Fra katastrofearbejde til aftenvagt på Nørrebro

Jeg flyttede til Nørrebro i 1990, og jeg kan godt lide følelsen af, at man kan forsvinde i mængden. Tidligere har jeg aldrig boet i byen, og derfor betyder det meget for mig, at jeg kan have et drivhus på min tagterrasse, hvor jeg dyrker agurker, citroner, chili og tomater. Foto: Simon Knudsen.

Pistolskud i Mjølnerparken og andre steder på Nørrebro skræmmer ikke den 56-årige ansvarshavende aftenvagt i hjemmeplejen på Nørrebro, Lone Gravgaard. Dels har hjemmeplejen nogle interne sikkerhedsprocedurer, som hun føler sig tryg ved.

Dels har hun 12 års erfaring fra arbejde i verdens krigszoner, og der skal mere end bandeoptøjer til at bringe hende ud af fatning. Lone Gravgaard holder meget af at arbejde og bo på Nørrebro, fordi hun kan forsvinde i mængden og ikke skiller sig ud som "hvid".

Som hjælpearbejder følte hun sig ofte mere eksponeret, end hun selv brød sig om at være. Det er nu fire år siden, Lone Gravgaard lagde den internationale karriere midlertidigt på hylden for at kaste sin energi over de ældre i bydelens små lejligheder.

23. juni modtog hun, ligesom to andre danske sygeplejersker, international hæder i form af Florence Nightingale-medaljen som Internationalt Røde Kors giver for exceptionelt mod, opofrelse og pionérarbejde. Hun har været udsendt til humanitært arbejde i Nicaragua, flere afrikanske lande, Libanon, Bosnien-Herzegovina og Kosovo, hvor hun primært har brugt sin baggrund som sundhedsplejerske til at starte sundhedsklinikker og undervise. I 2000 blev hun udnævnt til international chef for Læger uden Grænsers mission i Bosnien-Herzegovina. Indimellem sine udstationeringer har hun bl.a. arbejdet som sundhedsplejerske i Røde Kors’ asylcentre.

Lone Gravgaard er uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Nykøbing Falster i 1973 og sundhedsplejerske i 1986.

Familie: Gift med Bouke van Weringh, der er hollænder, og som hun mødte på en mission til Zambia i 1980.

Min funktion

Jeg er den eneste sygeplejerske i aftenvagten og har ansvaret i gruppen, som består af assistenter og hjælpere, vi er 17 i alt. Når der opstår akutte og uventede problemer hos borgerne, eller hvis vi har sygemeldinger, er det mig, der har ansvaret for at løse problemerne. Det kan godt være ensomt fagligt, men jeg føler, at jeg har en masse erfaring at trække på. Det, jeg særlig godt kan lide ved hjemmeplejen, er, at man møder folk i deres eget hjem og er mere på lige fod, end når de er indlagt på et hospital. Her er de i deres egne omgivelser og har deres stolthed og individualitet.

Lige nu

I øjeblikket består hjemmeplejen på Nørrebro af tre distrikter, men vi er i gang med at blive lagt sammen, så fremover får alle kontor i den tidligere social- og sundhedsskole på Fensmarksgade. Det vil give os nemmere adgang til at kommunikere med hinanden.

Om fem år

Jeg er stadig tilknyttet Læger uden Grænser. Hvis jeg får lyst, har jeg stadig muligheden for at blive sendt ud, og det kan jeg godt forestille mig, at jeg gør igen på et tidspunkt.

Side 33