Sundhedsplejersken som tovholder for familier med præmature børn

Når vi har med præmature børn at gøre, har vi med børn at gøre, der er anderledes, fordi deres udgangspunkt er anderledes. Derfor må vi som professionelle også have en anderledes tilgang til disse børn og deres familie. Sundhedsplejersken er en oplagt tovholder i bestræbelserne på at undgå, at børnenes anderledes udgangspunkt skal medføre, at de forbliver anderledes resten af deres liv. I denne artikel præsenteres indholdet i den sundhedspleje, vi i dag kan tilbyde præmature børn og deres forældre i Skive Kommune.
 

Antal præmature børn stærkt stigende

Antallet af ekstremt præmature fødsler i Danmark (defineret som fødsler fra uge 22 til uge 31) ligger aktuelt på 1,03 pct. af en fødselsårgang, og antallet af præmature fødsler (defineret som fødsler fra uge 32 til 36) er 5,15 pct. af en fødselsårgang. Aktuelt fødes ca. 4.000 børn for tidligt, og det er antallet af ekstremt præmature, der stiger mest (1).

I Region Midtjylland er der 850-1.000 præmature fødsler pr. år, og tendensen er den samme med de ekstremt præmature. I Skive, der hører under Region Midtjylland, afviger antallet ikke fra landsgennemsnittet. Aktuelt har vi i Skive 25-30 præmature pr. år, og børnene, herunder de ekstremt præmature, har de seneste 10 år udgjort en stigende andel af sundhedsplejens besøgsrate.
 

Hyppige besøg og tværfagligt samarbejde

Vi ved fra bl.a. ETFOL-rapporten (2), at der er en høj risiko for, at præmature børn kan få udviklingsforstyrrelser, hvorfor børnenes udvikling skal følges tæt for at forebygge, at den umodenhed, barnet er født med, ikke udvikler sig til noget patologisk. Der eksisterer imidlertid ikke en officiel vejledning om, hvad vi som sundhedsplejersker skal være opmærksomme på hos disse børn, og hvordan vi skal sikre deres udvikling. I Skive har vi derfor udviklet vores egen besøgsrate samt indhold i besøgene.

Vores besøgstilbud er derfor bygget op over ordene: viden – tætte besøg og tværfagligt samarbejde. Til sikring af kontinuitet og ajourført viden er etableret en funktion som præmatur konsulent (forfatteren). Denne vejleder og rådgiver egne kollegaer, familierne og de faggrupper, der måtte have behov. Det være sig både hos små og større børn.

Familierne har deres egen sundhedsplejerske i eget distrikt, og denne varetager i et samarbejde med præmaturkonsulenten alle besøg. Præmaturkonsulenten er altid med ved nyt personale og ved familier med tvillinger og trillinger. Familierne får telefonnummer til både egen sundhedsplejerske og konsulenten og bestemmer selv, hvordan de vil bruge os, og til hvem de ringer.

Besøgsraten udmønter sig i, at vi først besøger familierne hver uge, siden hver måned, når børnene har været gående i tre måneder, og til sidst et 2½-års-besøg. Hvert besøg tager udgangspunkt i en faglig viden omkring barnets trivsel, udvikling, samspil, motorik, udvikling, infektioner mv. Vi bruger flest ressourcer hos børn fra 0 til 3 år, men har et ønske om også at arbejde mere aktivt med at sikre, at de præmature børn bliver klar til at magte skolen.
 

Støtte i sorgbearbejdning

En anden vigtig opgave er at støtte forældrene i den sorg, forældrene til et præmaturt barn ofte føler. Hvis forældrene ikke får deres sorg omdefineret, kan det være svært for dem at se realistisk på deres præmature barn og barnets behov (3). Vi har fokus på denne sorgbearbejdelse i vores ”Åbent Hus”-tilbud, der finder sted ca. hver 6. uge, og som varetages af præmatur-konsulenten. Her observeres/undervises også i de præmature reaktioner, barnet eventuelt udviser, og hvordan disse tackles mest hensigtsmæssigt. Vi fraråder familierne at deltage i de almindelige Åbent Hus-tilbud i kommunen for at skåne børnene for unødige infektioner og stress.
 

