5 faglige minutter: Det spæde barn i sparekløften

Familiens lille ny ligger afklædt på puslebordet. Han har været igennem alle de prøvelser, en sundhedsplejerske udsætter et lille barn for ved første besøg. Tilbage er kun det, som forældrene med spænding har ventet på, nemlig:

"Hvad siger vægten?"

Gys. Den siger for lidt. Der er endnu et godt stykke vej til fødselsvægten.

Tankerne kører speedway i sundhedsplejerskens hoved. Hvordan nu få dette formidlet på den mest nænsomme måde og sådan, at der stadig er skabt forbindelse til forældrenes hørecenter" Forældrene har rustet sig. De er glade for, at vægten trods alt viser mere end ved udskrivelsen fra hospitalet. De fortæller om tiden efter fødslen. Den lille fik efter få timer vejrtrækningsproblemer og blev indlagt på neonatalafdelingen. Det var svært at få amningen i gang. "Personalet havde meget travlt. De strøg ned ad gangene som hvide spøgelser. Stak indimellem hovedet ind på stuen og spurgte: "Har du ammet?"

Og væk var de igen, førend jeg nåede at svare," fortæller moderen.

"Det var helt anderledes, da jeg fødte vores første barn. Dengang var der personale til at hjælpe, og jeg blev først sendt hjem, da min søn og jeg havde fundet ud af det der med at amme."

Sundhedsplejersken står og laver lidt tåøvelser, før hun får sagt: "I vil også opleve, at sundhedsplejersken har mindre tid denne gang, end da I fik første barn. Når jeres barn har nået fødselsvægten og er begyndt at tage på, vil I først se mig igen, når han skal til at have skemad."

Magasinet "Mama" offentliggjorde i foråret en undersøgelse, som viste, at en stor procentdel af mødre efterspurgte flere besøg af sundhedsplejersken. Hvorfor det forholder sig sådan, kan der kun gisnes om, da undersøgelsen ikke besvarede det spørgsmål. Et realistisk bud er, at forældre og børn er havnet i en sparekløft imellem regioner og kommuner. Inden for de sidste år har regionerne svunget sparekniven over barselsplejen på hospitalerne. Sengepladser og indlæggelsestid er blevet kraftigt reduceret. For få år siden havde en førstegangsfødende tilbud om at være indlagt i fem dage og få hjælp til at få amningen etableret. Senest har et af de store hovedstadshospitaler annonceret, at flergangsfødende udskrives fire timer efter fødslen. Kommunalreformen har i de fleste kommuner medført betydelige besparelser og forringelse af servicen til børn og forældre. De syv besøg af sundhedsplejersken i barnets første leveår er i mange kommuner reduceret til tre-fire besøg.

De to parallelle sparespor er konstrueret af præcis de samme politikere, som hver for sig, centralt og decentralt, har tilsluttet sig WHO's ammeanbefaling som grundlaget og udgangspunktet for sundhed og trivsel for det spæde barn. Der er bred enighed om, at de budgettunge livsstilssygdomme skal forebygges i barndommen. Enigheden rækker også så langt, at amning bl.a. forebygger fedme hos børn. Familierne efterlades imidlertid i et professionelt ingenmandsland i overgangen fra fødegang til hjem.

Den tid er forbi, hvor familiens kvinder stod klar til at støtte og øse af erfaringer til den nybagte mor. Selv om unge forældre er dygtige til at bruge nettet, er det ikke muligt at indtaste sin profil og få den til at matche en ammevejledning. Amning er noget, der skal læres af mor og barn. Det kræver både personlig rådgivning og kvalitet i form af en erfaren sundhedsfaglig rådgiver. Ingen kvalitet uden kvantitet. Kvantitet her forstået som regelmæssige besøg i et kontinuerligt forløb. Med andre ord: En ordentlig besøgsprofil om jeg må be', så jeg slipper for pinefuldt tåkrummeri.

Hanne Lindhardt er uddannet sygeplejerske i 1979. Hun blev sundhedsplejerske i 1986 og er desuden uddannet familieterapeut fra Kemplerinstituttet i 2001. Indvandrerstudier ved Syddansk Universitet fra 2005-2007. Hanne Lindhardt er sundhedsplejerske i Furesø Kommune og er redaktør af bladet Sundhedsplejersken, der udgives af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.