år, viser nye tal fra Dansk Sygeplejeråd. Tallene viser, at mange østeuropæiske sygeplejersker bliver, mens hovedparten af de svenske og norske sygeplejersker rejser hjem igen.

Det personlige drive er afgørende

Vilje. Det er ikke nationaliteten, men den enkelte sygeplejerskes personlige motivation, der afgør, om ansættelsen af en udenlandsk sygeplejerske bliver en succes, lyder meldingen fra flere hospitaler.

Svært at falde til i Danmark

Tilpasning. Det er nu et år siden, den 34-årige Adrienn Németh kom til Danmark fra Ungarn for at arbejde som sygeplejerske. Hun ønsker at blive i Danmark, men savner sin familie.

Kollegerne er jættesøde

Gevinst. Christina Follrud tager hver dag turen over Sundet for at arbejde som anæstesisygeplejerske på Gentofte Hospital, og hun er faldet godt til på afdelingen.

Fag

Patienters retssikkerhed overtrædes ved brug af it-redskaber

Artiklen henvender sig til sundhedspersonale, der anvender it i patientplejen. Hovedbudskabet er, at patientens retsstilling ikke understøttes fuldt ud i de eksisterende it-systemer i sundhedsvæsenet. Patienterne vildledes af sundhedslovens ordlyd, hvis dette foregives, ligesom de professionelle uforvarende overtræder lovgivningen. Artiklen er skrevet på baggrund af forfatternes masterprojekt i sundhedsinformatik.

Seksualitet hos den kronisk nyresyge patient

Artiklen henvender sig til alle sygeplejersker. Hovedbudskabet er, at det gennem holdningsbearbejdning og undervisning er muligt at integrere patienters seksualitet i sygeplejen på lige fod med andre behovsområder. Artiklen er skrevet på baggrund af erfaringer fra nefrologisk afdeling, Aalborg Sygehus.

Magt i den motiverende samtale

Artiklen henvender sig til alle, der arbejder med sundhedsfremme. Hovedbudskabet er, at de professionelles bekymring for styring og kontrol i det sundhedsfremmende arbejde er overdrevet. Artiklen udspringer af forfatternes kandidatafhandling i folkesundhedsvidenskab.

I HVERT NUMMER

Faglig information

Marte Meo som metode til kompetenceudvikling

Indlægget henvender sig til ledere, som ønsker at udvikle medarbejdernes kompetencer. Det beskriver et konkret projekt og anbefaler brug af Marte Meo til at styrke medarbejdernes kompetencer.