Opgaveflytning optager sygeplejersker over hele verden

Foto: Jørn Stjerneklar

Opgaveflytning er ikke kun et topaktuelt emne i dansk sundhedspolitik. Det er noget, der optager sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle over hele verden. Om opgaveflytning så er en god eller dårlig idé, er der til gengæld stærkt delte meninger om.

Det var svært at kåre en vinder af debatten, da opgaveflytning var emnet for et af de store debatarrangementer på ICN-kongressen. Der var store klapsalver både til modstander- og tilhængerholdet, da ordstyreren efter debatten bad de mange hundrede deltagere om at vise, hvem de var enige med. Og en dansk tilhører fortalte bagefter, at hun skiftede mening flere gange undervejs. ”For jeg syntes faktisk, begge hold var meget overbevisende.”

Der sad fire talere i panelet, to tilhængere og to modstandere. Tilhængerne var Eric Buch, professor i sundhedspolitik og ledelse, Pretoria, Sydafrika, og den danske forsker Lis Wagner, modstanderne var den tidligere formand for Swazilands sygeplejersker, Masitsela Mhlanga, og Barbados’ chefsygeplejerske Mitchell Clarke.

Eric Buch beskrev, hvordan sygeplejersker i Sydafrikas landklinikker i 80’erne måtte uddannes til at stille diagnoser – for ellers fik patienterne forkert behandling. F.eks. hostesaft for pneumoni.

Se virkeligheden i øjnene

Mange var kritiske over for idéen om at lære sygeplejersker at diagnosticere. Ligesom mange var kritiske, da aids-epidemien tog fart, og man begyndte at uddanne hjælpere specielt til at passe de aids-ramte, der lå syge i deres hjem.

”Men vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene og fjerne de opgaver fra sygeplejen, som man ikke behøver tre-fire års universitetsuddannelse for at udføre,” sagde Eric Buch.

”Det gavner heller ikke sygeplejerskers krav om en ordentlig løn og respekt for deres job, hvis de holder fast i opgaver, som andre sagtens kan udføre.”

Men først og fremmest skal man flytte opgaver for patienternes skyld, understregede Eric Buch, ”Vi skal gøre det, så sygeplejerskerne får tid til de patienter, der virkelig har brug for dem. Også fordi patienterne får andenklasses pleje, hvis vi ikke uddanner hjælperne.”

Lis Wagner supplerede med et eksempel fra Afghanistan, hvor et aktuelt projekt har uddannet afghanske kvinder til at rådgive mødre med spædbørn og til at vaccinere. ”Det kan sagtens lade sig gøre at flytte begrænsede opgaver. Men man skal huske, at det kræver tilstrækkelig uddannelse af hjælperne, afklaring af roller, regelgrundlag, retningslinjer og ikke mindst supervision.”

Discounttilbud til landbefolkning

Modstanderne, Masitsela Mhlanga og Mitchell Clarke, beskrev til gengæld opgaveflytning som en lappeløsning, der vil forhindre, at et land nogensinde får uddannet tilstrækkelig mange sygeplejersker, og at de bliver uddannet tilstrækkelig godt.

”Og når vi ser, at man især bruger de nye personalegrupper i landområderne, så bliver konsekvensen ulige muligheder for befolkningen på landet,” sagde Masitsela Mhlanga.

Mitchell Clarke mente, at opgaveflytning til kortere uddannede grupper er i strid med sygeplejens holistiske tilgang.

”Man risikerer også, at hjælpere, der er uddannet til begrænsede opgaver, ikke kan identificere problemer af anden karakter. Som f.eks. når hjælpere, der er udannet til antiviral terapi, ikke kan genkende neurologiske eller psykologiske problemer.”

Mens der var to for og to imod i panelet, var der til gengæld kun modstandere blandt de tilhørere, der tog ordet efter indlæggene.

Eric Buch havde henvist til undersøgelser, der viste, at opgaveflytning faktisk kan sikre bedre kvalitet i sundhedstilbuddene, men han fik svar på tiltale fra en sygeplejerske fra Canada.

”I burde skamme jer,” sagde hun med eftertryk. ”Alle undersøgelser viser, at det forøger dødelighed og sygelighed, når man erstatter sygeplejersker med kortere uddannet personale.”

”Jeg skammer mig ikke,” svarede Lis Wagner. ”Dette handler ikke om sygeplejersker, men om den pleje, folk behøver. Mange steder har vi simpelthen ikke de sygeplejersker, der er brug for. Jeg har stor respekt for de mennesker, der vil overtage opgaver under sygeplejerskers supervision.”

Og så fik en modstander fra Bahamas det sidste ord: ”Det kan være meget godt med opgaveflytning i de udviklede lande. Men når jeg ser på, hvor mange vi er – hvem er det så, der skal supervisere de nye sundhedsarbejdere?”