Samarbejde med dagplejepædagoger

Forældrene kan søge tilskud til pasning af egne børn i hjemmet, hvilket betyder, at der er mulighed for, at barnet kan forblive i hjemmet i længere tid, før det kommer ud i pasning. Når barnet er klar til pasning, vurderer vi i samarbejde med dagplejepædagogerne, hvilken dagplejeplads der vil være optimal at tilbyde det enkelte barn. Hvad kan barnet tåle af påvirkninger, hvad kan forældrene, og hvilken dagplejer er ledig? Altid en individuel vurdering og med det fælles fokus at ville det bedste for barnet for at sikre en stabil udvikling. Alle de dagplejere, der får præmature børn i pasning, har deltaget i todageskurser og en aften om emnet, og vi har tillige ansat en specialdagplejer. Denne kommer bl.a. ikke i legestue og har sjældent besøg af andre dagplejere.

Når sundhedsplejersken har været på 2½-års-besøg hos barnet, bliver der i samarbejde med forældrene og dagplejepædagogen lavet en plan for barnet. Er det udviklingsmæssigt klar til at komme i børnehave, skal det forblive nogle måneder ekstra i dagplejen, eller er det et helt andet pasningstilbud, vi skal tilbyde barnet? Måske skal der søges støttetimer til barnet? Hvis barnet skal forblive i dagplejen, skal der laves en plan for barnets udvikling indtil børnehavestarten, så tiden bruges optimalt. Hvis barnet på nogen måde er sygt, ligger der et andet og tæt samarbejde med sygehuset og sagsbehandlerne om, hvilket tilbud barnet og forældrene så skal have. Uanset hvilken model vi i samarbejde med forældrene tilbyder barnet, er der tæt samarbejde mellem de professionelle for at støtte og sikre barnets trivsel og fortsatte udvikling. Vi kunne her tænke os et bedre udviklet tværregionalt samarbejde i bestræbelserne på at undgå, at den umodenhed, barnet er født med, udvikler sig patologisk.

I alt vores arbejde medtænker vi Daniel Sterns børneteorier (4-6), Aaron Antonovskys teorier om begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (7), og ikke mindst det pædagogiske redskab Marte Meo. Redskabet er anvendeligt til at måle, om børnene er klar til at komme videre til den næste udfordring, og til at anvise dem strategier på at håndtere udfordringerne (8).

Præmaturkonsulenten har endvidere samlet artikler fra andre professionelle i Danmark, der arbejder med at udbrede viden og forbedre forholdene for de præmature børn og deres familier. Artikelsamlingen ”Sundhedsplejersken som tovholder for familier med præmature børn” samler meget af den viden, der er på området, og synliggør, hvorfor vi i Skive gør, som vi gør. Artikelsamlingen og indholdet i Skive Kommunes sundhedspleje til præmature børn kan rekvireres hos forfatteren.

Majbrit Hedegaard Bennedsen er ansat som sundhedsplejerske og præmaturkonsulent i Skive Kommune.

Litteratur

1. Sundhedsstyrelsen: sst.dk > fødselskomplikationer.
2. ETFOL-rapporten. Intern rapport Rigshospitalet. www.rigshospitalet.dk skriv ETFOL i søgefeltet
3. Fyhr G. Sorgens rum. København. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 2000.
4. Stern D. Spædbarnets interpersonelle univers – et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Hans Reitzel. København. 2000.
5. Stern D. Moderskabskonstellationen: Et helhedssyn på psykoterapi med forældre og små børn. Hans Reitzel. København. 2008.
6. Stern D. De første 6 måneder. Hans Reitzel. København 1998.
7. Antonovsky A. Helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. Hans Reitzel. København 2000.
8. Kristensen I. Effekt- og procesevaluering af Marte Meo Metodens anvendelse i sundhedsplejen. Masterafhandling. 2002. Kan hentes på bibliotek.dk