De taler om det, der optager patienten mest

Foto: Thomas Tolstrup

Tommy Brorup Jørgensen har forberedt sig til samtalen. Han har en blok, hvor han har skrevet sine spørgsmål ned, et ark, hvor kirurgen på Rigshospitalet har tegnet ind, hvordan Tommy Jørgensens nye aortaklap og hans bypass er anbragt, nogle print fra nettet om kunstige hjerteklapper og den grønne hjertebog, som kardiologiske afdelinger udleverer til patienter med iskæmisk hjertesygdom. Dagen før samtalen har sygeplejerske Pia Hansen givet ham et ark med tre spørgsmål, han kunne tænke over:  

”Hvis jeg får symptomer igen, vil jeg …”, ”I det videre forløb skal der ske …”og ”Det, jeg mest tænker på, når jeg skal hjem, er …” Det er Pia Hansen og hendes kolleger begyndt på, efter at de har arbejdet med sygeplejesamtalen i et DSR-projekt.

I projektet har Pia Hansen og to kolleger udviklet på tre ting: At lytte til, hvad der optager patienten og de pårørende, og være mindre optaget af, om man når at informere om alle punkter på tjeklisten, medicin, livsstil osv. At være tydelig om samtalens formål og at give patient og pårørende mulighed for at forberede sig. At skabe gode uforstyrrede rammer for samtalen, sørge for, at man kommer til at sidde over for hinanden osv.

Pia Hansen renser venflon på en patient. Foto: Thomas Tolstrup

Samtalen i afdelingens dagligstue varer halvanden time, for Tommy Jørgensen har meget at spekulere på. Han er en sportstrænet, aktiv mand, der går på jagt, har løbet halvmaraton og aldrig haft en sygedag på grund af hjertet.

Men han kommer fra en familie med megen og tidlig hjertesygdom og har gået regelmæssigt til kontrol. Under den sidste konstaterede lægerne, at han havde brug for behandling her og nu.

Pia Hansen lytter, minder Tommy Jørgensen om de små fremskridt, der er lette at overse, og lover at samle op på de spørgsmål, hun ikke selv kan besvare.

I arbejdet med samtalen har sygeplejerskerne fundet frem til, at det ikke er så afgørende, at de får informeret om alt. Livsstil og medicin bliver alligevel fulgt op i efterforløbet på et tidspunkt, hvor patienterne er begyndt at vænne sig til deres situation og bedre kan kapere, hvad de hører.

Men to ting skal alle med iskæmisk hjertesygdom have gennemgået, inden de forlader afdelingen. Efterforløbet og de nitroglycerinspray, som de får med hjem. Endnu en ny ting at forholde sig til for Tommy Jørgensen, som har rigeligt i forvejen. Men det er vigtigt, at han har prøvet at have sprayen i hånden og puste under tungen.

”Og de fleste får aldrig brug for den. Men det er for at gå med både livrem og seler,” siger Pia Hansen. 

Fire afdelinger i Slagelse og Korsør har deltaget i DSR-projektet ”Læring, fagidentitet og professionel udvikling på arbejdspladsen”.