Kampagne satte stopper for medicineringsfejl

Før i tiden ringede de praktiserende læger og hjemmesygeplejersker ofte til den akutte modtageafdeling (AMA) på Frederiksberg Hospital.

Hjemmesygeplejersken ringede f.eks. for at høre, hvorfor fru Hansen, der lige var blevet udskrevet, skulle have vanddrivende medicin, da det ikke fremgik af den medsendte medicinliste. Lægen havde nemlig ikke begrundet det i epikrisen.

Sygeplejersken på AMA måtte derfor først ud og finde journalen og derefter den læge, der havde ordineret medicinen og udskrevet fru Hansen.

Når problemet så var afklaret, kunne sygeplejersken kontakte hjemmesygeplejersken igen. Begrundelsen kunne være, at patienten havde fået ødemer i benet og derfor skulle have den vanddrivende medicin.

Det kunne også ske, at egen læge kontaktede hospitalet. Den praktiserende læge ringede f.eks. for at få afklaret nogle spørgsmål om fru Hansens medicin, da det ikke fremgik af epikrisen, hvilke medicinændringer hospitalet havde foretaget under indlæggelsen. Egen læge havde brug for en fyldestgørende medicinstatus, så han kunne være med til at kontrollere og styre fru Hansens medicin. Og så måtte sygeplejersken igen ud og trave efter journal og læge.

Kort sagt var det et dagligt problem, at medicinoplysninger gik tabt på tværs af sektorgrænser. Derfor besluttede Frederiksberg Hospital sig i 2007 for at deltage i projekt "Operation Life", der er startet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I de seks indsatsområder, som Operation Life arbejder med, valgte hospitalet bl.a. at arbejde med medicinafstemningspakken, der har til formål at reducere antallet af medicineringsfejl i overgange i patientforløb.

Tina Lynge, som er klinisk oversygeplejerske på akut modtageafdeling på Frederiksberg Hospital, har været projektleder på kampagnen. Hun forklarer, at man i opstartsfasen fandt ud af, at det største gab lå ved udskrivelse.

"Før vi lavede kampagnen, skete der mange utilsigtede fejl i medicineringen i forbindelse med udskrivelse til primærsektoren, eller når patienterne blev flyttet til andre afdelinger. Medicin er en af kerneydelserne for de medicinske patienter, og det er vigtigt, at det er i orden," siger Tina Lynge.

Lægerne skulle lære det

Det var ikke et nyt fænomen for hospitalet at arbejde med sikkerhed i medicineringen. For ca. 10 år siden indførte de Elektronisk Patient Medicinering (EPM), der er it-redskab for både sygeplejersker og læger, der skal sikre medicineringen.

I den daglige praksis skal sygeplejersken bruge oplysningerne i EPM til medicindoseringen. Hun ser i EPM, hvilken medicin patienten skal have, og derefter skriver hun en label ud med patientens CPR-nummer og sætter på et pilleglas. Hun hælder medicinen op, og derefter skal hun tjekke, at hun giver medicinen til den rigtige patient. Det foregår ved, at hun med sin lommecomputer (PDA) scanner stregkoden på patientens armbånd, derefter scanner hun pilleglasset og til sidst patienten igen.

PDA'en har elektronisk kontakt til EPM, hvilket betyder, at den registrerer, når sygeplejersken scanner patientens armbånd og ser, om der er overensstemmelse mellem medicinen og patienten. Anvendelsen af PDA'en skal sikre, at det er den rigtige patient, der får medicinen.

Tina Lynge påpeger, at de største udfordringer lå i udskrivningsprocessen. Derfor var et af kampagnens helt store budskaber at få lægerne til at bruge flere af EPM's funktioner og især fanebladsfunktionen "Medicin ved udskrivelse", som er den funktion, der sikrer, at patientens medicinstatus er afstemt og opdateret. Funktionen var nemlig aldrig blevet rigtig implementeret som en del af lægernes rutiner i medicinafstemningen. Derudover skulle lægerne dagligt bekræfte i EPM, om patienten skulle fortsætte med den ordinerede medicin. I epikrisen skal de argumentere for nye ordinationer og sørge for, at den indeholder en opdateret medicinstatus.

Det er især til gavn for sygeplejerskerne, fordi de skal bruge medicinstatus til deres udskrivningssamtaler med patienterne, hvor de bl.a. gennemgår medicinlisten og de ændringer, der måtte have været.

"Hvis patienterne ikke er enige i medicinen, så tager de den ikke. Derfor er det vigtigt at gennemgå det med dem. Medicinafstemning handler om at afstemme den medicin, patienten fik ved indlæggelsen, med den, patienten skal have ved udskrivelsen," siger Tina Lynge.

Kurven knækkede

Men teamet bag kampagnen måtte arbejde hårdt, før anstrengelserne betalte sig. Endelig efter halvandet år kunne de se på deres målinger, at lægerne bl.a. udførte flere og flere korrekte epikriser, og at flere og flere læger brugte funktionen "Medicin ved udskrivelse". Teamet havde arbejdet med undervisning i EPM til lægernes konferencer og fortalt dem om vigtigheden af medicinafstemning, og så kårede de månedens læge, der havde lavet flest korrekte medicinafstemninger.

"I begyndelsen var der nogle, der syntes, at det var for amerikansk at kåre månedens læge, men de fleste læger var rigtig glade for det. Det var en anerkendelse og meget motiverende for dem, der blev kåret. De blev også en slags rollemodel for de andre læger," siger Tina Lynge.

Og i november sidste år knækkede kurven. "Pludselig kunne vi se på vores målinger, at 90 pct. af medicinafstemningerne blev udført korrekt på stort set alle de elementer, vi målte på. Det var virkelig skønt," siger Tina Lynge og påpeger, at fremtidens udfordring bliver at holde fast i de gode resultater.