Tid til nytænkning af specialuddannelsen i intensiv sygepleje

Det intensive speciale har mange udviklingspotentialer. Ét af områderne er det naturvidenskabelige kundskabssyn, der i mange år har præget specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Hvis den intensive sygepleje skal være systematisk funderet på evidensbaseret viden, og hvis faget gerne vil have sygeplejersker til at forske i specialets mange ubeskrevne områder, så må specialuddannelsesforløbet stimulere en inter-esse og lyst til at indhente de fornødne kundskaber. Tiden er derfor inde til, at uddannelsen i højere grad bygger på den viden og de kompetencer, sygeplejersker har erhvervet gennem grunduddannelsen og behovet for udvikling af den intensive sygepleje.

Læringsprojektet

En projektgruppe tilknyttet fire intensive afdelinger i det daværende Københavns Amt har derfor afprøvet et alternativt undervisningsindhold i 2. del af specialuddannelsen i intensiv sygepleje i perioden 1. januar 2006 - 1. juni 2008. Projektet blev døbt: "Læringsprojekt".

Essensen i det alternative undervisningsforløb var en forøgelse af det teoretiske indhold fra seks dages teori til 15 dage. Den kliniske undervisning i en opvågningsafdeling blev tilsvarende skåret ned fra seks til fire uger.

Det øgede teoretiske indhold havde bl.a. fokus på litteratursøgning, tekstanalyse, evidens, sygeplejeteori, etiske problemstillinger, samarbejdsformer og kvalitetsudvikling, hvor der f.eks. indgik en opgave med at udarbejde et udkast til en klinisk eller administrativ vejledning. Den teoretiske undervisning blev suppleret med praktiske øvelser og gruppearbejder.

Ny viden kan bruges i klinisk praksis

Læringsprojektforløbet er evalueret på baggrund af en delvis anonymiseret kvantitativ undersøgelse med åbne og lukkede svarmuligheder og er bearbejdet af den samlede projektgruppe.

Evalueringen viste, at sygeplejerskernes teoretiske og kliniske færdigheder kan udvikles ved at give mulighed for fordybelse i udvalgte emner. Kursisterne var generelt positive - ikke mindst over, hvordan den nye viden viste sig anvendelig i deres kliniske praksis ved specialuddannelsesforløbets afslutning med udarbejdelse af den skriftlige opgave. Undervisningen havde også inspireret deltagerne til kvalitetsudvikling i egen afdeling efter uddannelsens afslutning.

Evalueringen af opvågningspraktikken har vist, at vejlederne i opvågningsafdelingen oplevede praktikperioden meget presset, men at alle kursister nåede målene i den reducerede praktiktid på tilfredsstillende vis.

Tiden inde til revision af specialuddannelsen

Med fremtidens behov i det danske sygehusvæsen for specialuddannede sygeplejersker set i forhold til det reelle behov for intensive sengepladser (1) og forskning i intensiv sygepleje er projektgruppen fortsat af den opfattelse, at tiden er inde til at se kritisk på mål og rammer for specialuddannelsen beskrevet i cirkulæret om specialuddannelse i intensiv sygepleje (2).

Erfaringerne fra læringsprojektet har endvidere inspireret til det reviderede undervisningsindhold i specialuddannelsens 2. kliniske del, som i forbindelse med regionsdannelsen er samordnet for hele Region Hovedstaden.

Alle fire forfattere arbejder som kliniske sygeplejelærere. Gitte Tranum Johansen er ansat på Intensivt afsnit I 104, Herlev Hospital. Vibeke Deco er ansat på Intensivt afsnit 303, Gentofte Hospital. Lisbeth Wolpold er ansat på Intensivt afsnit Y13, Glostrup Hospital. Ann-Birgit Guldager Nonboe er ansat på Neurointensivt afsnit H17, Glostrup Hospital.

Litteratur

1. Espersen K et al. Kapaciteten på danske intensivafdelinger - et nationalt survey af kapacitet, aflysninger og overflytninger af kritisk syge patienter. Ugeskrift for læger 2007;169(8):712-716.
2. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997. Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje.