Dansk sygepleje havde meget at komme med

Der var trængsel foran planchen, der fortalte om indsatsen mod MRSA-smitte på Esbjerg Sygehus. Sygeplejersker fra Canada, Hongkong, Singapore, USA, Sydafrik, Lesotho og mange flere lande stoppede for at høre mere fra hygiejneansvarlig sygeplejerske Lene Leth Jensen (lyst hår, bagest i billedet) og hendes kollega Bente Saustrup Olesen. Foto: Jørj Stjerneklar 

Efter fem timer foran planchen om MRSA-smittede patienter på operationsafdelingen er de to sygeplejersker fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg helt høje.

”Jeg er helt svedt! Jeg har også snakket i fem timer,” stråler Lene Leth Jensen, som er hygiejneansvarlig sygeplejerske i det parenkymkirurgiske operationsafsnit i Esbjerg.

Sammen med kollegaen Bente Saustrup Olesen har hun fortalt sygeplejersker fra Canada, Hongkong, Sydafrika, Singapore, Lesotho m.m., hvordan man i Esbjerg målrettet har informeret alle faggrupper i operationsafdelingen om MRSA.

For hver faggruppe er der udarbejdet såkaldte action cards, der forklarer, hvordan rengøringsassistenten, portøren, operationssygeplejersken, kirurgen, anæstesisygeplejersken og anæstesilægen skal forholde sig, trin for trin, når en patient, der skal opereres, er MRSA-smittet.

”Vi havde 100 kopier med af vores action cards, men de slap alt for hurtigt op,” siger Lene Leth Jensen. Som også kan fortælle, hvordan det pludselig gik op for hende, at den mand, der stod og stillede spørgsmål til spritkoncentrationen i deres håndsprit, faktisk er et af de store internationale navne på området.

”Det har været så stort at stå her,” siger hun. ”Det har været hele kongressen værd.”

Danske oplæg hver dag

Danske sygeplejersker har ikke bare udgjort den næststørste deltagergruppe på ICN-kongressen i Durban, kun overhalet af sygeplejerskerne fra værtslandet Sydafrika. De fyldte også godt i det faglige program med 43 mundtlige oplæg og 91 plancher, eller posters, som det hedder i konferencesproget.

Halvdelen af de 260 danske deltagere havde en præsentation af den ene eller den anden slags med emner, der rakte fra postoperative defækationsproblemer til plejeorlov til individuelle studieplaner for sygeplejestuderende.

Og de sygeplejersker, der stod med deres plancher i udstillingsområdet en hel eller en halv dag, fik rigtig gode diskussioner og værdifulde kontakter til sygeplejersker fra andre lande.

”Det er faktisk meget sjovere at stå med en poster,” siger Ann Heuschkel fra børneafdelingen på Sønderborg Sygehus, der havde flere projekter med på kongressen.

”De mundtlige oplæg kører benhårdt, 18 minutter, og så er der lige tid til et eller to spørgsmål. Når man står med en poster, har man virkelig muligheden for at komme i dialog, så det vil jeg satse på en anden gang.”

Når så mange danske sygeplejersker kan deltage, afspejler det nok, at mulighederne for at få støtte til deltagelsen er gode i Danmark. Det kræver måske noget arbejde, og der skal måske søges flere steder, men mange afdelinger sætter også en ære i at sende medarbejdere af sted.

Men dansk sygepleje har bestemt også noget at komme med, synes de deltagere, som Sygeplejersken har talt med.

Baseret på mit kendskab til forebyggelse af tryksår vil jeg sige, at dansk sygepleje har et rigtig pænt niveau,” siger Preben Ulrich Pedersen fra Aarhus Universitets Afdeling for Sygeplejevidenskab.

”Fra internationale undersøgelser ved vi, at der er en høj hyppighed af tryksår i udlandet, og det er ikke et stort problem i Danmark. Vores problem er, at vi ikke systematisk dokumenterer, hvad vi gør, og det er synd.

Derfor er det også positivt at se de danske bidrag her i Durban. Og jeg synes, de viser en meget vigtig tendens: Fra at være meget beskrivende i forhold til de problemer, som patienter og pårørende oplever, er de begyndt at beskrive, hvad man kan gøre ved problemerne, og hvordan det virker.”